link til ressourcer til sindslidende Link til Hjælp til fattige børn Link til Tillid til offentliget ansatte

Det passer ikke, at DSR ikke kender til tilfælde af diskrimination

Mangfoldighedsnetværket har det seneste år gjort DSR opmærksom på at vi oplevede mange tilfælde af diskrimination, men at vi samtidig oplevede, at medlemmerne ikke følte organisationen kunne hjælpe dem. Denne kritik er ikke blevet taget alvorligt før DR tog sagen op.

Vi har ikke givet Dansk Sygeplejeråd navne på de sygeplejersker vi har mødt fordi mange af dem er rigtig bange for at få problemer på deres arbejdsplads og var blevet rådet af organisationen til ikke at gøre mere ved deres sag.

Men vi har mange gange gjort opmærksom på at organisationen ikke var rustet til at hjælpe de etniske medlemmer, og kommet med forslag til hvad man kunne gøre

Derfor er vi er meget glade for, at DSR nu siger de vil gøre noget ved diskriminationsproblemerne.

Men at amtskredsene opfordres til at ind rapportere sager er ingen nyhed, Problemet er at diskriminationen ikke tages alvorligt lokalt, og der derfor slet ikke føres nogen diskriminationssager.

Vi er glade for at DSR nu er positive overfor Mangfoldighedsnetværkets lokale temadage (som indtil DR tog sagen op) var noget vi selv har arrangeret helt decentralt uden støtte eller ressourcer fra DSR’s sekretariat.

Men vi er skuffede over, at organisationen ikke vil bruge ressourcer på en egentlig kortlægning af de problemer, de enkelte medlemmer møder. Noget vi mener er en forudsætning for en større indsats for etnisk ligestilling I DSR.

Dansk Sygeplejeråd har ikke kontaktet Mangfoldighedsnetværket siden sagen kom I DR, men vi ser frem til henvendelser, der kan danne basis for positivt samarbejde om at opruste DSR’s indsats mod diskrimination.


Synes du om dette indlæg?

Kontakt: ozlem.cekic@ft.dk | +45 3337 4419