”Her er der plads til alle og rigtig god støtte. Hvis det ikke havde været for Lænken, ved jeg ikke hvor jeg var endt henne i dag”, udtaler én kvinde på Lænken.

Forleden besøgte jeg Lænken, som er et behandlingssted for personer med alkohol- og stofmisbrug. Lænken samlede behandlingstilbud består af en kombination af professionel behandling og frivilligt socialt arbejde. Lænke ambulatoriet udfører behandling af professionelle behandlere – læger, sygeplejersker, alkoholbehandlere, sekretærer m.fl., efter anerkendte og dokumenterede metoder. Landsforeningen er ansvarlig for stedets frivillige sociale arbejde. Det frivillige arbejde bygger på troen på, at mennesker med egen hjælp og støtte fra ligestillede, kan arbejde sig ud af et alkoholmisbrug – i kombination med hjælpen fra professionelle behandlere. På landsplan er der omkring 800 frivillige engageret i arbejdet. Jeg fik mulighed for at tale med nogle af stedets brugere.

Det gjorde stort indtryk på mig, at møde de ildsjæle, der hver dag yder en kæmpe indsats og ikke mindst mødet med borgerne, gav mig inspiration til fortsat at kæmpe for de udsatte borgere. Der er nok at tage fat på!

Jeg mener det er altafgørende, at vi sikrer ordentlige behandlingstilbud for personer med alkoholmisbrug, da kvaliteten af tilbudet, er afgørende for at hjælpe den enkelte videre.

Læs mere om foreningernes arbejde på www.laenken.dk

Lad os samarbejde for at sikre social inklusion af dem der står udenfor, det kan vi kun gøre med reelle tiltag.

I december sidste år viste en rapport fra AE at omkring 11.000 børn i Danmark lever i fattigdom. Det er en stigning på 65% over 5 år.

Over 43.000 mennesker lever i længerevarende fattigdom.

Det handler om mennesker af kød og blod.

Jeg hører om børn der ikke får mad og enlige mødre, der ikke får arbejde på grund af dårlige tænder og manglende skolegang, mangel på selvværd og passende tøj. Den mor omsorgssvigter sine 3 børn, fordi hun ikke kan skrabe mere sammen.

Fattigdom kan ikke alene ses, den kan lugtes. Fattigdom efterlader sin stank til regeringens uambitiøse planer for at fejre det europæiske år for fattigdom.

Det kan ændres, hvis den nye minister vil.

 ”Det er psykiske lidelser, som vi ved, kan forebygges og behandles, så symptomerne reduceres så meget, at personen kan fungere på arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet og ofte helbredes. Ved at ikke tilbyde disse unge hjælp er vi med til at opgive dem” siger SF´s social og psykiatriordfører Özlem Sara Cekic

 ”Manglende behandling og diagnosticering i tide, fører ikke bare til lidelse for den enkelte og de pårørende. Også samfundet lider store direkte og indirekte tab i form af tabt arbejdsevne, sygemeldinger og pensioneringer. Det er grotesk regeringen ikke viser den mindste interesse for at vende denne udvikling” siger SF´s social og psykiatriordfører Özlem Sara Cekic

 SF´s forslag til løsninger:

”SF støtter ikke regeringens forslag om midlertidig førtidspension. Førtidspensionisterne skal ikke være usikre om deres fremtid. Men vi vil gøre alt for at forbygge at unge mennesker ikke ender på førtidspension. Unge mennesker skal have flere muligheder end førtidspension. De skal i stedet behandles så de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.” siger Özlem Sara Cekic social og psykiatriordfører for SF

 - Rehabiliteringsydelse i stedet for førtidspension.

En rehabiliteringsydelse, skal sammen med et rehabiliteringsforløb være med til at sikre en helhedsorienteret og langsigtet indsats for mennesker med en midlertidig lidelse, både af fysisk og psykisk art. Ydelsen skal tilrettelægges den enkeltes behov, den skal gives tidsbegrænset og svare til dagpenge. Ydelsen skal kunne tildeles uden langvarig og opslidende arbejdsprøvning.

