Brænder du for et mere retfærdigt, solidarisk og mangfoldigt Danmark? Vil du være med til at sætte bedre vilkår for samfundets udsatte og minoriteter på dagsordenen på Christiansborg og i medierne sammen med diverse NGO’er?

Så søg en praktikstilling hos mig, Özlem Cekic, SF’s Social- Psykiatri- Bolig og Ligestillingsordfører, og kom i dybden med det politiske arbejde på områderne.

Jeg søger en akademisk praktikant, der vil opleve hverdagen i Folketinget og lære hvordan de politiske processer foregår i praksis. Praktikforløbet løber fra medio august 2012 til medio januar 2013.

Som praktikant får du:

• Indsigt i det hektiske liv på Christiansborg og de politiske arbejdsgange som regeringsparti.

• En unik mulighed for at bidrage med input til SF’s politik.

• Praktisk erfaring med hvordan man arbejder med politik og kommunikation.

• Indblik i samspillet mellem beslutningstagere, medier og politiske interessenter.

• Erfaring med politikudvikling og de politiske processer i Folketinget.

• Mulighed for at udvide dit faglige netværk.

• Jeg og min medarbejder vil selvfølgelig give dig faglig feedback på dit arbejde, og hvis du har en sag, du brænder for, vil der være mulighed for at researche, planlægge og sætte fokus på den som en del af praktik-opholdet.

Dine opgaver vil blandt andet blive:

• Research til løbende sager indenfor social, psykiatri- ligestillings og boligområdet.

• Formulering af tekster, blandt andet til debatindlæg, politiske udspil, pressemeddelelser, nyhedsbrev og hjemmeside.

• Besvarelse af mail og telefon, kalenderstyring samt andre forefaldende opgaver

• Politisk sparring

• Besvarelse af borgerhenvendelser

Hvem er du?

Du kan f.eks. have studeret nogle år på en samfundsvidenskabelig eller kommunikationsuddannelse, være ved at tage en kandidatuddannelse i socialt arbejde, eller på anden måde være i gang med en relevant uddannelse.

Du er vant til at researche og god til at danne dig et overblik. Du har erfaring med at arbejde i et hektisk miljø og have mange bolde i luften. Du har desuden en grundlæggende forståelse for politisk kommunikation.

Du har eventuelt tidligere arbejdet med frivilligt arbejde eller på anden måde beskæftiget dig med mine områder. Jeg ser gerne, at du er engageret og brænder for feltet!

Det er ikke en forudsætning at du er medlem af SF, men det er en fordel at du har et kendskab til SF politik og mærkesager.

Praktisk om praktikken

Praktikken er på 35 timer om ugen eller efter aftale. Praktikforløbet indledes med et to ugers introforløb.

Praktikpladsen er en uddannelsesstilling og i SF lægger vi derfor vægt på, at du som praktikant er studerende og at dit studie giver merit for dit praktikophold. Praktikken er ulønnet, men du får hver dag gratis frokost i Snapstinget.

Hvis du vil vide mere om mig, og hvad jeg står for, kan du besøge min hjemmeside på www.ozlem.dk eller ringe til min rådgiver Nana Bjerg på 33374477

Er du interesseret? Så send en kort ansøgning sammen med cv, anbefalinger og karakterudskrift til malte.jensen@ft.dk hurtigst muligt og senest Mandag den 14. maj 2012.

De bedste hilsner

Özlem Sara Cekic

Der har været megen debat om SF’s kommende landsmøde. Det kan jeg godt forstå. Vi skal i år både vælge en ny landsledelse, samt for første gang siden 2003 vedtage et helt nyt principprogram.

Der er allerede nu annonceret op mod 400 ændringsforslag, og der er rigtig mange debatter i gang. Nogle kalder det fnidder, men jeg synes faktisk det er meget livsbekræftende. Hvis nogen troede, at partidemokratiet og partidebatten var en død sild, så må de tænke om. Det er noget af det jeg elsker i SF. Vi har altid været et parti med højt til loftet. Hos os er det medlemmerne, der lægger den overordnede politiske linje, og derfor synes jeg er vigtigt, at vi som folkevalgte tager debatterne alvorligt.

Jeg glemmer aldrig mit første SF landsmøde. Jeg var helt nyt medlem og ikke engang delegeret, men jeg fik taletid alligevel. Og jeg var rigtig stolt, da jeg så ud over den mangfoldige forsamling. Jeg synes det var stort at gå til et landsmøde, i et folkeparti, hvor der var plads til alle. Hvor så mange forskellige mennesker og strømninger var samlet under et tag, fordi vi alle kæmpede for et mere retfærdigt, lige, miljømæssigt bæredygtigt og solidarisk samfund. Jeg har i år selv været medstiller på flere forslag, blandt andet om at boligskatten ikke skal være en hellig ko efter næste valg og om, at der ikke er brug for skattelettelser til toppen.

