Dansk Sygepleje Råd løber fra sit ansvar

SALUS den 2. juni, 2005

Sara er sygeplejerske. Hun er uddannet fra et af de bedste hospitaler og har fået godkendt sin autorisation. Hun er velformuleret og utrolig dygtig til sit arbejde. Og hun har 5 års erfaring fra skadestuen bag sig den dag hun beslutter sig for at skifte job.

Men hendes højeste ønske om at starte på et af de bedste hospitaler ender som et mareridt. Hun bemærker hurtigt, at hendes personlige kvalifikationer og faglige kompetencer ikke længere er det, der afgør om hun betragtes som en dygtig sygeplejerske. Kollegerne sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt hendes autorisation kan bruges, og utallige gange bliver hun ”forhørt” af selv nyuddannede sygeplejersker, der vil sikre sig at hun ikke laver fejl. Generaliserende bemærkninger som ”sådan nogle som jer” bliver en del af hverdagen.

Hvad er der galt med Sara? Hvorfor er alle pludselig så skeptiske overfor hende? Har hun begået en alvorlig fejl?

Nej, Saras problem er at hun er født i det forkerte land. Hun stammer fra et mellemøstligt land og ikke fra en by i Jylland. Hendes brune farve gør mange hvidkitlede kolleger blinde for hendes faktiske kompetencer. Og de beder hende igen og igen gøre rede for hendes kulturelle baggrund og religiøse overbevisning, før de overhovedet har spurgt til hendes faglighed. Til sidst vælger hun at skifte afdeling og hospital.

Sara ikke er et sjældent tilfælde. Hun er en af de mange brune sygeplejersker, der oplever diskrimination pga. deres etniske, kulturelle eller religiøse baggrund. Hun er en af de mange brune sygeplejersker, der hver dag kæmper for at få lige behandling. Som talskvinde for Dansk Sygeplejeråds Mangfoldighedsnetværk oplever jeg igen og igen brune sygeplejersker, der behandles dårligt på grund af deres etniske minoritetsbaggrund.

Det billede sundhedsvæsenet har af de brune sygeplejersker er ofte baseret på mediernes beskrivelser af etniske minoriteter, og ikke baseret på konkrete erfaringer. Der er stor uvidenhed, og der er ingen aktiv indsats for at bekæmpe diskrimination.

Dansk Sygepleje Råd (DSR) var den første fagforening, der tog afstand fra den diskrimination den iranske læge blev udsat for i 2001. Og DSR vedtog allerede tilbage i 2002, at arbejde for et mangfoldigt sundhedsvæsen. Netop fordi man erkendte, at sammensætningen af personalet i sundhedsvæsenet burde svare til sammensætningen i befolkningen, og fordi man kunne se, at sygeplejersker med anden etnisk baggrund kunne berige sundhedsvæsenet med deres interkulturelle kompetencer.

Men siden har DSR, ligesom store dele af de øvrige fagbevægelse, faktisk slet ikke lavet nogen indsats for at bekæmpe diskriminationen i sundhedsvæsenet.

Men fagbevægelsen har et ansvar for at sikre de nødvendige holdningsændringer på arbejdsmarkedet og forebygge diskriminationen. Det er faktisk en betydelig gruppe af medlemmer, der i dag udsættes for dårligere behandling udelukkende på grund af deres etniske eller religiøse baggrund. Jeg mener, at fagbevægelsen burde prioriteter krav om etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet lige så højt som lønkrav og personalepolitiske retningslinier på arbejdspladsen næste gang der er overenskomstforhandlinger.

Så kan det være Sara får lov til bare at være sygeplejerske uden farve på hendes næste arbejdsplads.

Synes du om dette indlæg?