Børns rettigheder ved anbringelser
Når forældre udøver vold mod deres børn, misbruger dem eller selv er misbruger, eller når en psykisk lidelse rammer forældrene, og de ikke er i stand til at yde omsorg for deres børn, så har vi som et samfund et ansvar for at gribe ind og give disse børn nogle gode opvækstmuligheder.
For SF er det barnets tarv, der skal arbejdes ud fra når vi har med disse børn at gøre. Indsatsen skal indrettes, så det er børnenes interesser og ikke nogle biologiske, økonomiske eller andre interesser vi varetager. Derfor synes vi, at Barnets Reform skal give børn og unge en række rettigheder, som de ikke har i dag. Barnets Reform skal tage udgangspunkt i børnene ikke i deres forældre.
Nedenunder har du vores forslag som vil give børn og unge nogle grundlæggende rettigheder.
Økonomi
Børn og unge har ret til:
- At det økonomiske grundlag er i orden, når de har brug for hjælp eller har behov for at blive anbragt. I dag er kommunerne sat i en økonomisk spændetrøje. Mange steder har man reelt ikke den økonomi, der skal til for at hjælpe de udsatte børn. Det ses også af, at antallet af anbringelser falder sidst på året, når kommunekassen er ved at være tømt. SF vil kræve at der findes en løsning. Der er brug for at kigge nærmere på refusionsmulighederne i forbindelse med anbringelser.
Forebyggelse
Børn og unge har ret til:
- At deres forældre får en mentor som kan støtte dem i deres forældre rolle.
- At bo hos aflastningsfamilier, hvis de kommer fra risikofamilier. Det skal ses som en styrke og ikke som svaghed, når sårbare forældre beder om hjælp.
- At der er en tidlig indsats hvor der sættes massivt ind i 0-6 års alderen, hvor effekten af indsatsen ser ud til at være størst. Konkret forslår vi at sundhedsplejersker skal orienteres hver gang, når en mor/far bliver anholdt eller indlagt, da sundhedsplejersker er den faggruppe som har kontakt til børn i den aldersgruppe. Vi forslår også udrykningsteams bestående af fagpersoner, som dem man har i Norge, som rykker ud når politiet/sundhedsvæsenet anholder/indlægger en af forældrene, så man på den måde sikrer, at børn ikke bliver efterladt alene.
- At der er socialrådgiver i samtlige skoler i socialbelastede områder.
- At der er én fagperson i samtlige dagsinstitutioner og skoler som har en særlig kendskab til udsatte børn og unge og på den måde kan rådgive og vejlede sine kolleger.
- At det bliver lettere for myndighederne, at gribe ind, uden samtykke fra forældrene, når de vil undersøge hvorvidt barnet trives.
Under anbringelse
Børn og unge har ret til:
- At sige fra overfor samvær med deres biologiske forældre, frem for at forældrene har ret til at have samvær med deres barn, selvom de har udøvet vold og misbrug mod barnet.
- At have en børnefagligt uddannet bisidder som følger barnet i hele forløbet før, under og efter anbringelse, uanset kommune- og institutionsskift.
- At blive hørt og inddraget hver gang myndighederne træffer beslutninger om foranstaltninger, anbringelsessted, ændringer i handleplanen, samvær med forældre og en række andre forhold.
- At få en advokat ved klagesager, når de er over 12 år. I dag skal den unge være over 15 år for at få ret til advokatbistand i sager hvor der besluttes noget mod deres vilje.
- At det bliver sat en grænse for hvor mange børnesager en socialrådgiver må have. Det skal sikre, at socialrådgiverne har tiden til at snakke med og inddrage børnene. I dag har en socialrådgiver 8 minutter ud af en time til borgerkontakt, resten af tiden går med bureaukrati.
Efter endt anbringelse
Unge har ret til:
- Anbringelse til de er 25 år i deres plejefamilie eller institution. I dag er der mulighed for anbringelse til den unge er 19 år, og det er ikke en rettighed, men en mulighed de unge har. Flere unge mister derfor denne vigtige støtte, når de er fyldt 18 år.
- At tjene penge, og få SU lige fod med andre unge. Lovgivningen om egenbetaling for de unge anbragte skal lempes.
- Hjælp til flytning og indkøb samt til at styre og administrerer deres økonomi.
Bureaukrati
Ud over de konkrete forslag, der giver børn og unge en række rettigheder, er det vigtigt for os med Barnets reform, at få kigget på det bureaukrati der er på området.
Overbelastede socialrådgivere betyder, at man i mange kommuner er alt for lang tid om at reagere på indberetninger eller følge op på foranstaltninger. En indrapportering fra et krisecenter, om et barn i en voldsramt familie, kan godt risikere at ligge flere måneder, før der handles på den. Der er brug for en afbureaukratisering, så sagsbehandlerne kan bruge mere tid på direkte at hjælpe det enkelte barn.
Loven indeholder meget detaljerede krav og procedurer, som tager meget af sagsbehandlernes tid. Det er vigtigt at fastholde, at regelforenkling og afbureaukratisering ikke må ske på bekostning af retssikkerheden for de berørte børn og unge. Men mange steder kunne tingene foregå enklere uden, at det går ud over borgernes retssikkerhed. Derfor vil vi gerne have Barnets Reform bureaukrativurderet, så vi er sikre på, at selve reformen heller ikke vil medfører mere bureaukrati.
SF’s social- og psykiatriordfører Özlem Cekic kan kontaktes på 33374419
Synes du om dette indlæg?