Jeg glæder mig til at mødes den 13. til 15. april med SFerne og diskutere mit partis rødder og fremtid. Netop det at vi giver plads og rum til debatten, er noget af det, der gør mig mest stolt af at være folkesocialist.

Bedste hilsner Özlem

Den lille racisme trives stadig

Vi kender ikke til omfanget af racisme i Danmark, blandt andet fordi VKO har udsultet de NGOer, der kunne dokumentere problemerne. Men vi ved, at der desværre stadig findes forskelsbehandling, og at stadig flere føler sig diskrimineret på arbejdspladserne.

I anledning af FN’s anti-racismedag 21. Marts skrev overrabbiner Bent Melchior og jeg et indlæg, hvor vi opfordrede til større opmærksomme på den lille racisme der stadigvæk eksisterer i Danmark. Vi var også sammen i Aftenshowet, hvor vi kom med en fælles opfordring til, at vi alle gør en aktiv indsats for at mødes på kryds og tværs og inkludere andre mennesker i vores fællesskaber.

Nytænkning af psykiatrien på vej

Der er mange problemer i psykiatrien. Den sidste tid har der bl.a. været fokus på den stigende brug af elektrochock og manglende indsats for mennesker med angst. Samtidig får alt for mange tildelt førtidspension p.g.a. en sindsledelse, selvom langt de fleste kan komme sig med den rette behandling. En udfordring jeg også har berørt i Information.

Jeg mener, at der er brug for en anderledes nytænkende tilgang til, hvordan sindslidende kan få støtte til at komme sig, helt eller delvist. Erfaringer fra udlandet viser, at hvis man satser målrettet på lokale indsatser, recovery og inddragelse af patienternes netværk kan man skabe langt bedre resultater. Det har jeg og Bodil Øster skrevet om i Dagens Medicin.

Regeringen har netop nedsat et Psykiatriudvalg bestående af eksperter, brugerrepræsentanter og pårørende, der skal komme med sine bud på fremtidens psykiatri, blandt andet ud fra et recovery udgangspunkt. Jeg synes det er et kæmpe skridt, og jeg er glad og stolt over, at Regeringen har valgt at inddrage brugere og pårørende allerede fra starten af – det lover godt for resultaterne.

Retssikkerhed for udsatte børn

Det har været med en klump i halsen og en rasen i stemmen, at jeg har fulgt med i de seneste forfærdelige misbrugssager mod børn. Senest har P1 dokumentar rejst problemet. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan alle kan svigte disse børn. Vi er nødt til at sikre bedre arbejdsgange, bedre retssikkerhed for børnene og mere uddannelse til socialrådgiverne.

Regeringen har allerede annonceret et rejsehold mod misbrugssager, og en undersøgelse af kvaliteten af forældreevneundersøgelserne. Derudover er der lovgivning på vej bl.a. ift. ændret refusion, når mange søskende skal anbringes. Men jeg synes stadig, der er brug for at se grundlæggende på finansieringsmodellerne, samt mulighederne for at kommunerne kan vedtage vejledende sagstal, så man sikrer sagsbehandlerne ordentlig tid til den enkelte sag.

Hvis du har andre ideer, som vi bør tage op i forbindelse med den kommende socialreform, så skriv til mig.

Bleer og bestyrelsesposter

Vi har lige fejret den første 8. marts med en kvindelig statsminister og vi er nået langt med ligestillingen, men ikke langt nok. Det kom tydeligt frem, da Folketinget havde sin årlige ligestillingsdebat forleden.

Regeringen arbejder for at øremærke barsel til mænd, så de nemmere kan blive en del af deres barns første tid og så kvinderne kan få bedre muligheder på arbejdsmarkedet. Endnu er der ikke kommet konkret lovgivning, men vi arbejder på det. Desværre tager ting tid, hvis det skal gøre ordentligt.

For et par uger siden var jeg i Norge med Folketingets ligestillingsudvalg. I Norge har man allerede indført det forbud mod købesex, som SF har været fortaler for i mange år, men man har desværre ikke sikret handlede kvinder mulighed for ophold, så de sendes lige tilbage i favnen på bagmændene. Det er vigtigt ikke at glemme.

Norge har sikret flere kvinder i topbestyrelser, men har gjort det med tvang og trusler om tvangsopløsning. Jeg tror der er brug for en mere mangefaceteret indsats for at sikre kvindernes muligheder både i bestyrelserne og i resten af virksomheden. Det har jeg blandt andet debatteret i Debatten den 8. Marts.