 - Behandling i stedet for førtidspension

Udvide den nuværende mulighed for at personer med depression, angst og OCD kan henvises til psykologbehandling under sygesikringen. Den eksisterende ordning, hvor alment praktiserende læger kan henvise patienter med let til moderat depression eller angst til psykologbehandling med tilskud via sygesikringen skal udvides fra den nuværende målgruppe (18-37 årige) til også at omfatte de 38-65 årige.

 - Screening af psykisk sygdom på jobcentre

Opsporing kan ske ved at uddanne de mennesker, der arbejder tæt på borgerne, til at genkende og tackle psykisk sygdom. Og ved at gøre det lettere for dem at henvise brugere til en psykiatrisk udredning, hvis der er mistanke om psykisk sygdom. Derfor skal sagsbehandler på de kommunale jobcentre uddannes til at genkende og tackle psykisk sygdom.

Hun, og hendes familie, blev smidt ud af deres lejlighed. De kunne ikke betale husleje, fordi regeringens 300-timers regel gjorde, at man stoppede Ayses kontanthjælp.

Ayse er en af de kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som regeringen igen og igen snakker om, at man vil ligestille. Men realiteten er, at regeringen i stedet fortsætter deres fattigdomsgenererende politik, hvor man systematisk presser nogle af de mest udsatte borgere til det yderste – både psykisk, fysisk og økonomisk. 70 procent af den samlede gruppe, der mistede kontanthjælpen pga. 300-timers reglen, var kvinder.

Siden er 300-timers reglen blevet til en 450-timers regel. Reglen betyder, at i en familie, hvor begge er på kontanthjælp, vil den ene ægtefælle miste sin kontanthjælp, hvis hun ikke har haft mindst 450 timers arbejde inden for de sidste to år. Disse familier har ufatteligt få penge at leve for.

Tit får jeg stillet spørgsmålet: Hvorfor kan disse indvandrerkvinder ikke bare tage sig sammen og finde et job? Så er det, jeg ser Ayse for mig igen.

HUN VAR 35 ÅR, familiesammenført og havde tre børn. De første par år i Danmark gik hun til sprogundervisning, og hun blev rigtig god til dansk.

Hun ville gerne have et job, så hun kunne forsørge sig selv. Trods flere hundrede ansøgninger og jobsamtaler hørte hun dog aldrig fra arbejdspladserne, selv om hun var velforberedt og, som hun selv sagde »jo heller ikke gik med tørklæde«. Jeg mødte hende igen, da jeg arbejdede i distriktspsykiatrien.

Nu var hun 20 kilo tungere og meget opgivende. Hun havde fået en depression.

Ikke nok med det, var hun også ramt af 300-timers reglen, fordi hendes mand havde været uden for arbejdsmarkedet de sidste to år. Han var blevet fyret pga. hans store sygefravær for at passe hende. De havde mange skænderier om den pressede økonomi, og hvis skyld det var. Nogle gange var skænderierne også lidt for voldsomme, kunne jeg se – selv om hun altid havde forklaringer på, hvor hendes blå mærker kom fra.

Manden styrede økonomien med hård hånd.

Hun fik et månedligt beløb, hun skulle lave mad for – og ikke én krone mere. Hun klippede selv sit hår og syede selv sit tøj. Menstruationsbind tog jeg med til hende. Selv klassebilledet til 90 kr. havde hun ikke råd til, fordi de 90 kr. svarede til én dags madbudget. Der var ikke noget, Ayse hellere ville, end at tjene sine egne penge.

DET AYSE HAVDE brug for var en håndsrækning – og ikke sanktioner og depressionspiller. Hun havde viljen til at være en del af samfundet. Hun havde også viljen til at yde for at kunne nyde, men i stedet for at give hende ro til at komme ovenpå, var 300-timers reglen med til at fastholde hende i fattigdom, isolation og dyb økonomisk afhængighed af hendes mand.

Hvilken frigørelse giver 300-timers reglen Ayse og de andre kvinder? Det kan jeg ikke helt gennemskue – men måske kunne beskæftigelses-og ligestillingsministeren gøre mig klogere?.

