Brænder du for et mere retfærdigt, solidarisk og mangfoldigt Danmark? Vil du være med til at sætte bedre vilkår for samfundets udsatte og minoriteter på dagsordenen på Christiansborg og i medierne sammen med diverse NGO’er?

Så søg en praktikstilling hos mig, Özlem Cekic, SF’s Social- Psykiatri- Bolig og Ligestillingsordfører, og kom i dybden med det politiske arbejde på områderne.

Jeg søger en akademisk praktikant, der vil opleve hverdagen i Folketinget og lære hvordan de politiske processer foregår i praksis. Praktikforløbet løber fra medio august 2012 til medio januar 2013.

Som praktikant får du:

• Indsigt i det hektiske liv på Christiansborg og de politiske arbejdsgange som regeringsparti.

• En unik mulighed for at bidrage med input til SF’s politik.

• Praktisk erfaring med hvordan man arbejder med politik og kommunikation.

• Indblik i samspillet mellem beslutningstagere, medier og politiske interessenter.

• Erfaring med politikudvikling og de politiske processer i Folketinget.

• Mulighed for at udvide dit faglige netværk.

• Jeg og min medarbejder vil selvfølgelig give dig faglig feedback på dit arbejde, og hvis du har en sag, du brænder for, vil der være mulighed for at researche, planlægge og sætte fokus på den som en del af praktik-opholdet.

Dine opgaver vil blandt andet blive:

• Research til løbende sager indenfor social, psykiatri- ligestillings og boligområdet.

• Formulering af tekster, blandt andet til debatindlæg, politiske udspil, pressemeddelelser, nyhedsbrev og hjemmeside.

• Besvarelse af mail og telefon, kalenderstyring samt andre forefaldende opgaver

• Politisk sparring

• Besvarelse af borgerhenvendelser

Hvem er du?

Du kan f.eks. have studeret nogle år på en samfundsvidenskabelig eller kommunikationsuddannelse, være ved at tage en kandidatuddannelse i socialt arbejde, eller på anden måde være i gang med en relevant uddannelse.

Du er vant til at researche og god til at danne dig et overblik. Du har erfaring med at arbejde i et hektisk miljø og have mange bolde i luften. Du har desuden en grundlæggende forståelse for politisk kommunikation.

Du har eventuelt tidligere arbejdet med frivilligt arbejde eller på anden måde beskæftiget dig med mine områder. Jeg ser gerne, at du er engageret og brænder for feltet!

Det er ikke en forudsætning at du er medlem af SF, men det er en fordel at du har et kendskab til SF politik og mærkesager.

Praktisk om praktikken

Praktikken er på 35 timer om ugen eller efter aftale. Praktikforløbet indledes med et to ugers introforløb.

Praktikpladsen er en uddannelsesstilling og i SF lægger vi derfor vægt på, at du som praktikant er studerende og at dit studie giver merit for dit praktikophold. Praktikken er ulønnet, men du får hver dag gratis frokost i Snapstinget.

Hvis du vil vide mere om mig, og hvad jeg står for, kan du besøge min hjemmeside på www.ozlem.dk eller ringe til min rådgiver Nana Bjerg på 33374477

Er du interesseret? Så send en kort ansøgning sammen med cv, anbefalinger og karakterudskrift til malte.jensen@ft.dk hurtigst muligt og senest Mandag den 14. maj 2012.

De bedste hilsner

Özlem Sara Cekic

Samtidig er der i en årrække blevet nedlagt sengepladser, uden at der i til-strækkelig grad er sat noget andet i stedet. Det kan i den grad mærkes, og nu begynder både medarbejdere og brugere at kalde på flere sengepladser.

Logikken er, at der er blevet skåret for meget, at patienterne udskrives for tidligt, og at det er derfor, de genindlægges igen og igen. Men er det mere af det samme, der er behov for?

I Trieste i Italien har man ligesom i Danmark nedlagt sengepladser i stort tal. Men i modsætning til her har man lagt enorme ressourcer i at etablere et alternativ til sengene. Det betyder, at borgere i Trieste, som oplever psykiske kriser, får tilbud om psykiatrisk behandling, fleksibel støtte og andre former for hjælp til at håndtere deres situation, uden at de behøver indlæggelse.