Anbefalinger

• LÆR om Recovery til konference om rehabilitering og recovery den 14.-15. maj i Øksnehallen i København. Konferencen afholdes af Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Det Sociale Netværk.

• LØB en tur med Running26. Det er PsykiskSårbar, der har startet det op. De mødes hver søndag kl. 11 i Fælledparken. Det er gratis, og alle kan være med. Så tag skoene på og kom med ud og nyd forårssolen og det gode sociale samvær!

• BYD IND. Debatten om velfærdssamfundets fremtid og om socialpolitikkens ditto raser i disse måneder. Socialministeren har annonceret, at en socialreform er på vej. Deltag i debatten og send gerne jeres konkrete ideer til mig.

• SPØRG MIG, når jeg den 25. april er gæst i Deadlines spørgetime på DR2. Når dagen nærmer sig, vil det være muligt at sende spørgsmål ind til Deadline, som så vil blive stillet i spørgetimen.

• SE MIG PUSTE. I forbindelse med verdens sundhedsdag den 7. april vil jeg anbefale alle at tage trappen frem for elevatoren. Jeg har i den forbindelse lavet en video med Jesper Grolin om min egen indsats for et sundere liv. Du kan allerede nu se videoen her.

• MØD ANDRE valgkampsfrivillige, og kom til spændende foredrag med Henrik Rindom, til min frivilligaften på Christiansborg den 9 maj. Temaet er misbrugspolitik, men vi kommer også til at snakke generelt om den politiske situation. Vil du være med i frivillig-gruppen, så send en mail til malte.jensen@ft.dk inden mandag den 30. april.

• SE KVINDER. Se Mungo Parks dramatisering af en af 1970′ernes mest omtalte bøger “Kvinde kend din krop“. Tag en ven i hånden og få en nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre.

Nyt fra Folketingssalen

• Vi har afskaffet VKO-regeringens lov om, at børn ned til 12 år kunne pålægges elektroniske fodlænker, hvis man ikke regnede med at de kunne holde sig hjemme om aftenen.

• Vi har hævet ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste, så forældre til handicappede børn der har brug for at blive passet i hjemmet, igen får mulighed for at tage sig af deres børn uden at familien må gå fra hus og hjem.

• Vi har afskaffet det diskriminerende gebyr til tolke i det danske sundhedsvæsen, som VKO indførte, og som især ramte de svageste indvandrergrupper.
• Som en del af Satspuljeforhandlingerne skal vi snart til at vedtage opførelse af startboliger til unge mellem 18 og 24 år med sociale viceværter, ligesom vi snart vedtager en styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed.

• Om ikke så lang tid bliver det endeligt vedtaget, at give mulighed for at folkekirkens præster også kan begynde at vie to personer af samme køn som led i en kirkelig handling. Endnu et skridt i retning af ligestilling, uanset seksuel orientering.

• Ift. udsatte børn har Regeringen to forslag på vej (L 107 og L141). Der kommer bl.a. en forbedring af mulighederne for efterværn, styrkelse de mellemkommunale underretninger når familier med udsatte børn flytter kommune eller til/fra Grønland, samt bedre retssikkerhed for anbragte børn.

Samtidig er der i en årrække blevet nedlagt sengepladser, uden at der i til-strækkelig grad er sat noget andet i stedet. Det kan i den grad mærkes, og nu begynder både medarbejdere og brugere at kalde på flere sengepladser.

Logikken er, at der er blevet skåret for meget, at patienterne udskrives for tidligt, og at det er derfor, de genindlægges igen og igen. Men er det mere af det samme, der er behov for?

I Trieste i Italien har man ligesom i Danmark nedlagt sengepladser i stort tal. Men i modsætning til her har man lagt enorme ressourcer i at etablere et alternativ til sengene. Det betyder, at borgere i Trieste, som oplever psykiske kriser, får tilbud om psykiatrisk behandling, fleksibel støtte og andre former for hjælp til at håndtere deres situation, uden at de behøver indlæggelse.

Psykiatrien består af døgnåbne lokale centre med tværfagligt personale. Her er det muligt at deltage i selvhjælps- eller terapigrupper, og der er mulighed for frivillig overnatning i en seng, hvis behovet opstår. Resultaterne er slående. Patienterne kommer sig, og i hele 2010 var der f.eks. kun 16 personer i tvangsbehandling.

