Vor kultur er international, og det har den altid været. Der findes ikke dansk stil, men kun genfortælling,” har Poul Henningsen en gang sagt. Desværre er det ikke et synspunkt, der er specielt udbredt i den politiske debat i dag. Tværtimod er udlændinge i vid udstrækning Public Enemy No. 1 og det emne, der har afgjort folketingsvalg efter folketingsvalg. Men hvorfor er udlændinge vigtigere end både klima og krise? Hvad er danskhed? Og hvorfor har venstrefløjen så svært ved at finde ben at stå på i dette spørgsmål?

Centrum-venstre tænketanken Cevea inviterede i går til debat om danskhed i PH Caféen – opkaldt efter ovennævnte Poul Henningsen. Cevea har tidligere lavet analyser og skrevet notater om danskhed ud fra en progressiv tankegang. En tankegang, der afviser, at åbenhed over for andre kulturer er lig med relativisme, rodløshed og det, der er værre. Oplægsholderne til debatmødet var folketingsmedlemmerne Yildiz Akdogan (S) og Özlem Cekic (SF), der i 2007 skrev Danmarkshistorie ved at blive de to første kvinder med minoritetsbaggrund, der blev valgt ind i Folketinget.

Vil ikke overlade debatten til andre
Ifølge Yildiz Akdogan er det er meget vigtigt at deltage i debatten om danskhed, da vi ellers risikerer, at et bestemt segment sætter sig på den. Selv foretrækker hun især at blande sig der, hvor hun møder modstand. Som for eksempel på sin blog hos Jyllands-Posten. Hendes indlæg får som regel over 100 kommentarer – det ene har endda fået over 700.

- Jeg elsker at diskutere danskhed, fordi det giver mig mulighed for at provokere, fortalte hun.

- Jeg tager meget bevidst og målrettet kampen op på JP-bloggen. Det er der, jeg har brug for at rykke ved noget. Vi har 14 % af befolkningen, der ser muslimer, der ser mig som den største trussel mod samfundet, sagde Yildiz.

Hendes første indlæg var et tilbageblik på 00′erne som årtiet, der havde gjort hende til muslim, med henvisning til den muslimfiksering, der fulgte i kølvandet på 11. september 2001 og karikaturkrisen.

- Problemet er, at danskhed forsøges fastlåst som noget statisk. Lige nu forsøger man at fastlåse danskhed med religion. Da min mor kom til Danmark i 1973, var hun først gæstearbejder, så fremmedarbejder, så tyrker og perker og nu er man muslim. Der siger jeg så, at det er udansk at reducere mig til min religion, og det virker provokerende på nogen, når jeg udtaler mig om hvad der er dansk og hvad der er udansk, fortalte Yildiz.

- Men jeg er lige så dansk som kartoflen, der kom til Danmark med kartoffeltyskerne; lige så dansk som Ludvig Holberg, der var nordmand, og lige så dansk som kongefamilien. Jeg er nok mere dansk end Mary, sagde Yildiz, der holder meget fast i sin jyske identitet.

- Danskhed kan ikke reduceres til Dannebrog og margueritten, blondt hår og blodets bånd. Danskhed er ligestilling, foreningsarbejde og det, at man hele tiden stiller spørgsmål. Og danskhed er især aktivt medborgerskab, fastslog Yildiz Akdogan.

Jeg er jo socialist!
Hvis Özlem Cekic skal nævne noget, der er typisk dansk, nævner hun frivillighed, arbejdsmoralen og solidariteten. Det er også de ting, hun vil have, at venstrefløjen skal gøre til sine egne. Den store grad af frivillighed, man møder i det danske samfund er et tegn på et stort overskud, fordi Danmark jo er en velfærdsstat, hvor man nemt kunne vælge at læne sig tilbage og lade staten tage sig af det hele. Den energi kunne venstrefløjen uden tvivl finde anvendelse for.

Ceveas arrangement var første gang, Özlem skulle diskutere danskhed, og det har den simple årsag, at det ikke er noget, hun prioriterer. Hun synes i virkeligheden, vi skal helt væk fra det spørgsmål. For hvorfor er det relevant?

- En gang havde jeg svært ved at sige, jeg var dansk. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var nødvendigt, og hvorfor man ikke bare kunne få lov til at sige, at man boede i Danmark, men tilhørte en minoritet. Nu kan jeg ikke forstå, hvorfor det er et problem at sige, at vi er danskere, fortalte Özlem.