Psykiatrien består af døgnåbne lokale centre med tværfagligt personale. Her er det muligt at deltage i selvhjælps- eller terapigrupper, og der er mulighed for frivillig overnatning i en seng, hvis behovet opstår. Resultaterne er slående. Patienterne kommer sig, og i hele 2010 var der f.eks. kun 16 personer i tvangsbehandling.

Også i Vestlapland har man en helt anden tilgang til psykiatri. Der er princippet, at man inden for 24 timer efter første henvendelse fra patient, pårørende eller visiterende enhed rykker ud og starter et forløb med udgangspunkt i, hvad patienten oplever problemet er. Netværket inddrages fra start til slut.

Resultaterne af indsatsen er bl.a. en stor reduktion i antallet af tilbagefald: Et opfølgningsstudie viste, at 77 pct. ikke havde haft psykotisk tilbagefald to år efter, at behandlingen var påbegyndt.

De resultater burde mane til eftertanke i en dansk sammenhæng. Måske er problemet ikke kun, at der er nedlagt sengepladser i psykiatrien? Måske er problemet, at der ikke er sat reelle alternativer i stedet?

Mange har en antagelse om, at psykiatrien skal færdigbehandle patienterne på et sengeafsnit, og at patienterne derefter er klar til at ’komme tilbage’ til deres liv igen. Det svarer til et tankesæt om, at patienten har en lille fejl, der blot skal rettes, og at denne fejl mest effektivt rettes på hospitalet.

Men psykiske problemer kan ikke kun ses som små mekaniske, biologiske eller kemiske problemer. Der er efterhånden enighed om, at psykiske problemer sandsynligvis både har en biologisk, en social og en psykologisk del.

Selvfølgelig bør der altid være sengepladser nok til mennesker i akut krise, hvis en seng er det, der er behov for. Men sindslidende bliver sjældent raske af at ligge i sengen. Når man bliver udskrevet igen, er de problemer, der var årsagen til indlæggelsen, sjældent forsvundet, og det forøger risikoen for, at det bliver nødvendigt med endnu en indlæggelse.

Flere fremtrædende psykiatere har pointeret, at man faktisk risikerer at bremse udviklingen i psykiatrien, hvis man ensidigt fokuserer på antallet af sengepladser. Vi er meget enige. Nye ressourcer kan bruges langt bed-re, f.eks. i de ambulante tilbud.

I stedet for at fokusere så meget på indlæggelser, hvor man tager patienten ud af hans hverdagsliv, kunne man i højere grad satse på at tilbyde hjælpen der, hvor patienten er – enten hjemme eller i den lokale psykiatri.

Ud over den medicinske behandling ville man der have bedre muligheder for at samarbejde med netværket – de pårørende, naboer, arbejdspladsen osv. – og med patienten selv – om at se problemerne i deres helhed og finde ud af, hvordan patienten bedst kan komme sig og fortsætte med at være en del af de sociale fællesskaber og samfundslivet.

Det er forfærdeligt, at der er blevet skåret ned i psykiatrien, uden at tilstrækkelige alternative tilbud er sat i stedet. Det giver både hårde arbejdsvilkår i psykiatrien og tragiske skæbner blandt patienterne, hvor mange ender på førtidspension.

Det skal der rettes op på. Der er behov for en ligestilling af finansieringen af fysiske og psykiske lidelser. Men der er også behov for at formulere nye og klare mål for en mere recovery-orienteret psykiatri.

Vi tror på, at langt de fleste mennesker kan komme sig helt eller delvis. Udenlandske erfaringer viser, at midlet til at nå det mål ikke altid er flere sengepladser.

Derfor vil vi gerne opfordre alle aktører til at være lidt mere nysgerrige og se, hvad vi kan lære af udlandet, frem for bare at kræve mere af det samme.

DET VAR IKKE uden grund, at vores store nationale digter H. C. Andersen, der selv var anderledes på så mange måder, for mere end 150 år siden formede sætningen: »Han er for stor og aparte, og så skal han nøfles«. Ja, det er galt, hvis man afviger fra flertallet. Hvis man har en anden hårfarve, en anden hudfarve, en anden form for beklædning, en anden helligdag, en anden seksuel holdning – eller bare et andet køn.