SF lancerer derfor en nødplan, så fattige mennesker kan få et bedre liv. Dette indebærer et tøjcheck, så børn i fattige familier bl.a. kan få vinterstøvler og økonomisk hjælp, så familierne kan købe fisk og frisk frugt og grønt til de tre måltider om dagen, som ofte droppes. Desuden indebærer nødplanen, at børn i fattige familier kan få fripas til sports – og fritidsaktiviteter, gratis familiekort til offentlig transport og gratis medicin til de familier, der ikke har råd til at købe medicin.

”Nødplanen er en stor lappeløsning. Men den er absolut nødvendig, hvis vi ikke vil se magtesløst til, mens børnene får en barndom fyldt med skuffelse, afsavn og social isolation”, siger Özlem Cekic og fortsætter:

”Formålet med nødplanen er at skabe en hverdag, der hænger nogenlunde sammen for børnene i de fattige familier. Indtil der kommer regeringsskifte. Tanken er, at alle børn af forældre på kontanthjælp skal tilbydes hjælpen. I dag kan sagsbehandlere tilbyde enkeltydelser til udsatte børnefamiliers konkrete udgifter. Men praksis er langsom og bureaukratisk”

Når SF kommer i regering er målet at afskaffe de nedsatte kontanthjælpsydelser: starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen. Det er nemlig i høj grad disse nedsatte ydelser, der fastholder mennesker i fattigdom.
 
”Det er som om, at regeringen, som en slags nytårsforsæt, har besluttet, at Det Europæiske Fattigdomsår 2010 skal handle mindst muligt om fattigdom. Det vil SF og den øvrige opposition ikke være med til,” slutter hun.

Ovenstående fortælling fra det virkelige liv beskriver nogle af de sorger og bekymringer, fattige familier gennemgår i december måned. Noget, der kan føles fjernt for danskere, som aldrig selv har oplevet den fortvivlelse, det er, når pengene ikke rækker. Her efter juleræset er de fleste nok ved at gøre status over dette års jul. Man har hygget sig, spist god mad og ikke mindst udvekslet gaver. De fleste børn har desuden nok haft en pakkekalender eller to, så de allerede fra månedens første dag kunne vågne op til en daglig gave. I stearinlysets skær har de fleste forældre og bedsteforældre juleaften haft den store fornøjelse at nyde de forventningsfulde børneansigter, der lyser op i smil og begejstring over at have fået den gave, de allermest har ønsket sig. Så kom julemanden alligevel.

Men det er langt fra hos alle børnefamilier, at julen spreder glæde, hygge og begejstring. Hvor de fleste op til jul blev stressede over, hvad de skulle købe til deres venner og familie, er der også forældre, som blev stressede over ikke at have noget at give til deres børn. På skyggesiden af samfundet lever en voksende gruppe mennesker, som oplever december som en særlig hård måned. Hjælpeorganisationer melder således om et rekordstort antal danskere, der har søgt om julehjælp. Det er mennesker, der hverken har råd til at forære deres børn pakkekalendere eller legetøj. Her er det en hård kamp blot at finde råd til at markere en højtid – hver en krone må vendes. Denne skræmmende tendens understøttes af en helt ny undersøgelse fra Rockwoolfonden, som viser, at de dårligst stillede børnefamilier gennem de sidste 10 år har fået forringet deres økonomi så meget, at de ifølge Frelsens Hær er i frit fald. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er kommet et stort økonomisk skel mellem landets børnefamilier – og det vel at mærke gennem en periode, hvor der har været økonomisk fremgang i Danmark.

På trods af eksperternes nødråb om, at fattigdom er et stigende og alvorligt problem, bliver regeringen ved med at gentage deres evige postulat, at fattigdom ikke eksisterer i Danmark. Det er både sørgeligt og en hån mod de berørte familier, at regeringen ikke vil anerkende deres problemer. De fattigste børnefamilier er ofte de mennesker, som er ramt af kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen eller lever af starthjælpen, den særligt lave ydelse, som er på ned til 45 procent af kontanthjælpen. Disse fattigdomsydelser bliver fra regeringens og Dansk Folkepartis side forklaret som et økonomisk incitament – særligt over for flygtninge og indvandrere – til at finde et arbejde. Men adskillige undersøgelser har vist, at reglerne ikke virker efter hensigten. De har ikke fået flere fra denne gruppe i arbejde, de har bare gjort dem fattigere og mere marginaliserede.