Selv på Christiansborg oplever hun, at kolleger retter på hendes udtale; hun har på de mærkeligste tidspunkter fået spørgsmålet om hvor hun kommer fra, mens der på den anden side også er kolleger, der vil vide, om ikke hun er stolt over at være dansk.

- Jeg kan selvfølgelig ikke sige nej, fordi jeg tilhører en minoritet og straks bliver sat i den bås, men jeg er jo socialist! Det etniske betyder ikke noget, derimod går jeg op i sociale problemer og velfærd, forklarede hun.

Hun er dog ikke blind over for, at det etniske betyder noget i samfundet i dag. Det betyder noget i hendes hjem, når der kører visse debatter i fjernsynet og hun må se sin ældste søn kæmpe nogle af de samme kampe, hun har måttet tage.

Afleder opmærksomheden
- Jeg er træt af det. Der er tusinder, der mister sit arbejde, og vi diskuterer værdier. Eller ikke en gang værdier, men danskhed, som kun er en lille del af værdidebatten. Men nogle politikere kan have en interesse i at holde denne debat kørende, for ellers skulle man snakke om hvad man skulle gøre ved problemerne. Det samme skete, da der var strejke i sundhedssektoren – da diskuterede vi dommere med tørklæde, som der ikke fandtes én eneste af, sagde Özlem.

Hun var ikke ene om at mene, at værdidebatten (eller rettere: danskhedsdebatten) bruges til at aflede vælgernes opmærksomhed fra alvorlige samfundsproblemer. Yildiz Akdogan var enig:

- Minimalstaten er godt på vej til at blive indført. Vi har et væld af arbejdsløse, sundhedsvæsnet er i den grad blevet udhulet, mange unge får ingen uddannelse og hvad diskuterer vi? Tre burkaer, sagde hun.

- Der er nogen, der tager nogle voldsomme beslutninger for os alle sammen, mens vi diskuterer småting, tilføjede Ceveas formand, Jytte Hilden.

Venstrefløjens udfordringer
Blandt de tilstedeværende var også debattør Güzel Turan, som bl.a. har skrevet den fremragende kronik Hold nallerne fra burka og bryster. Hun pegede på, at udlændingedebatten og -politiken har passeret et point of no return – oppositionen har nemlig affundet sig med den førte politik og bebuder ingen lempelser under en ny regering. Oppositionen tilbyder på dette punkt altså ikke noget klart alternativ. Samtidig lader udlændingedebatten til at være en tabersag for venstrefløjen, for hvordan sælger man mangfoldighed i et samfund, der er så homogent som det danske?

De to politikere var enige i, at det er reelle problemer, som venstrefløjen står overfor, men havde desværre ikke nogen løsning – de kunne blot sige så meget som at de selv var uenige i den førte politik. Og mens Yildiz Akdogan understregede, at vi skal kaste os ud i debatten om danskheden, netop fordi nogle (på højrefløjen) har taget patent på den, havde Özlem Cekic mere lyst til at droppe hele navlepilleriet og i stedet tage fat på de sociale problemer.

Netop det var det debattens gennemgående dilemma: skal venstrefløjen først kæmpe for at fravriste de nationalkonservative (for at sige det pænt) patentet på danskheden, for så at kunne komme til at tage sig af de egentlige problemer i dette samfund, eller skal man hellere fokusere på at få løst de problemer til vor allesammens bedste og dermed vise, at hele danskhedspanikken er så fuldkomment unødvendig?

I ET MODERNE land som Danmark bør vore debatter handle om, hvordan vi kan beskytte alle børn, og ikke om at etnificere omsorgsproblemer hos en bestemt gruppe mennesker.

Det bør handle om, at alle børn og unge har ret til at få hjælp, uanset om de hedder Fanny eller Farah, Anders eller Yasin, om de bor i Gentofte eller Gellerupparken.

Vi har begge arbejdet mange år med udsatte børn og voksne.

VI HAR MØDT børn, der er blevet dybt omsorgssvigtet og misbrugt af deres forældre eller andre voksne. Vi har hørt de voksne, der ikke kan glemme overgreb, de har erfaret i deres barndom.

Vi har erfaring i arbejdet med såvel danskere fra majoriteten og etniske minoritetsborgere i Danmark.