Også i Vestlapland har man en helt anden tilgang til psykiatri. Der er princippet, at man inden for 24 timer efter første henvendelse fra patient, pårørende eller visiterende enhed rykker ud og starter et forløb med udgangspunkt i, hvad patienten oplever problemet er. Netværket inddrages fra start til slut.

Resultaterne af indsatsen er bl.a. en stor reduktion i antallet af tilbagefald: Et opfølgningsstudie viste, at 77 pct. ikke havde haft psykotisk tilbagefald to år efter, at behandlingen var påbegyndt.

De resultater burde mane til eftertanke i en dansk sammenhæng. Måske er problemet ikke kun, at der er nedlagt sengepladser i psykiatrien? Måske er problemet, at der ikke er sat reelle alternativer i stedet?

Mange har en antagelse om, at psykiatrien skal færdigbehandle patienterne på et sengeafsnit, og at patienterne derefter er klar til at ’komme tilbage’ til deres liv igen. Det svarer til et tankesæt om, at patienten har en lille fejl, der blot skal rettes, og at denne fejl mest effektivt rettes på hospitalet.

Men psykiske problemer kan ikke kun ses som små mekaniske, biologiske eller kemiske problemer. Der er efterhånden enighed om, at psykiske problemer sandsynligvis både har en biologisk, en social og en psykologisk del.

Selvfølgelig bør der altid være sengepladser nok til mennesker i akut krise, hvis en seng er det, der er behov for. Men sindslidende bliver sjældent raske af at ligge i sengen. Når man bliver udskrevet igen, er de problemer, der var årsagen til indlæggelsen, sjældent forsvundet, og det forøger risikoen for, at det bliver nødvendigt med endnu en indlæggelse.

Flere fremtrædende psykiatere har pointeret, at man faktisk risikerer at bremse udviklingen i psykiatrien, hvis man ensidigt fokuserer på antallet af sengepladser. Vi er meget enige. Nye ressourcer kan bruges langt bed-re, f.eks. i de ambulante tilbud.

I stedet for at fokusere så meget på indlæggelser, hvor man tager patienten ud af hans hverdagsliv, kunne man i højere grad satse på at tilbyde hjælpen der, hvor patienten er – enten hjemme eller i den lokale psykiatri.

Ud over den medicinske behandling ville man der have bedre muligheder for at samarbejde med netværket – de pårørende, naboer, arbejdspladsen osv. – og med patienten selv – om at se problemerne i deres helhed og finde ud af, hvordan patienten bedst kan komme sig og fortsætte med at være en del af de sociale fællesskaber og samfundslivet.

Det er forfærdeligt, at der er blevet skåret ned i psykiatrien, uden at tilstrækkelige alternative tilbud er sat i stedet. Det giver både hårde arbejdsvilkår i psykiatrien og tragiske skæbner blandt patienterne, hvor mange ender på førtidspension.

Det skal der rettes op på. Der er behov for en ligestilling af finansieringen af fysiske og psykiske lidelser. Men der er også behov for at formulere nye og klare mål for en mere recovery-orienteret psykiatri.

Vi tror på, at langt de fleste mennesker kan komme sig helt eller delvis. Udenlandske erfaringer viser, at midlet til at nå det mål ikke altid er flere sengepladser.

Derfor vil vi gerne opfordre alle aktører til at være lidt mere nysgerrige og se, hvad vi kan lære af udlandet, frem for bare at kræve mere af det samme.

DET VAR IKKE uden grund, at vores store nationale digter H. C. Andersen, der selv var anderledes på så mange måder, for mere end 150 år siden formede sætningen: »Han er for stor og aparte, og så skal han nøfles«. Ja, det er galt, hvis man afviger fra flertallet. Hvis man har en anden hårfarve, en anden hudfarve, en anden form for beklædning, en anden helligdag, en anden seksuel holdning – eller bare et andet køn.

Det er værd at gøre opmærksom på, at det i dag 21. marts er den internationale dag for bekæmpelse af racisme. Mange danskere vil måske mene, at den dag ikke har betydning for os. Der er vel ikke racisme i Danmark ud over enkelte tilfælde og ubetydelige grupper, er der vel? Hvis vi taler om rendyrket racisme, er det nok rigtigt, at den ikke er så udbredt.

Det er i hvert fald et kvalificeret gæt. Sandheden er, at vi ikke har overblik over problemets omfang her i landet, fordi mange ikke anmelder, når de bliver udsat for racisme. Enten fordi de ikke ved, hvad deres rettigheder er, eller fordi de har en oplevelse af, at politiet ikke tager anmeldelserne alvorligt.

Politiet har en systematisk registrering af racisme. En række seriøse ngo’er har i de sidste 10 år været udsat for en massiv nedprioritering af økonomiske midler og mangler derfor ressourcer til at skabe viden og overblik på området.