Det er værd at gøre opmærksom på, at det i dag 21. marts er den internationale dag for bekæmpelse af racisme. Mange danskere vil måske mene, at den dag ikke har betydning for os. Der er vel ikke racisme i Danmark ud over enkelte tilfælde og ubetydelige grupper, er der vel? Hvis vi taler om rendyrket racisme, er det nok rigtigt, at den ikke er så udbredt.

Det er i hvert fald et kvalificeret gæt. Sandheden er, at vi ikke har overblik over problemets omfang her i landet, fordi mange ikke anmelder, når de bliver udsat for racisme. Enten fordi de ikke ved, hvad deres rettigheder er, eller fordi de har en oplevelse af, at politiet ikke tager anmeldelserne alvorligt.

Politiet har en systematisk registrering af racisme. En række seriøse ngo’er har i de sidste 10 år været udsat for en massiv nedprioritering af økonomiske midler og mangler derfor ressourcer til at skabe viden og overblik på området.

Kvinder er fortsat udsat for diskrimination, hvad der gør det nødvendigt at have en minister for ligestilling. Men der er en interessant forskel, når vi taler om kønslig diskrimination og racisme. Ved ulige behandling af kønnene er det gruppen, der er forurettet, og vi overvejer, hvordan vi kan ændre de samfundsstrukturer, der forhindrer ligebehandling.

Derimod vurderes ofrene for racisme enkeltvis. Her tales om individet, og individer anses ofte for at være sarte og nærtagende. Debatten om, hvad der fastholder minoriteter i diskrimination, løfter sig sjældent til at handle om strukturer.

Når unge med minoritetsbaggrund har svært ved at klare sig i folkeskolen eller har svært ved at få praktikplads, bliver det let til en diskussion om den enkeltes motivation og sjældent om, hvorvidt selve folkeskolens kultur eller strukturen i praktikpladssystemet er diskriminerende.

Samtidig oplever vi en radikalisering af både religiøse og politiske grupper. Fanatikere har kronede dage i mange lejre. Men de bliver ikke opfattet ensartet. Vi så det i forbindelse med den forfærdelige forbrydelse i Norge sidste sommer. Flere danske medier skyndte sig at pege på al-Qaeda eller en anden muslimsk gruppe som skyldige. Da det viste sig at være en hvid gerningsmand, ja, så måtte han være konvertit. Ingen gættede på en mand fra den yderste højrefløj. Havde det været en muslim, så ville man have ment, at det var et led i en terroristisk sammensværgelse. Men da det ikke var tilfældet, så blev han betegnet som en ensom ulv, en galning.

Man har svært ved at se sammensværgelser, når der foreligger racistiske motiver. I Tyskland var man mange år om at finde frem til, at en serie af mord på indvandrere var organiseret af en radikal højreorienteret gruppe. Tyskland skal roses for, at man har taget opgøret.

Andre europæiske lande spiller på fremmedhadet i det politiske liv. Det går især ud over romaerne. Det er en gruppe, der på mange områder har en egen kultur, der kun vanskeligt lader sig integrere i andre samfund. De bliver groft diskriminerede i nogle af Balkanlandene, og det har fået dem til at søge nye græsgange. Selv danske myndigheder har overtrådt internationale bestemmelser i forbindelse med udvisning af romaer. Hvorfor offentliggør man ikke undersøgelser om danskernes holdning til romaerne? Er det, fordi resultaterne er kompromitterende? Jo, den lille racisme trives også i Danmark.

De sidste 10 år har rykket grænserne for, hvad man tillader sig at beskylde minoriteter for. Det mærker de diskriminerede selvfølgelig. Mange medlemmer af mindretal oplever at blive chikaneret verbalt og til tider også fysisk på gader og stræder. Vi har brugt tiden på at diskutere, hvad etniske mindretal gør forkert. Vi skulle nok også se på, hvad majoriteten kunne gøre anderledes for at skabe ligestilling og inklusion. Det må være muligt at sige fra over for racisme og diskrimination, uden at den anden part lukker debatten ved at beskylde anklageren for ‘ at trække racismekortet’. Det kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet.

Vi har både som enkeltpersoner og som grupper ansvar for at sige fra, når fællesskabet ekskluderer i stedet for at inkludere. Det minder en dag som i dag os om – også i Danmark.

Vi skulle nok også se på, hvad majoriteten kunne gøre anderledes for at skabe ligestilling og inklusion.