Vi har kendskab til de mennesker, der går rundt med sorg og traumer påført af deres egen familie.

Vores erfaring har lært os, at alle børn og voksne har ret til hjælp, så de kan overkomme deres smerter ved incest, overgreb og omsorgssvigt.

Vores erfaring fortæller os, at det er vigtigt, at vores social-og sundhedssystem tager vare på disse mennesker, uanset hvornår de søger om hjælp. Og hjælpe dem til at søge hjælp.

Men hvorfor bliver børn misbrugt af deres forældre, onkler eller tanter? Er det ikke meningen, at disse voksne skal passe på dem? Hvordan kan det være, at der er så mange voksne, der ikke anmelder det til myndighederne, når der sker grusom kriminalitet mod de uskyldige børneliv? KOMMER DE mon alle sammen fra muslimske familier? Vores svar er nej.

Børn kan blive misbrugt uanset deres etnicitet, religion og hudfarve. Børn bliver misbrugt uanset deres forældres religiøse overbevisninger.

Derfor synes vi ikke, at det er anstændigt at tale om incest, vold og overgreb mod børn som et særligt muslimsk fænomen.

Vi mener, at det er uanstændigt, at Lars Hedegaard og Jesper Langballe bruger børn som gidsler i deres hetz mod muslimer. Deres hetz hjælper ikke de muslimske børn, der lider.

Deres hetz stempler og skader dem yderligere.

Vi med erfaring fra det sociale arbejde frygter, at fokus bliver fjernet fra alle børns ret til at blive beskyttet, og at man derfor kommer til at tabe børn som Cecilie og Sandra på gulvet, fordi deres forældre ikke er muslimer.

DEN NU VOKSNE Sandra er vokset op i en lille by i udkanten af Sydsjælland.

Hun er blevet misbrugt af sin far, der var murermester, siden hun var tre år.

Hun tør ikke melde faderen til politiet, selvom hun er voksen og flyttet hjemmefra.

Hun er stadigvæk bange for afpresning og stigmatisering. Maria blev solgt til sin fars venner og onkler, fra hun var 8 år. Maria ender i prostitution som voksen.

Hun siger, at det var det eneste, hun kendte til. Hun prøvede at anmelde sin familie til politiet, men det lykkedes hende ikke.

Hun er så bange for dem, at hun flygter fra den ene by til den anden, helt alene, og har intet netværk.

Vores påstand er, at bag ved alt misbrug, incest og overgreb mod børn er der en familie med underskud. Underskud i omsorg, underskud i viden, underskud i netværk, underskud i mental sundhed og ofte også underskud i økonomi.

VORES ERFARINGER fra arbejdet med mennesker i psykiatriske og sociale sammenhænge har lært os, at når familier, uanset deres etniske og religiøse baggrund, misbruger deres børn eller lukker øjnene for misbrug, så er det, fordi de er inde i ondskabens spiral, som er defineret af deres underskud.

Glem nu ikke Tøndersagen.

Lad os i stedet sætte fokus på beskyttelse af børn, uanset om de er mormoner, hinduer, kristne eller ateister. Det handler ikke om kultur eller religion, det handler om underskud i barnets dysfunktionelle familie.

Og først i det øjeblik vi kan fokusere på de sociale problemer frem for de kulturelle, kan vi for alvor gøre en forskel for disse børn.

Hun, og hendes familie, blev smidt ud af deres lejlighed. De kunne ikke betale husleje, fordi regeringens 300-timers regel gjorde, at man stoppede Ayses kontanthjælp.

Ayse er en af de kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som regeringen igen og igen snakker om, at man vil ligestille. Men realiteten er, at regeringen i stedet fortsætter deres fattigdomsgenererende politik, hvor man systematisk presser nogle af de mest udsatte borgere til det yderste – både psykisk, fysisk og økonomisk. 70 procent af den samlede gruppe, der mistede kontanthjælpen pga. 300-timers reglen, var kvinder.

Siden er 300-timers reglen blevet til en 450-timers regel. Reglen betyder, at i en familie, hvor begge er på kontanthjælp, vil den ene ægtefælle miste sin kontanthjælp, hvis hun ikke har haft mindst 450 timers arbejde inden for de sidste to år. Disse familier har ufatteligt få penge at leve for.