Kvinder er fortsat udsat for diskrimination, hvad der gør det nødvendigt at have en minister for ligestilling. Men der er en interessant forskel, når vi taler om kønslig diskrimination og racisme. Ved ulige behandling af kønnene er det gruppen, der er forurettet, og vi overvejer, hvordan vi kan ændre de samfundsstrukturer, der forhindrer ligebehandling.

Derimod vurderes ofrene for racisme enkeltvis. Her tales om individet, og individer anses ofte for at være sarte og nærtagende. Debatten om, hvad der fastholder minoriteter i diskrimination, løfter sig sjældent til at handle om strukturer.

Når unge med minoritetsbaggrund har svært ved at klare sig i folkeskolen eller har svært ved at få praktikplads, bliver det let til en diskussion om den enkeltes motivation og sjældent om, hvorvidt selve folkeskolens kultur eller strukturen i praktikpladssystemet er diskriminerende.

Samtidig oplever vi en radikalisering af både religiøse og politiske grupper. Fanatikere har kronede dage i mange lejre. Men de bliver ikke opfattet ensartet. Vi så det i forbindelse med den forfærdelige forbrydelse i Norge sidste sommer. Flere danske medier skyndte sig at pege på al-Qaeda eller en anden muslimsk gruppe som skyldige. Da det viste sig at være en hvid gerningsmand, ja, så måtte han være konvertit. Ingen gættede på en mand fra den yderste højrefløj. Havde det været en muslim, så ville man have ment, at det var et led i en terroristisk sammensværgelse. Men da det ikke var tilfældet, så blev han betegnet som en ensom ulv, en galning.

Man har svært ved at se sammensværgelser, når der foreligger racistiske motiver. I Tyskland var man mange år om at finde frem til, at en serie af mord på indvandrere var organiseret af en radikal højreorienteret gruppe. Tyskland skal roses for, at man har taget opgøret.

Andre europæiske lande spiller på fremmedhadet i det politiske liv. Det går især ud over romaerne. Det er en gruppe, der på mange områder har en egen kultur, der kun vanskeligt lader sig integrere i andre samfund. De bliver groft diskriminerede i nogle af Balkanlandene, og det har fået dem til at søge nye græsgange. Selv danske myndigheder har overtrådt internationale bestemmelser i forbindelse med udvisning af romaer. Hvorfor offentliggør man ikke undersøgelser om danskernes holdning til romaerne? Er det, fordi resultaterne er kompromitterende? Jo, den lille racisme trives også i Danmark.

De sidste 10 år har rykket grænserne for, hvad man tillader sig at beskylde minoriteter for. Det mærker de diskriminerede selvfølgelig. Mange medlemmer af mindretal oplever at blive chikaneret verbalt og til tider også fysisk på gader og stræder. Vi har brugt tiden på at diskutere, hvad etniske mindretal gør forkert. Vi skulle nok også se på, hvad majoriteten kunne gøre anderledes for at skabe ligestilling og inklusion. Det må være muligt at sige fra over for racisme og diskrimination, uden at den anden part lukker debatten ved at beskylde anklageren for ‘ at trække racismekortet’. Det kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet.

Vi har både som enkeltpersoner og som grupper ansvar for at sige fra, når fællesskabet ekskluderer i stedet for at inkludere. Det minder en dag som i dag os om – også i Danmark.

Vi skulle nok også se på, hvad majoriteten kunne gøre anderledes for at skabe ligestilling og inklusion.

I GÅR VAR den sidste dag i vinteren. Fra i dag begynder foråret, og snart er nattefrosten borte. Det betyder også, at de udenlandske hjemløse, som har ligget sammenkrøllet på vores gader i de kolde vintermåneder, tager hjem. Tilbage til deres familie i Polen, Bulgarien, eller hvor de nu kommer fra. Det virker i hvert fald, som om det er den forestilling, nogle danskere har om de udenlandske hjemløse. Som var de omvendte trækfugle, der for at modtage danskernes kærlighed, varme og mad flokkes til det kolde nord, når vinteren tager til.

Et bredt flertal i Folketinget har sikret overlevelseshjælp med penge til akutte nødherberger også denne vinter, men jeg mener, at det er tid til, at vi tager initiativ til en mere langsigtet løsning og en mere humanistisk behandling af disse mennesker. De udenlandske hjemløse er ikke et kvartalsproblem, der kun skal diskuteres, når man frygter, at de dør i kulden.

