Fattigdom som økonomisk incitament

(Bagside SAND´s blad juli 2008)”Sidste måned havde jeg valget mellem at betale min husleje eller el-regningen. Jeg valgte el-regningen. Denne måned stod valget mellem husleje og mad til mine børn. Jeg valgte maden. Jeg har fået at vide at jeg vil blive sat på gaden fordi jeg ikke har betalt huslejen. Jeg er så bange for at blive hjemløs. Kan du ikke hjælpe mig?”

Regeringen snakker om lave ydelser som økonomisk incitament til arbejde, men reelt er de for mange det første spark nedad fattigdomsspiralen, som ofte ender med hjemløshed

Som socialordfører får jeg mange henvendelser fra borgere, der bliver klemt i systemet. Den desperate stemme i telefonen tilhørte Carina, som har ringet til mig i håb om at jeg kan hjælpe hende. Carina er alene med to børn, da hendes mand er død i en trafikulykke sidste år.  Hun lider af angst og har gjort det de sidste 12 år, derfor er der ingen jobmuligheder for hende. Carina er blevet ramt af ’kontanthjælpsloftet’ fordi hun har været uden for arbejdsmarkedet i mere end 6 måneder. Det betyder helt konkret at hun nogle dage ikke har råd til at købe 3 måltider mad til sine børn, fortæller hun.

Fordi Carina har små børn ender hun nok ikke på gaden, men i stedet på krisehjem, hvis der er plads. Men for mange andre betyder regeringens nedsatte kontanthjælpsydelser (starthjælp, kontanthjælpsloft og 300 timers reglen), faktisk et skub nedad, som ofte ender med langvarig hjemløshed. Sidste år blev ca. 2.500 mennesker sat på gaden, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Og hver fjerde udsatte lejer har ikke fået et fast hjem inden for det første år som husvilde. Alt tyder på de er blevet hjemløse.

Det er uværdigt at regeringens nedsatte kontanthjælpsydelser skal betyde at mennesker må gå fra hus og hjem. Samtidig med at der har været råd til 30 mia. kroners skattelettelser over de sidste tre år.

Regeringen fastholder ydelserne, fordi de påstås at give økonomisk incitament til at finde arbejde. Men for folk, der i forvejen er trængte på økonomien, er det ekstremt svært at have overskud på andre fronter, som f.eks. at være god til at søge arbejde. Når tankerne kredser om konkrete ting, som hvordan man skal skaffe sine børn tre måltider sund mad hver dag, nødvendig medicin eller ordentligt tøj, er det svært at tænke langsigtet. Incitamentet har hele tiden været der, det er hjælpen til at komme i gang, der mangler! Derfor bliver ydelserne for mange ikke indgangen til arbejdslivet, men derimod starten på en negativ fattigdomsspiral, som risikerer at ende med hjemløshed eller varige psykiske problemer.

Også overfor dem, som er blevet hjemløse, er pengepungen lukket. Og det er faktisk med til at gøre det svært at komme ud af hjemløsheden igen. Tilværelsen som hjemløs er ”en meget dyr tilværelse”, som en hjemløs formulerede det, da jeg spurgte ham. Og uden penge til et bad, rent tøj og en sund heldbred, er det umuligt at få det job, der kunne give råd til at betale for en permanent lejlighed med bad.

Hvis vi skal mindske hjemløsheden skal vi stoppe de nedsatte kontanthjælpsydelsers fattigdomsspiraler, som vælter mange folks liv. Vi skal hjælpe folk til at blive ved med at have råd til deres bolig. Og vi skal give dem, der allerede er hjemløse, muligheden for at komme op igen, ved bl.a. at sørge for at mindske presset på deres økonomi. Orden i økonomien giver overskud til at rejse sig igen, mens en presset økonomi ikke skubber i arbejde, men tværtimod bliver mange skubbet ud af samfundet.

Özlem Sara Cekic
Folketingsmedlem og Socialordfører for SF

Synes du om dette indlæg?