Tit får jeg stillet spørgsmålet: Hvorfor kan disse indvandrerkvinder ikke bare tage sig sammen og finde et job? Så er det, jeg ser Ayse for mig igen.

HUN VAR 35 ÅR, familiesammenført og havde tre børn. De første par år i Danmark gik hun til sprogundervisning, og hun blev rigtig god til dansk.

Hun ville gerne have et job, så hun kunne forsørge sig selv. Trods flere hundrede ansøgninger og jobsamtaler hørte hun dog aldrig fra arbejdspladserne, selv om hun var velforberedt og, som hun selv sagde »jo heller ikke gik med tørklæde«. Jeg mødte hende igen, da jeg arbejdede i distriktspsykiatrien.

Nu var hun 20 kilo tungere og meget opgivende. Hun havde fået en depression.

Ikke nok med det, var hun også ramt af 300-timers reglen, fordi hendes mand havde været uden for arbejdsmarkedet de sidste to år. Han var blevet fyret pga. hans store sygefravær for at passe hende. De havde mange skænderier om den pressede økonomi, og hvis skyld det var. Nogle gange var skænderierne også lidt for voldsomme, kunne jeg se – selv om hun altid havde forklaringer på, hvor hendes blå mærker kom fra.

Manden styrede økonomien med hård hånd.

Hun fik et månedligt beløb, hun skulle lave mad for – og ikke én krone mere. Hun klippede selv sit hår og syede selv sit tøj. Menstruationsbind tog jeg med til hende. Selv klassebilledet til 90 kr. havde hun ikke råd til, fordi de 90 kr. svarede til én dags madbudget. Der var ikke noget, Ayse hellere ville, end at tjene sine egne penge.

DET AYSE HAVDE brug for var en håndsrækning – og ikke sanktioner og depressionspiller. Hun havde viljen til at være en del af samfundet. Hun havde også viljen til at yde for at kunne nyde, men i stedet for at give hende ro til at komme ovenpå, var 300-timers reglen med til at fastholde hende i fattigdom, isolation og dyb økonomisk afhængighed af hendes mand.

Hvilken frigørelse giver 300-timers reglen Ayse og de andre kvinder? Det kan jeg ikke helt gennemskue – men måske kunne beskæftigelses-og ligestillingsministeren gøre mig klogere?.

Indkaldelsen til ”mødre-kaffen” lød: »Kom til en debat om mobning, mødresnak, lækker mad, kaffe/te og kage. Tag dit barn med, vi sørger for børnepasning. Vi glæder os meget til at se dig!«

 Initiativet var igangsat for at tiltrække nogle af de udsatte kvinder, som ellers ikke møder op til møder på skolen – og for at få dem til at netværke med de andre mødre på skolen. Projektet, initiativet var en del af, er støttet af integrationsministeriets satspulje og har også opbakning fra hele venstrefløjen på Københavns Rådhus.

Jeg har flere gange været ude og høre om lignende initiativer på Nørrebro, og jeg synes det er en strålende ide, at gøre en særlig indsats for at nå nogle af de udsatte kvinder, det ellers er svært at få i tale. Nogen gange er det nødvendigt at være kreativ og pragmatisk, og det synes jeg ildsjælene på Holbergskolen har været her.

Det skal understreges at der ikke var tale om et ordinært forældremøde, for til sådan et tror jeg ikke der er nogen der kunne drømme om at formene mændene adgang.

Jeg synes det er rigtig synd, at nogle politikere per automatik har taget afstand fra mødrecafeen, frem for at sætte sig ind i hvad mødet handlede om. Vi skal passe på, at iveren for at komme først ud i værdidebatten ikke får os til at glemme substansen og hvad der bedst hjælper de udsatte borgere det hele handler om. Se artikel i politiken.

”SF anerkender, at vi står overfor nogle problemer med børn fra en lille gruppe udsatte, hvor forældrene ikke ønsker at sende børnene i daginstitutioner. Men det hjælper ikke at straffe disse familier ved at fjerne børnechecken eller true dem med sanktioner. Det er kun med til at forværre situationen. I stedet skal vi fokusere på mere positive metoder. For eksempel er det oplagt at udvikle arbejdet med mentorer, som tager ud og taler med familierne om fordelene ved daginstitutionerne,” udtaler Özlem Cekic.