Eksperter regner med, at der i øjeblikket bor 300-500 udenlandske hjemløse i Danmark. Det er en meget broget gruppe. Den fri bevægelighed gør det muligt for EU-borgere at rejse på tværs af landegrænser og blive i op til seks måneder, hvis de altså er arbejdssøgende og kan forsørge sig selv.

Af samme grund kommer de udenlandske hjemløse også med vidt forskellige baggrunde. Nogle har massive psykiske og sociale problemer samt misbrug, andre er færdiguddannede og kommer hertil i håb om arbejde, mens andre igen har haft et arbejde og er så senere blevet udnyttet og fyret. Nogle rejser hurtigt hjem eller rejser videre, mens andre bliver, selvom de ikke har ret til nogen hjælp fra det offentlige. Ofte fordi der ikke er nogen alternativer.

Dansk Folkepartis forestilling om, at politiet bare skal smide de udenlandske hjemløse ud af landet, og så er problemet løst, er ugennemtænkt og meget naiv. Det løser hverken problemerne i Danmark, i EU eller for den enkelte hjemløse.

Hvis hjemløse opholder sig ulovligt i Danmark, skal vi hjælpe dem hjem. Det siger sig selv. Men aldrig i en kiste.

Det betyder, at mens de er her, bør vi leve op til vores ansvar for sikre overlevelse og akut lægehjælp, hvis de bliver syge. På samme måde har vi et ansvar for, at de mennesker, der er her legalt, fordi de er i arbejde, ikke bliver udnyttet på det groveste af danske arbejdsgivere, men får hjælp til at hævde deres rettigheder.

Men problemerne med de udenlandske hjemløse kan ikke løses alene fra dansk side, da fri bevægelighed også betyder fri bevægelighed af sociale problemer. Jeg synes ikke, at vi skal udvide retten til sociale ydelser, men der er brug for at finde langsigtede løsninger sammen med andre EU-lande. Derfor arbejder SF i Europa-Parlamentet for, at der bliver oprettet en solidarisk europæisk hjælpefond, der kan sikre, at håndteringen af de europæiske hjemløse koordineres.

I England har man med succes fået mere end 1500 hjemløse tilbage til deres hjemland gennem en koordineret indsats, hvor hjemløse fra Central-og Østeuropa frivilligt bliver hjulpet hjem og får den nødvendige behandling, de har behov for i deres hjemland. Ordningen finansierer sig selv i form af færre sygehusbesøg og mindre kriminalitet.

Debatten om, hvorvidt vi skal hjælpe de udenlandske hjemløse eller blot lade politiet smide dem ud af landet og så lukke øjnene for deres videre skæbne, er også et spørgsmål om, hvilket menneskesyn man besidder. Jeg mener, at alle mennesker fortjener et værdigt liv. Det gælder selvfølgelig også udenlandske hjemløse. Derfor må vi ikke glemme dem nu, selvom der er mange måneder til, at sneen falder igen.

28. februar – Fyn. Mødet finder sted i SF Odense’s lokaler Kongensgade 70 (indgang fra Dronningensgade). Klokken 19:00-21:00

29 februar – Århus, Midt og Nordjylland. Mødet finder sted på: Sct. Anna Gades Skole, kantinen, bygning D. Sct. Anna Gade 38-40,  8000 Aarhus C – Klokken 17:00-19:00

12. marts – Syddanmark. Mødet finder sted på: Borgergade 38, 7200 grindsted. Klokken 15:00-18:30

Hvis i er interesseret i at deltage bedes i sende en mail på malte.jensen@ft.dk gerne et par dage inde arrangementet finder sted.

Özlem glæder sig til at møde jer alle sammen og høre jeres forslag.

Vi har nu en unik mulighed for at skabe en førtidspensionsreform som giver håb. En reform, der viser tillid til de udsatte grupper. En reform, der sætter mennesket i centrum og giver en hjælpende hånd til en stor gruppe unge mennesker, som vi alt for længe har svigtet. Vi må ikke tabe flere på gulvet.

Det er helt afgørende for os i SF, at en reform ikke kommer til at forringe vilkårene for dem, der allerede i dag er på førtidspension.

Målet for en ny reform skal derimod være, at så mange som muligt får hjælp til at komme sig helt eller delvist. Hvis vi aktivt vælger, at investere i mennesker, kan vi faktisk godt forebygge, at så mange unge mennesker får brug for førtidspension. Vi kan give dem en ny chance, og samtidig sikre langt flere en tilknytning til arbejdsmarkedet

I 2010 blev over halvdelen af alle førtidspensioner tildelt pga. en sindslidelse. Og blandt de 20-29 årige var tallet endnu højere. I dag er der traditionelt kun to mulige veje for unge mennesker, der på grund af sindslidelser ikke kan leve op til alle hverdagens krav. Enten kontanthjælp i årevis med en lang række arbejdsprøvninger og ofte meningsløse aktiveringer. Eller passiv førtidspension. Langvarig kontanthjælp er en falliterklæring, både for den enkelte men sandelig også for samfundet. Men det er førtidspensionen faktisk også. Vi skal ikke opgive unge med sindslidelser, når vi ved, at de fleste faktisk kan komme sig– hvis de får den behandling, de har behov for.

