”Min far slog mig og min mor…”

Debatindlæg i Politiken.

Hun er omkring 12 år. Det er tydeligt at se, at hun er tynd og spinkel, selvom hun har sin pelsjakke på. Hun sidder ved siden af mig. Jeg har aldrig set hende før. Jeg befinder mig på en folkeskole, hvor vi afholder temadag om voldsramte familier. Jeg hilser kort på hende inden jeg sætter mig. Og inden jeg har nået at tage jakken af siger hun: ”Jeg hedder M. Min far slog min mor og mig. Og min mor er alkoholiker. Og nu er jeg i familiepleje”. Jeg bliver lidt mundlam over den måde hun hilser på mig. Men ved også med min erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, at hun er grænseløs, fordi voksne så længe ikke har respekteret hendes grænser. Jeg får lyst til at holde om hende, da hun senere bryder sammen i gråd, når hun ser vores film, hvor en familie oplever volden.

Hun er ikke den eneste, der har oplevet volden. Der er gennemsnitlig 2 børn i hver klasse, der oplever vold derhjemme. Det registrerede tal er ca. 30.000. Sidste uge sat man fokus på de 65.000 kvinder, der oplever vold i dagens Danmark, men igen glemte man den svageste led, nemlig børnene.

Jeg har som sygeplejerske oplevet, hvordan voldsramte børn i den grad bliver svigtet af familien, skolen, omgangskredsen og også af regeringen. Hvordan samfundet passivt ser til, mens de bliver ødelagt både fysisk og psykisk. Børns gentagne overværelse af vold mod deres mor er traumatiserende. De bærer rundt på en stor angst. De skammer sig og er utroligt bekymrede for om moderen dør en dag. Yderligere er uforudsigeligheden af, hvornår far igen slår traumatiserende i sig selv.

På kort sigt påvirker volden i hjemmet eksempelvis barnets koncentrationsevne, så det bliver uroligt eller ukoncentreret i daginstitution eller skole. Eller også bliver barnet stille og indadvendt – med stor fare for at barnets alvorlige problemer overses. Også som voksen giver barndommens oplevelser af vold problemer. Både i form af øget sygelighed og i form af dårligere social trivsel. Der er desuden øget risiko for at drenge, som har overværet vold i hjemmet som voksne selv udøver vold overfor deres partner.

Børn i voldramte familier har brug for, at de omgivende voksne med kendskab til volden reagerer. De har brug for, at voksne gør noget for at få volden til at holde op. Ofte formår den voldsramte kvinde ikke selv at bryde ud af et voldeligt forhold i tide. Derfor må både fagpersonale hos myndigheder og institutioner, samt alle andre, der møder børn fra voldsramte familier, sikre sig, at barnet og den pågældende familie får støtte og hjælp til at standse volden. At man ikke umiddelbart kender til handlemuligheder for at hjælpe barnet, fritager ikke for ansvaret om at hjælpe barnet. Der er altid mulighed for f.eks. at kontakte en hotline og få råd om hvordan man håndterer situationen.

Özlem Cekic
Ambassadør for foreningen ”børn i voldsramte familier”,
sygeplejerske

Synes du om dette indlæg?