28. februar – Fyn. Mødet finder sted i SF Odense’s lokaler Kongensgade 70 (indgang fra Dronningensgade). Klokken 19:00-21:00

29 februar – Århus, Midt og Nordjylland. Mødet finder sted på: Sct. Anna Gades Skole, kantinen, bygning D. Sct. Anna Gade 38-40,  8000 Aarhus C – Klokken 17:00-19:00

12. marts – Syddanmark. Mødet finder sted på: Borgergade 38, 7200 grindsted. Klokken 15:00-18:30

Hvis i er interesseret i at deltage bedes i sende en mail på malte.jensen@ft.dk gerne et par dage inde arrangementet finder sted.

Özlem glæder sig til at møde jer alle sammen og høre jeres forslag.

I alt er der fordelt 1,8 mia kroner på det sociale område over 4 år.

Forældre til handicappede børn får økonomisk hjælp

Der er afsat 470 mio kroner til handicapområdet, heraf 395 mio. kr., der skal anvendes til at hæve loftet over tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et handicappet eller sygt barn hjemme.

- Familier, der får et handicappet barn eller hvis barn rammes af f.eks. leukæmi står i en meget svær og sårbar situation. De kan være bange for hvor længe deres barn skal leve, de kan have store udfordringer med f.eks. at tage sig af familiens andre børn, og de kan ofte være på døgnarbejde i hjemmet for at hjælpe deres handicappede eller syge barn. Jeg synes ikke vi kan være bekendt at tvinge dem til at skulle forlade hus og hjem oveni. Vi er nu blevet enige om, at hæve loftet for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som den borgerlige regering indførte, fra 19.613 kr til 27.500 kr. om måneden. Det kommer til at sikre langt flere familier ro omkring økonomien, mens de tager sig af deres syge eller handicappede barn”, forklarer Formand for folketingets Socialudvalg Özlem Cekic (SF).

Bedre indsats til seksuelt misbrugte børn og voksne

Der er afsat 35 mio kroner til børnehuse for børn, der har været udsat for seksuelt misbrug.

- I dag skal børn der har været udsat for seksuelt misbrug selv opsøge politi, kommune, egen læge og psykolog. Vi mener ikke, at børn i en så sårbar situation, selv skal ud og opsøge diverse fagpersoner. Vi vil oprette børnehuse hvor børnene kan være i trygge rammer og hvor det er fagpersonerne, der kommer til børnene. Det har man gode erfaringer med fra bl.a Sverige. Vi skylder de børn hurtig hjælp og højt kvalificeret ekspertise. Alt andet kan vi ikke være bekendt, understreger Özlem Cekic.

Derudover er der afsat 67 mio kroner til indsats til senfølgerne af seksuelt misbrug.

- De børn vi prøver at hjælpe bliver også en dag voksne og har stadig brug for at samfundet tager hånd om deres sociale og sundhedsmæssige problemer. Derfor har det været vigtigt for os, at der var landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsatser til de mennesker med senfølger af seksuelle overgreb så vi kan reducere de fysiske og psykiske skader af overgrebene, forklarer SFs socialordfører

Bedre start på voksenlivet for udsatte unge: Startboliger og bedre efterværn

131 mio kroner skal bruges på at etablere Startboliger, hvor de udsatte unge kan få støtte fra en social vicevært, som kan hjælpe dem med de sociale problemer der opstår og samtidig støtte dem i, at komme i gang med uddannelse og arbejde.

- Det er unge, som ofte er blevet svigtet af de voksne der har været omkring dem, og som ofte er meget ensomme og uden netværk. Vi skylder dem en håndsrækning, så de får en god start på voksenlivet.

Der afsættes desuden 35 mio kr. ekstra til at give en gruppe af de unge, der har været anbragt, ret til en kontaktperson til de er 19 år.

- Det er ekstremt vigtigt, at vi giver anbragte unge en særlig støtte. Så vi kan forbygge unge ikke ender i kriminalitet, misbrug eller får andre alvorlige sociale problemer, siger Özlem Cekic

Se ministeriets pressemeddelelse og den samlede aftale her:

 http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=709

Hver dag lægger jeg valgkampsdagbog på ozlem.dk, og 1-2 gange om dagen laver jeg opdateringer på min politikerside på facebook –  Jeg skriver altid selv mine opdateringer og jeg elsker den direkte debat og dialog.