Det er sørgeligt at se, hvordan vi har svigtet især unge sindslidende. Jeg siger ikke, at lægen, sygeplejersken, læreren og sagsbehandleren intet har gjort. Det har de! De har gjort hvad der var muligt inden for de økonomiske rammer Folketinget har sat. Ansvaret for at vi har opgivet så mange unge mennesker, hviler ene og alene på os politikere. Det er ikke den skizofrenes eller depressionsramtes skyld, at de er endt på førtidspension eller kontanthjælp. Nej den ære har Christiansborg. Og hvis vi skal skabe en tredje vej for disse borgere, kræver det, at vi som politikere begynder at prioritere mennesket før systemet. Og at arbejdsmarkedet også begynder at række hånden ud.

DEN FØRSTE udfordring vi skal tage fat på er, at social-, beskæftigelses- og sundhedssystemet ikke er gode nok til at koordinere. Ofte er det er den syge borger, der midt i sit kaos med stemmer og depression også er den, der selv skal koordinere sin sag.

I dag følger man som borger forskellige planer alt efter om man sidder hos socialrådgiveren, sygeplejersken eller sagsbehandleren. Nogle oplever op til 12 forskellige sagsbehandlere. Den manglende koordination betyder, at det i dag er borgeren selv, der skal sørge for at informationer ikke går tabt. Vel og mærke i en situation, hvor borgeren måske er ved at tabe sig selv pga. en psykisk lidelse.

Jeg håber, at vi med den kommende reform kan skabe et mere sammenhængende forløb, hvor borgeren kun skal banke på en dør og få én samlet plan. Ansvaret for at koordinere skal ikke hvile på borgere, men bæres af fagpersonerne. Vi skal samtidig sørge for, at systemet skaber aktive borgere med indflydelse og handlemuligheder, som er villige til at tage et ansvar for deres eget liv. Vi skal ikke længere lave planer og forløb for borgeren, men med borgeren. 

EN ANDEN udfordring er, at vi har bygget et system op, hvor udsatte borgere mødes med mistillid og sanktioner. Hvis f.eks. en depressiv patient ikke har kræfter til at åbne rudekuverten fra sagsbehandleren med indkaldelse til samtale, så er der konsekvenser med det samme. Det første sagsbehandleren skal gøre, hvis en borger ikke dukker op til samtale, er at stoppe kontanthjælpen, indtil borgeren henvender sig igen.  Det betyder, at den depressive kvinde måske først opdager, at hun ikke har fået sin kontanthjælp, når hun skal betale sin husleje. I stedet for at hjælpe disse mennesker, kan vi ende med at gøre dem hjemløse.

Sanktioner kan være fornuftige, hvis der er tale om friske og raske kontanthjælpsmodtagere, men for mange sindslidende eller misbrugere, gør sanktionerne ofte kun situationen værre. Sidste år var 25 pct. af dem der blev sanktioneret også brugere af psykofarmaka mod depression, angst eller psykoser.

Vi skal turde gøre op med den straf og sanktionsideologi, der har præget socialpolitikken. Mennesker bliver ikke raske af, at vi straffer dem. Derfor håber jeg, at vi med den kommende reform kan fritage denne gruppe borgere for urimelige sanktioner, så de i stedet kan koncentrere al deres energi på rehabilitering og uddannelse. Til gavn for både dem og samfundet. Den hånd vi rækker ud fra Christiansborg skal hive folk op og ikke skubbe dem ned.

EN TREDJE udfordring er, at vi er hurtige til at give diagnoser, men ofte alt får dårlige til at sikre behandling. Alt for mange sindslidende bliver kronisk syge, fordi de ikke tilbydes behandling i tide. Mange af dem, der tilkendes førtidspension i dag er mennesker, der lider af ikke-psykotiske lidelser såsom depression, angst eller tvangstanker.

Jeg tror virkelig ikke, at det gør unge mennesker mere raske, hvis vi som samfund sender dem på førtidspension, og derved også signalerer, at vi ikke forventer at de kommer sig.