SF har sammen med Socialdemokraterne lavet et beslutningsforslag, som indeholder flere bud på hvordan vi kan lave en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbuds- og boligområdet. Læs det her: http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/beslutningsforslag/B171/index.htm

”Der skal være en vis rummelighed på arbejdsmarkedet, hvor der er plads til homoseksuelle, gravide kvinder og mennesker med forskellige religion. Og det er ikke i orden at diskriminere kvinder på grund af deres etniske eller religiøse baggrund.”

Cekic vil nu kalde Beskæftigelsesministeren i samråd. Forslaget er nemlig på kant med ligebehandlingsloven – og den gælder også for ligestillingsministeren, understreger Cekic.

Samtidig har Beskæftigelsesministerens udspil den sørgelige konsekvens, at de muslimske kvinder fastholdes i fattigdom og gør dem mere afhængige af deres mænd”, siger Cekic. Dette er stik imod ministerens tidligere udsagn om, at hun vil ligestille etniske kvinder. 

Cekic undrer sig desuden over, at ministeren langer ud efter de muslimske kvinder – for ifølge FOA er der slet ikke noget problem. Ifølge forbundsmand Dennis Kristensen fra FOA er Beskæftigelsesministeren fuldstændigt gal på den: ” Der vil formentlig være tale om diskrimination, hvis et tørklæde ikke hindrer arbejdets udførsel”, siger han og påpeger, at det kun er uhyre få situationer, hvor sikkerhedsbestemmelser gør, at kvinder ikke kan bærer tørklæder.

Mit sprogminut på DR

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) beskyldes af SF for ministersjusk. »Hun sidder i det mest magtfulde ministerium men blander sig sjældent i debatten om de allerfattigste grupper eller om mænd og kvinders ligestilling,« lyder det fra SF-s socialordfører Özlem CekicFoto: Erik Refner/scanpix

I en sønderlemmende kritik beskylder SF velfærdsminister Karen Jespersen (V) for at have et troværdighedsproblem. Hun passer ikke sit ministerium seriøst, lyder det fra SF’s socialordfører Özlem Cekic :

“Hun er en meget usynlig velfærdsminister – man hører hende aldrig. Men så snart det handler om integration, er hun den hurtigste til at udtale sig i pressen. Men hun forsømmer sit område,” siger SF-ordføreren.

Som eksempel klandrer Özlem Cekic ministeren for at ville bruge over en halv million kroner fra satspuljen til at undersøge polygami eller flerkoneri – penge, der ellers skal gå til at hjælpe de mest udsatte borgere.

“Det er dybt problematisk, at velfærdsministeren bruger de fattiges penge til at brande sine egne mærkesager. Hun misbruger midlerne, og det er utroværdigt,” siger hun.

SF satte hælene i under satspuljeforhandlingerne og blokerede for, at en del af pengene skulle gå til at undersøge polygami, fordi partiet ikke mener, at det på nogen måde kommer de udsatte til gode. Så velfærdsministeren måtte bøje sig, men “det viser, hvor langt hun er villig til at gå,” siger ordføreren og tilføjer:

“Karen Jespersen ser muslimer over det hele. Men der er ting, der er vigtigere end de kampe, hun kaster sig ud i. Hun har en mani overfor alt, der har med integration at gøre, og det vil jeg ikke blande mig i. Men den skal ikke finansieres af de socialt udsatte,” understreger Özlem Cekic .

Gider ikke sit område

Hun mener ikke, at Danmarks velfærdsminister ‘brænder’ for sit ministerium:

“Vi kan ikke være bekendt at have en minister, som ikke gider sit område. Hun sidder i det mest magtfulde ministerium men blander sig sjældent i debatten om de allerfattigste grupper eller om mænd og kvinders ligestilling. Det er ministersjusk.”

Özlem Cekic savner, at ministeren går i dialog med samfundets svageste borgere, så hun får en bredere forståelse af deres situation.

“Hun omgås kun mennesker, hvis største problem er, hvordan de skal indrette deres HTH-køkkener. Og de er sikkert lykkelige, men hvad med den anden del, som hun også er minister for?” spørger socialordføreren retorisk og nævner som eksempel hjemløse, misbrugere og folk på overførselsindkomster.

Özlem Cekic understreger, at hun adskillige gange har forsøgt at fange ministerens interesse for samfundets svageste – men uden held. Hun beskylder Karen Jespersen for at have en forkert opfattelse af virkeligheden:

“Ministeren har meget viden, men den trænger til at blive opdateret. Hun tror virkeligheden ser ud som i halvfemserne, da hun selv var socialminister. Men virkeligheden er anderledes nu – hun er for eksempel ikke længere Socialdemokrat.”