Mine frivillige har været superaktive. De har både lavet en app til android-telefoner, et sjov quiz  og så er der mega mange gode og sjove fotos i vores fotogalleri på flikr.

Og reklamefilm er det også blevet til. Se og kommenter dem på youtube. Den for de gamle med hang til kurdisk musik. Og den for de unge.

SOCIALMINISTEREN har haft læseferie og er gået i historiebøgerne. Her har hun fundet 1970′ ernes hippier, som er en af de borgerliges yndlingsaversioner, og så kan hun nu råbe ” hippier” efter medarbejderne i vuggestuer og børnehaver.

Det er nemt for en borgerlig minister at kritisere andre for at være hippier. Efter 10 år med borgerligt styre er pædagogernes blevet anklaget for rundkredspædagogik og nu for at være hippier, der svigter børnene ved at lade dem lege frit.

Ved at omtale professionelle og hårdt pressede pædagoger på den negative måde spiller socialministeren på ene fordomme – over for pædagoger og over for hippier.

Hun sætter alle pædagoger i bås som useriøse medarbejdere, der bruger ” fri leg” som en undskyldning for kaffepauser. Det er ærgerligt. For jeg tror, de fleste forældre og pædagoger gerne vil diskutere, hvordan vi indretter vores institutioner, og hvordan vi behandler og opdrager vores børn.

Hvis ministeren gav sig tid til at tage en ligeværdig dialog med medarbejdere og forældre, ville hun få et meget bedre billede af, hvor skoen trykker: Det er svært at lave godt pædagogisk arbejde, når der er få uddannede pædagoger i stuerne. Med de massive nedskæringer, som mange kommuner er blevet presset til, er der alt for mange steder alt for få voksne og endnu færre veluddannede voksne sammen med vores børn.

Derudover synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at der ikke nødvendigvis er noget galt med fri leg – så længe det er udtryk for en bevidst pædagogisk prioritering. Jeg synes personligt ikke, at vores børneinstitutioner behøver påduttes flere stramme lærerplaner eller rituelle kontroller.

Der er ikke brug for endnu flere stramme strukturer for de mindste børn, allerede fra før de kan kravle.

Og jeg synes ikke, at målet for børneinstitutionerne skal være at gøre vores børn til effektive produkter eller velafrettede borgere. Målet skal være glade og trygge børn, og det får vi, når pædagogerne får rum til at bruge deres faglighed og tid til andet end at skifte bleer.

Selvfølgelig skal vi løbende diskutere den pædagogiske linje i vore børneinstitutioner.

Og her er det dejligt, at en minister melder sig på banen.

Blandt pædagoger og i de forældrevalgte bestyrelser diskuteres hele tiden, hvordan man bedst får børn til at udvikle sig til selvstændige, samarbejdende og sociale væsener, der kan lide at leve med sig selv og hinanden.

Men når socialministeren sovser debatten ind i et sprogbrug, der lægger distance til dem, hun er uenig med, forsvinder muligheden for et ægte og ordentligt møde.

Ministeren kunne have lagt op til en ligeværdig dialog med de mange engagerede medarbejdere, forældre og fagfolk. Vore børn og de mennesker, vi har sat til at være sammen med dem, er for vigtige til at blive udsat for en skinmanøvre, der skal profilere en borgerlig minister inden et folketingsvalg.

Sidste år startede jeg min første tale med at højt og helligt lovede at det var den sidste sorte 1. maj hvor vi stod på sidelinjen, mens Regeringen med Dansk Folkeparti i spidsen, kørte med klatten.

Jeg er glad for, at jeg ikke har satset på en karriere som spåkone.

Siden sidste 1. maj er der sket en del katastrofer i Danmark. Arbejdsløsheden har skabt utryghed og sorg i tusindvis af familier –

På kort tid har Danmark tabt 180.000 private jobs.
Regeringen stort set intet har foretaget sig for at hjælpe de mennesker videre i livet. Hverken I gang med en ny uddannelse. Eller på vej til et nyt job.

I fremtiden burde have de jobs der var brug for. Så folk ikke var nødsaget til at gå fra hus og hjem.

(pause)

Sådan bliver det ikke lige med det samme. Men vi kan hjælpe hinanden med at tage det første skridt i den rigtige retning.

