Debat: Hvad er din vision, Haarder?
Bragt i Politiken, 06.04.2010
TINGSTEDET : Tvang, tvang eller tvang. Det er desværre de eneste Tilbud, vi har til psykiatriske patienter i dagens Danmark.
Af ÖZLEM SARA CEKIC
EN 27-ÅRIG mand ligger bæltefikseret stort set hver dag i otte år. En 14-årig pige spændes ulovligt fast til sin seng 180 gange på et år. Overdoser af antipsykotisk medicin, gummiceller og lænker. Vi taler ikke om en mørk fortid eller et fjernt tilbagestående land. Det er desværre virkeligheden, som den har set ud for sindslidende i Danmark de sidste mange år.
Europarådets torturkommission har rettet skarp kritik af, at Danmark bruger mere tvang i psykiatrien end andre lande. Flere bliver tvangsindlagt, flere bæltefikseret, flere får elektrochok, flere tvangsmedicineret og flere sindslidende bliver skudt af politiet. De sidste 25 år er der sket en femdobling af antallet af retspsykiatriske patienter.
I 2007 blev danske patienter bæltefikseret 6.674 gange.
Jeg kan kun med undren spørge: Er det det bedste, vi kan tilbyde? Hvorfor står valget ofte kun mellem bæltet, gummicellen eller massiv medicinering? Som psykiatriordfører, tidligere sygeplejerske med syv års erfaring fra psykiatrien og som pårørendehar det været skuffende at opleve en regering, som i den grad hang fast i fortidens løsninger og ikke har været i stand til at tænke nyt i forhold til de knap 600.000 mennesker med sindslidelser.
I DAG SER vi en presset psykiatri med alt for få ressourcer til den forebyggende indsats og med alt for stort pres på behandlingssystemet. Patienter udskrives, før de er færdigbehandlede, mens andre står på ventelister i månedsvis, mens deres lidelser forværres.
Jeg har været med til at bæltefikserer unge mennesker på min egen alder, som mere havde brug for personale omkring sig end et bælte om maven.
Men vi burde kunne gøre det bedre end i dag.
Jeg mener faktisk, at det med den rette indsats ville være muligt at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden for de næste tre år! Forskningen viser, at det er muligt at nedbringe brugen af tvang med relativt enkle midler. Ud over generelt at tilføre psykiatrien tilstrækkelige ressourcer er der behov for en massiv satsning på efteruddannelse af personale, så man kan skabe en større viden og bevidsthed om alternativerne til tvang. De såkaldte gennembrudsprojekter har vist, hvor stor effekt det har, i det øjeblik man begynder at sætte nedbringelsen af tvang som et eksplicit mål på de enkelte afdelinger.
DER ER BRUG for at lytte til de gode erfaringer. Der er brug for en psykiatri med tilgængelighed døgnet rundt, bedre koordinering mellem forvaltningerne og større inddragelse af pårørende.
Der er brug for en psykiatri med plads og personalenormeringer til at lytte til og hjælpe de sindslidende, før de bliver så dårlige, at brugen af tvang bliver nødvendig. Derfor er jeg spændt på, om du som ny sundhedsminister, Bertel Haarder, modsat dine forgængere, vil vise sig at have modet og viljen til at skabe en bedre psykiatri.
Hvad er din vision for psykiatrien, Bertel Haarder?.
Synes du om dette indlæg?