Lov skaber underklasse
Ordføreren mener, at ministeren skubber sit ansvar fra sig.

“Hendes hjerte og tanker ligger et andet sted end hos de socialt udsatte.”

SF kalder de socialt udsattes situation “forfærdelig.” Socialordføreren fremhæver 300-timersreglen, loft over kontanthjælp og starthjælp som direkte årsager til, de større antal fattige.

“Fordi man tager det sidste stykke brød fra folk, betyder det ikke, at de bliver motiveret til at arbejde. Lovgivningen er med til at skabe en underklasse i Danmark,” siger Özlem Cekic , der understreger, at SF ønsker at afskaffe reglerne.

I et ministersvar fremgår det, at det sammenlagt vil koste det offentlige 340 millioner kroner at afskaffe de tre ovennævnte politikker fra 1. januar 2009.

“Hvis vi har råd til at bruge 30 milliarder på skattelettelser, så er det en dårlig undskyldning, at vi ikke har råd til at afskaffe de laveste ydelser.”

- Men er det ikke for let at sige, at der bare skal postes flere penge ud i systemet – pengekassen har vel en bund?

“Jeg er godt klar over, at der ikke er ubegrænsede midler. Man må gøre op med sig selv, om man vil satse på at mindske uligheden eller give skattelettelser til de rige. Vi kan ikke give nogle folk flere penge til moderne køkkener, mens andre ikke har råd til at lave mad.”

Islamisme og kaffe
Også Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen langer ud efter velfærdsministeren og hendes fokus på islam:

“Så vidt jeg kan se, bruger Karen Jespersen al sin energi på at diskutere islamisme og drikke kaffe med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i stedet for at være minister for de børn i Danmark, der kan se frem til en juleaften uden gaver og lækkerier,” siger S-ordføreren til Ekstra Bladet.

Karen J: Skræmmende
Velfærdsminister Karen Jespersen mener, at SF’s kritik er en ‘rystende form for politisk debat’:

“Det er en meget skræmmende måde at føre politik på, når de slynger om sig med den slags påstande. Det sker i den groveste form for at undgå en diskussion af noget, SF ikke vil diskutere,” siger ministeren og vender dermed kritikken direkte mod SF. “Takket være dem har vi nogle af de største sociale problemer. De har modarbejdet, når vi har forsøgt at styre tilstrømningen af udlændinge. Det er hovedårsagen til, at vi har de udsatte boligområder og folk uden for arbejdsmarkedet. Selv i dag hvor vi har problemer, lukker SF øjnene.”

Karen Jespersen peger på Hjemløseplanen og Barnets reform, der skal forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge, som områder, hvor ministeren har haft fokus på de socialt udsatte.

Når hun ønskede at sætte penge af til at undersøge polygami, var det kun et hjørne af en bredere undersøgelse af de vilkår, nogle lever under, siger ministeren:

“Vi ved, der er en udsat gruppe af kvinder, der lever isoleret under vilkår, som jeg betragter som meget undertrykkende, og der er en tendens til flerkoneri. Det skal vi ikke acceptere, for så får det lov til at brede sig.”

Tilmeld dig indsamlingen på ikc@tdcadsl.dk eller på tlf. 35 39 67 85 eller støt os direkte på girokonto 5116333

Giv en halv eller en hel time med raslebøssen ved vores te-stande eller med at husstandsomdele vores indsamlings-flyer med girokort.

Det gør Indvandrer Kvindecentrets ‘protektorer’, som står på Skt. Hans Torv og Østerfælled Torv, for at samle ind – og for at sælge somalisk te, (en nellike/kardemomme krydret mælkte) som smager af jul og varmer i kulden, og sælge tyrkiske fetakiks, der liver op på et hvert ostebord, og som er pakket til fine værtindegaver.

Blandt vores protektorer kan du møde integrationskonsulent, forfatter og politiker Manu Sareen og Nyhedsvært og kogebogsforfatter Divya Das på Østerfælled Torv.
Eller kom på Skt. Hans torv hvor stand-up komikeren Tomas Wivel, politikeren Özlem Cekic og socialrådgiver og radiovært Tine Bryld giver en hånd med.