Hvordan gør vi det? Det gør vi ved sammen at kæmpe for, at denne 1. maj bliver den sidste med en sort regering.

Det er ikke kun arbejdsløse der har, der har oplevet forringelser under den sorte regering. 

Regeringen har de sidste 9 år, taget fra de syge og nedslidte.

De har taget fra de fattige.

De har taget fra børnene, de unge, og de gamle

Og de har taget fra de udsatte.

Og hvorfor? For at give mere og mere til en gruppe som i forvejen, svømmer i muligheder.

De rige er blevet rigere.

De har fået lov til at springe køen over til sundhed

De har fået råd til endnu mere luksus goder og de har fået lov til at drive virksomheder uden at tage et ansvar for de samfund de lever i.

Og hvad gør regeringen?

Den arbejder benhårdt for at forbedre vilkårene for de rige endnu mere.

Og den gør intet – abslout intet – for at få de multinationale selskaber til at betale skat ligesom alle os andre.

Men foråret er kommet til Danmark. Det er tid til en ny start. Og det er tid til at sætte en ny dagsorden.

Det vil tage lang tid at bygge det Danmark, vi ønsker. Regeringen har haft magten i 10 år og det tager altid længere tid at bygge op end at rive ned.. 

Men det vigtigste er, at vi er indstillet på, at vi skal skifte spor. At Danmark skal gå en ny vej. Og at vi er parate til at prioritere benhårdt. Er vi det så kan vi nå de drømme vi har får vores Danmark.

Men hvad er det så for drømme, vi har for Danmark?

Vi vil blandt andet gøre folk frie ved at skabe lighed og solidaritet.

Det er flotte ord. Men de er ikke særligt konkret. Så lad mig fortælle, hvad jeg mener med lighed og solidaritet

Med lighed tænker jeg for eksempel på lighed til sundhed og lighed til uddannelse og lighed til alderdom

Som socialister drømmer vi om et samfund, hvor det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan få hurtig behandling på et sygehus.

Vi vil ikke acceptere at vi har A og B borgere i sundhedssystemet.

Sundhedsforsikringer er usolidariske.

Privathospitaler skal ikke overbetales på bekostninger af offentlige sygehuse.

Når man er ramt af depression, angst og stress, skal man ikke ende sin tilværelse på førtidspension, bare fordi man ikke har haft råd til at betale for sin psykologbehandling.  

(pause)

Når vi får en rød Regering vil vi knokle for, at gøre sundhedsvæsen så godt og tilgængeligt, at det slet er ikke nødvendigt med private sygehuse og sygeforsikringer.

Og vi vil skabe lighed mellem sindet og kroppen.

Det skal være ligeså let at få hjælp, hvis man har knækket psyken, som hvis man har brækket benet. Derfor afsætter vi også i vores 2020 plan 2 mia. ekstra til psykiatrien

Som socialister drømmer vi også om et samfund, hvor alle har lige muligheder for at uddanne sig.

Hvor et barns livsvej ikke er afgjort af forældrenes uddannelse, men derimod af barnets lyst og evner.

Vi drømmer om et samfund, hvor ingen dropper ud af deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads

Hvor ingen ryger ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan få efteruddannelse.

Og hvor folkeskolen har varme hænder og skarpe hoveder, til at hjælpe alle børnene – også de børn, der har brug for et ekstra skub for at klare sig igennem.

(pause)

Når vi får en rød Regering vil vi tilbyde lige muligheder for uddannelse til alle.

Vi vil skabe 8000 flere praktikpladser, og vi vil sikre 2 voksne i folkeskolens indskolingsklasser.

Og så har jeg en nyhed, som jeg gerne vil dele med jer her på 1. maj. I har hørt om regeringens 2020 plan. Den lyder på flere forringelser. Vi har også en 2020-plan på vej. Og  i vores 2020 plan, vil vi afsætte 2.5 mia ekstra til at realisere vores drøm om lige adgang til uddannelse.

Vi vil give voksne ufaglærte også nå de er arbejdsløse, muligheden for at tage en rigtig uddannelse på ordentlige vilkår.