Særligt børnene bliver ramt, når deres forældre ikke har råd til at sende dem til fritidsaktiviteter, børnefødselsdage og udflugter. I Amnesty Internationals rapport om starthjælpen udtaler en far til tre, at han og hans familie prøver at være hjemme det meste af tiden, for man bruger færre penge, når man er hjemme. Hans familie bliver altså skubbet ud af samfundet.

Blandt danskerne er der stor lyst til at give til andre – selv mennesker på den anden side af kloden. Det vidner ikke mindst antallet af velgørenhedsgaver i julemåneden om. Men denne givelyst og medfølelse har åbenbart ikke bredt sig til de partier, der i sin tid vedtog reglerne om den økonomiske pisk til nogle af de svageste i vores samfund. De ignorerer rapporter og undersøgelser, som råder til at afskaffe denne institutionaliserede fattigdom, og som påpeger, at fattigdom ikke fremmer integration – tværtimod! De kan nok ikke forestille sig, hvordan en jul under kontanthjælpsloftet er. Jeg griber mig selv i at tænke, at julemanden forhåbentlig har formået at gøre disse menneskers jul til en god oplevelse. Det er i hvert fald ikke regeringen og dens støtteparti, man skal sætte sin lid til.

I julen bliver de fattige endnu fattigere. Omkring 60.000 danske familier har hverken råd til gaver, juletræ, julepynt eller andesteg. Her er den søde juletid ikke sød – men fuld af bekymring over at pengene langt fra slår til. Dobbelt så mange danske familier, end sidste år, har søgt om julehjælp, hvilket tydeligt viser, at fattigdom er et stærkt voksende problem i Danmark. Det er derfor fuldstændigt absurd, og en hån mod de berørte fattige familier, at regeringen stædigt fastholder, at der ikke eksisterer fattigdom i Danmark. 

Efter nytår stiller SF derfor et beslutningsforslag om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal definere en fattigdomsgrænse i Danmark. Vi skal anerkende, at der er mennesker, der lever i fattigdom i Danmark. Og vi skal have afklaret, hvor mange mennesker, det drejer sig om i Danmark. For hvis vi ikke får synliggjort problemet, så kan vi ikke gøre noget ved det. Tidligere forsøg på dette er druknet i akademiske diskussioner om, hvor mange og hvilke afsavn en person har, før man kan tale om fattigdom. For SF er det afgørende ikke, hvor grænsen ligger, men at vi får en grænse.

Det er utroligt, at Danmark endnu ikke har en fattigdomsgrænse, når Sverige, Norge, Storbritannien og andre nabolande bruger netop fattigdomsgrænser til at identificere landenes fattigdomsproblemer. Selv Tyrkiet har en grænse, som afgør, hvilken støtte borgerne kan få fra det offentlige. Danske politikere burde få røde ører, når de betegner Tyrkiet, der har en fattigdomsgrænse, som et uland. Når SF kommer i regering, så skal magten bruges til at fastsætte en fattigdomsgrænse i Danmark.

Jeg opfordrer de velgørende organisationer til at indsende lister over, hvor mange økonomiske midler de mangler for at kunne give julepakker til alle trængende. De lister vil SF tage med til det hastemøde, som socialminister Karen Ellemann er gået med til at afholde med satspuljepartierne, efter SF har presset på.
 
Vi vil sørge for julepakker til de mange fattige familier, som de sociale organisationer er nødt til at afvise, fordi de ikke har nok midler til at hjælpe. Derfor opfordrer jeg organisationerne til hurtigst muligt at sende mig lister over, hvor meget de mangler til hjælp. Så vil jeg forelægge dem for Karen Ellemann på satspuljemødet fredag, så vi kan finde de nødvendige penge.
 