Derudover er vores indsamling støttet af skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis, forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, forfatter, socialrådgiver og tidligere vært på ”Ret og pligt” Hanne Reintoft, politikeren Mette Frederiksen, forfatter og tidl. Informationschef i Dansk Flygtningehjælp Klaus Rothstein, forfatter, anmelder og tidl. smagsdommer Leonora Christina Skov, næstformand i 3F Jane Korzak, NoWonderWoman (selvudnævnt superheltinde) Socialborgmester Mikkel Warming og leder af Blågårdsskolen Klaus Mygind.

I Indvandrer Kvindecentrer arbejder vi for at fremme integration og følelsen af medborgerskab blandt udsatte flygtninge og indvandrerkvinder, således at de selv og deres børn kan klarer sig bedre i det danske samfund. Det gør vi ved at tilbyde professionel socialrådgivning, juridisk rådgivning og rådgivning i husstandsøkonomi. Og det gør vi ved at tilbyde samvær som fællesspisning og aktiviteter som mor/barnkursus, syning, torsdagscaféer med oplæg og diskussion om dansk samfund, kultur, sundhed og motion, ved jobsøgningskursus, lektiehjælp, computercafé. Endelig arbejder vi på en kogebog, der skal repræsentere kvinder og deres opskrifter.

Vi har over 5000 besøg om året, primært af somaliske kvinder, men også mange iranske, irakiske, marrokanske, pakistanske og afghanske kvinder bruger vores center. I alt er 50 nationaliteter repræsenteret i Indvandrer Kvindecentret.

Vi mangler penge – du kan gøre en forskel, for at vi kan fortsætte vores arbejde med disse kvinder.

“Vi har i flere år hørt regeringen snakke og snakke om indsatsen mod æresrelateret vold uden at der reelt blev gjort særlig meget. Det har i høj grad være private organisationer, der har trukket læsset. Da Halima modigt trådte frem i medierne kom der fokus på, hvor meget der mangler”; udtaler Özlem Cekic, socialordfører SF.

Enhedslistens socialordfører Line Barfod fortsætter: “Vi er kommet med en række forslag og det glæder os at regeringen nu tager flere af initiativerne til sig. Men der mangler stadig meget. Vi håber under samrådet idag at få ministrene til at gå hele vejen med en ordentlig hjælp til de der er truet af æresvold.”

FAKTA:

SF og Ø indkaldt velfærdsministeren og justitsministeren til åbent samråd i socialudvalget tirsdag d. 2.12.08 kl. 14.30.

En række af de forslag SF og Ø er kommet med i pressen  imødekommes nu af regeringen, som det også fremgår af et helt nyt svar på spørgsmål 37 i socialudvalget :

- Vi har foreslået et tværfagligt udrykningsteam der både skal kunne rådgive og mægle. Det vil regeringen nu oprette.

- Vi har foreslået at der bliver etableret netværk og støtte både for den der er truet og for børnene. Det vil regeringen nu arbejde for.

- Vi har foreslået mere oplysning. Regeringen vil nu oprette en permanent enhed der skal sørge for information, kampagner mv.

- Vi har foreslået at der blev oprettet et korps, hvor unge mænd med muslimsk baggrund er rollemodeller for at ændre holdninger og siger nej til at kontrollere deres søstre. Det vil regeringen nu arbejde på.

- Vi har foreslået flere boliger. Regeringen vil nu oprette et bosted mere.

SF og Ø vil idag presse på for, at der afsættes tilstrækkeligt med midler til de nævnte initiativer

Men der er stadig store mangler i Regeringens indsats og planlagte initiativer – som Halimas eksempel har illustreret

- Der mangler initiativer til bedre beskyttelse, af de der er truede

- Der mangler mulighed for økonomisk hjælp til advokat og andre regninger, der skyldes truslerne, uanset om den truede er social klient eller ej.

- Der mangler svar på hvordan børnene skal få undervisning, hvis de i en periode skal leve skjult.

- Der mangler bedre muligheder for anvisning af boliger, både akutte hemmelige nødboliger (med tilknytning til krisecenter) og mere permanente boliger i alle dele af landet.

- Der mangler bedre muligheder for tolkebistand

Kontakt enhedslistens socialordfører Line Barfod: 33375001 eller SFs socialordfører Özlem Cekic: 33374419