Betaler man skat for at få lov til at lukke øjnene?

Urban den 27. april 2006

En tidligere hjemløs fortalte mig forleden, hvordan han, i sin tid som hjemløs, tog lag på lag af tøj på, for at holde sig varm. Men han sørgede altid for at have en ren trøje inderst, som han hurtigt kunne tage på yderst, når han skulle på café. “Har du nogensinde prøvet at gå ind på en café, hvor 20 mennesker kigger skævt på dig, fordi du er anderledes?”, spurgte han mig. En anden fortalte mig, hvordan han gang på gang havde oplevet at blive smidt ud fra en café, bare fordi han var hjemløs, og man var bange for han pludselig ville lave ballade. Det var somom han ikke blev set som det mennneske han var, men bare som en hjemløs man forventede levede op til alle fordommene – selvom han bare havde siddet og drukket en stille kop kaffe.

Igår snakkede jeg med Cirkelines ”far”, Jannik Hastrup. Jeg ringede til ham og fortalte ham om et radioprogram jeg skulle deltage i.”Jeg synes man skal nedlægge Danmark” var hans første reaktion, da han hørte, at nogle af de påstande jeg ville blive konfronteret med var, at når man går på café, så betaler man netop for ikke at møde de hjemløse. Jeg kunne høre på Janniks stemme at han var vred. Rigtig vred. Vred over at vi i Danmark er så usolidariske og så egoistiske.

Jeg kender Jannik fra vores første kampagne hvor han donerede 100 biografbilletter til fattige etniske børn. Det var første gang jeg så Cirkeline. Og jeg var ikke den eneste, der ikke havde set de søde mus før. Det havde de 100 fattige børn heller ikke, for mange var det faktisk deres første tur i biografen! Jeg kontaktede Jannik igen, da vi gik i gang med en ny omgang 1001, denne gang kaffe til hjemløse, for at høre om han ikke ville tegne et logo til foreningen. ”Du kan få mine mus” sagde han. Og vi fik hans mus som logo. Vi ser Cirkeline som et symbol på fællesskab, venskab og solidaritet. Og det passer utrolig godt til det vi vil med foreningen 1001.

For os handler 1001kopkaffe om fællesskab, om solidaritet og om medmenneskelighed. Derfor var det utrolig dejligt, at caféerne i går meldte tilbage, at mange mennesker havde doneret kaffe for at invitere de hjemløse ind i varmen. Nogle mennesker var også kommet forbi udelukkende for at donere kaffe. Det er fantastisk at vide, at vi ikke er alene om at kæmpe for et åbent og rummeligt samfund. Så derfor tusind tak til alle dem der har siden i mandags været på cafeerne, men også dem der har doneret kaffe via sms.

Da vi var rundt på caféerne for at høre hvordan det gik fortalte en af café-ejerne, hvordan hun var faldet i snak med en hjemløs. Hun havde ikke flere mønter på sig, og fortalte ham istedet om 1001kopkaffe, og opfordrede ham til at komme ind på hendes café. Han blev glad for at høre det, fortalte hun, men mest glad blev han nok for snakken – det at hun ikke bare havde kigget den anden vej, da han kom og bad om en skilling.

Men selvfølgelig er der også nogle, der er kritiske. Der var en, der skrev til os og om det ikke bare er caféerne, der tjener på projektet. Det har naturligvis været en af mange diskussioner i de måneder vi har brugt på at udvikle vores idé i samarbejde med fagfolk og tidligere hjemløse. Men det har været vigtigt for os at invitere de hjemløse ind i nogle rum, som de ellers ikke har adgang til. Rummene skulle kunne rumme en konkret handling fra dem, der befinder sig ”indenfor” samfundsfællesskabet. Caféerne var et oplagt valg.

Det er rigtigt, at vi også kommer til at promovere de deltagende caféer. Vi troede, at det ville blive nemt at få caféer med på kampagnen, men det viste sig faktisk, at der var en hel del caféer, der ikke ville være med – bl.a. fordi de slet ikke var interesserede i at få de hjemløse ind. Vores oplevelse er, at de caféer vi nu samarbejder med, har et ægte engagement i de hjemløses vilkår i samfundet, og ikke er ude på at profitere på vores kampagne. Et eksempel kan være, at mange af de deltagende caféer i forvejen giver gratis kaffe til hjemløse, eller på anden måde er engageret i socialt arbejde.

Og som svar til påstanden om at man går på café og betaler sin skat for netop at slippe for at se på de hjemløse vil jeg bare sige: Samfundets 10.000 hjemløse forsvinder ikke, fordi vi lukker øjenene, tværtimod. Jo mere vi lukker øjnene for disse mennesker og holder dem ude, jo mere vil de blive ekskluderet. Men vi kan alle gøre noget for at åbne fællesskabet op. Vi har hver især et ansvar for at vise de hjemløse, at de også er en del af fællesskabet, selvom de er lidt anderledes. Start f.eks. med at lade være med at sænke blikket for posedamen. Lad være med at se skævt på den lasede fyr på caféen, og lad være med at forvente at den snuskede mand altid er på vej til at stjæle.

Jeg håber, at vores kampagne vil få flere folk til at tænke sig om og se de hjemløse som mennsker som du og jeg. Mennesker man må forholde sig til, selvom det kan gøre ondt, at deres livsvilkår er så anderledes end vores egne.

Synes du om dette indlæg?