Socialminister Karen Ellemann er bekendt med stigningen i antallet af ansøgninger om julepakker og med de mange afslag, som de velgørende organisationer er nødt til at give. Jeg mener at Ellemann vil have svært ved at afvise at finde ekstra penge, når organisationernes tal kommer på bordet. 
 
Når Karen Ellemann kan ’glæde’ sig over flere henvendelser til velgørenhedsorganisationerne, så må hun da blive kisteglad over udsigten til, at vi nu kan sørge for, at de trængende familier ikke henvender sig forgæves. Det handler om at sikre, at ingen familier eller børn i Danmark skal lide afsavn i julen.

SF har en række forslag til en reform af førtidspensionen. En af dem er, at gøre førtidspensionen ægtefælleuafhængig.
 
 Gifte førtidspensionister er ofte økonomisk dårligere stillet end andre, da deres ægtefæller ikke har noget incitament til at tage ekstra arbejde, da ekstraindtægter i familien modregnes i førtidspensionen. SF mener der er behov for at ændre reglerne. For en førtidspension er en kompensation for en lønindkomst. En lønindkomst, man ikke kan opnå pga. en reduceret arbejdsevne.
Førtidspensionsreformen blev vedtaget under Nyrup-regerningen og trådte i kraft den 1. januar2003. Reformenfinansieres over satspuljen. SF er en del af forliget. Sidste år startede regeringen forhandlingerne om en revision af reglerne. SF har en række forslag til ændringer af reformen. En af dem er, at gøre førtidspensionen ægtefælleuafhængig.
Den indkomstbaserede ægtefælleafhængighed skal derfor nedtrappes, så der gives mulighed for at ægtefæller kan tjene op til 400.000 kr. årligt uden at det modregnes i partnerens førtidspension. Det vil give flere hænder på arbejdsmarkedet.
 

Fakta
Der er lige nu over 240.000 mennesker på førtidspension i Danmark. Godt 40.000 førtidspensionister, er påvirket af reglerne om ægtefælleafhængighed.
 Reglerne er i dag er at hvis partneren ikke er førtidspensionist, skal kommunen se bort fra de første 160.176 kr., partneren tjener. Sammenlagt kan ægteparret supplere deres indtægter på op til 101.700 kr. om året, før det påvirker førtidspensionen.  Førtidspensionen bliver sat ned med 30 kr., for hver 100 kr. ægteparrets samlede indtægt er højere end 101.700 kr. (2009)

 Fra Borger.dk

Det skal være slut med, at borgere i det sociale system konstant skal dokumentere, at de rent faktisk er fattige og har brug for hjælp. Kommunen skal ikke kræve at se borgeres kvitteringer og bilag, med mindre der er tale om en stikprøvekontrol.
SF vil afbureaukratisere den hårdt belastede sociale sektor ved at vende bevisbyrden på hovedet. Ligesom når SKAT i udgangspunktet stoler på danskernes selvangivelse og kun udfører stikprøver, så skal kommunerne fremover stole på sociale klienters tro-og-love-erklæringer.

Vi vil have tillid frem for kontroltyranni. I dag er det sådan, at hvis man er socialt udsat borger og henvender sig til socialforvaltningen, så skal man faktisk tjekkes rituelt og tvangspræget, og man skal vise sine fedtede kvitteringer frem. Det er en umyndiggørelse, men samtidig er det også enormt ressourcekrævende for sagsbehandlerne.

En undersøgelse fra Socialrådgiverforeningen viste i 2008, at en sagsbehandler på børneområdet kun bruger 14 procent af arbejdstiden – eller omkring en time om dagen – på direkte kontakt med klienterne. 43 procent af tiden bruges på skrivebordsarbejde, mens 20 procent bruges på møder.
Der betyder, at sagsbehandlerne kun har tid til at tale med borgerne i otte minutter på en time!
SF’s mål er at bringe klientkontakten op over 50 procent. De her mennesker fortjener at få den samme ligeværdighed og troværdighed, som vi andre har.

Forslaget indgår i et SF-udspil til regelforenkling og afbureaukratisering på det sociale område.

Læs artiklen fra Berlinske.dk: SF vil stole på sociale klienter