Frem til 2020 vil 40.000 ufaglærte danskere få chancen for at tage en uddannelse på højeste dagpengesats.
Og sidst men ikke mindst, vi vil skabe lige muligheder for alderdom

Regeringen deler store skattelettelser ud til bankdirektøren, mens 3Férnen med den trætte ryg, og med de slidte knæ skal af med efterlønnen

Nu vil regeringen også tvinge mennesker til at arbejde til de bliver over 70 år.
Det er hverken minister- eller folketings job, vi snakker om – hvor man sidder på sin flade røv. – Dér kunne måske godt være brug for lidt mere udskiftning!

En rød Regering vil vi bevare efterlønnen og muligheden for en værdig alderdom for alle dem der har knoklet deres røv i laser for Danmark.

Det var 3 eksempler på, hvor vi vil skabe lighed. Nu kommer jeg til det med at skabe solidaritet.

Vi drømmer om et samfund hvor vi er solidariske med de arbejdsløse, de syge og alle dem, der af andre grunde har brug for en ekstra hånd.

Vi vil ikke acceptere at sygdom skal give adgang til fattigdom. At man enten skal tvinges til at gå hjem fra hus eller tvinges til at være på lykkepiller. for at beholde sygedagpengene

For højrefløjen er enhver sin egen lykkes smed – og ulighed er godt, for det skaber dynamik.

Vi skal huske på, at fattigdom skabes ikke af den enkelte, men af samfundet. Derfor skal vi som samfund sætte os det mål, at ingen børn må vokse op i fattigdom, at ingen familier skal smides på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen og at ingen forældre skal være nødt til at stå i kø for at få en julekurv.

En rød regering vil vi være solidariske med de syge. Derfor afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge ligesom vi også vil afskaffe fattigdomsydelserne som starthjælp, kontanthjælpslofts og 300times reglen.

Vi vil være solidariske med de mennesker som mister deres job. Alle dem der rammes af arbejdsløshed og den utryghed det giver. Derfor vil en ny regering også tilbagerulle de forringelser, der er indgået på dagpenge området

AFSLUTNING

Kære venner, 1. maj er en kampdag. Og så længe der er mistillid og mangel på lige muligheder i Danmark så kan og skal 1. maj ikke nøjes med at være en festlig dag.

For kampen for lighed og solidaritet skal kæmpes nu.

Selvom mange føler sig sikre på, at regeringen taber det kommende valg, så skal I vide, at sejren ikke er hjemme endnu. Slet slet ikke.

Jeg vil gerne runde af med en opfordring til jer: Jeg vil bede jer overbevise mindst 20 af jeres venner, kolleger eller familiemedlemmer om at stemme på et af de røde partier, når valget kommer.

Hvis de ønsker at fortsætte med den sorte regering, så spørg dem, om de virkelig ønsker det Danmark, som regeringen ønsker.

Et Danmark, hvor de selv skal betale for at gå til lægen. .

Et Danmark hvor nedslidt borger skal arbejde til de er over 70 år. Eller gå tigger gang hos kommunen for at få en førtidspension.

Et Danmark, hvor de som arbejdsløse og sygemeldte må klare sig selv.

Og fortæl dem så, hvor de kan sætte deres kryds, hvis de er for lighed og mod mistillid

Hvis vi skal skabe forandring nu – i 2011 – er der brug for alle gode kræfter.

Derfor: Engager dig.
I din fagforening.
I et af de røde partier.
Måske endda ligefrem i SF

Fortsat god 1. maj som forhåbentligt bliver den sidste sorte 1 maj.

Her er mit program for 1. Maj. Jeg håber at se så mange af Jer som muligt, rundt omkring til mine taler eller i SF’s telt i Fællesparken.

Kl. 8.30 3F: Saltværksvej 68, 2770 Kastrup

Kl. 9.10 Socialrådgiverforeningen: Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg

Kl. 9.45 3F Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund: Peter Ipsens Alle 27, 2400 København NV

Kl. 10.20 SF Nørrebro: Nansensgade 67, 1366 København K

Kl. 11.00 Dansk Sygepleje Råd: Frderiksborgvej 15, 1360 København K

Kl. 18.00 Rød 1. Maj, Sydhavnens Venner: Karen Minde Kulturhus Wagnersvej 19, 2450 København SV

Jeg håber, at alle dem, der har lyst til det, vil komme og følges med mig rundt 1. Maj, og eventuelt hjælpe med at dele nogle flyers og postkort. Jeg synes, det kunne være rigtig hyggeligt at se så mange af Jer som muligt.

I må alle have en formidabel 1. Maj.