Nogle gange virker det som om man handler i blinde i forhold til den gruppe. Evalueringer viser, at op til 80 pct. af patienter med angst og depression, har gode resultater  af samtaleterapi med en psykolog. Alligevel er der blevet brugt over dobbelt så mange penge på tilskud til lykkepiller, som på tilskud til psykologhjælp til depressionsramte, på trods af den bevislige begrænsede effekt ved lykkepiller.

Der er noget ravende galt i vores måde at prioritere indsatsen overfor disse mennesker på. Vi ved, at de fleste ville blive raske eller komme sig, hvis de fik den rigtige behandling, men i stedet giver vi dem en masse piller og en førtidspension resten af deres liv. Det skyldes blandt andet et manglende fokus på, at folk kan komme sig, samt mange års nedprioritering af psykiatrien.

Der er brug for, at vi begynder at investere i målrettede behandlingsforløb, så vi kan give langt flere mennesker retten til at blive helt eller delvist raske.

MEN ARBEJDSMARKEDET skal også tage sit ansvar. De unge, der gør en aktiv indsats, skal også reelt opleve, at der er et arbejdsmarked at komme tilbage til. Over halvdelen af danskerne er betænkelige ved at arbejde sammen med en sindslidende. Samtidig er der rigtig mange fleksjob-visiterede, der har svært ved at finde et fleksjob. Der er brug for et langt mere rummeligt arbejdsmarked. I dag accepterer en del arbejdspladser at folk med rygproblemer har brug for at ligge ned og strække sig engang imellem. Tænk hvis det var lige så acceptabelt, at mennesker med sindslidelser kunne holde ekstra pause i arbejdstiden eller at tage en sygedag, når tristheden eller nervøsiteten meldte sig. 

VI HAR EN HISTORISK mulighed for at forebygge, at fremtidige generationer får det samme behov for førtidspension. Derfor er vores ønske til den kommende reform, at vi lytter til NGOerne og eksperternes anbefalinger og giver de unge, der er for syge til at klare sig på arbejdsmarkedet, tilbud om sammenhængende og velkoordinerede Rehabiliteringsforløb, hvor de får hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forløb, hvor de ikke straffes, men i stedet får tilbud om behandling og uddannelse. Dem der alligevel ikke har en jordisk chance for at komme sig, skal selvfølgelig stadig have mulighed for førtidspension, når alle andre muligheder er udtømte.

Det er faktisk muligt, at skabe en anden fremtid for mange unge. Der er potentialer, energi og drømme, som vi kan hjælpe med at udfolde. Vi skal huske, at de unge langt hellere vil forsørge sig selv, end at få sendt en check fra det offentlige. De unge vil langt hellere være raske end at blive stemplet som syge. Det kræver mod at invitere disse unge ind i fællesskabet. Spørgsmålet er nu om Folketinget, kommunerne, sundhedssektoren og arbejdsmarkedet har det mod?

JEG BEKLAGER, at mit eksempel på fattigdomikke viste fattigdommen i Danmark.

Det er jeg ked af. Men jeg er taknemmelig for alle dem, som har taget teten op efter mig og har fastholdt, at et enkelt dårligt eksempel ikke fjerner fattigdommen i Danmark eller gør bekæmpelsen af fattigdommen irrelevant. Tak for det.

Mange har spurgt, hvorfor jeg valgte Carina. Oprindelig skulle Joachim B. Olsen og jeg have besøgt en starthjælpsmodtager med børn. Hun meldte desværre fra kort inden vores planlagte besøg, og derfor inviterede jeg i hast Joachim hjem til Carina i stedet.

Jeg havde kendt Carina i flere år. Hun kontaktede mig i 2008, fordi hun var alene med to børn og stod til at miste sin lejlighed, og jeg prøvede forgæves at hjælpe hende.

Da debatten rullede før jul, havde Carina i mit hoved lige så mange økonomiske problemer som i 2008. Derfor besøgte vi hende, da min første familie faldt fra. Carina fik 9.800 i kontanthjælp + boligsikring, børnepenge og børneydelse som enlig forsørger. Dvs. i alt 15.728 kr.

Efter at de faste ydelser var betalt, havde Carina og hendes søn derfor 166 kr. ( inkl. børnepenge) om dagen til udgifter som mad, drikke, hygiejne, fritid, tandlæge, transport, forsikring og tøj. Og selv om det ikke er en formue, kan det ikke betegnes som fattigdom .

MÅSKE VAR det, fordi jeg kendte hende fra tidligere, at jeg ikke fik tjekket hendes budget ordentligt og derfor så hende som fattig, selv om hendes budget tydeligvis havde ændret sig siden 2008. Den fejl beklager jeg. Især over for Carina.

For konsekvensen har været, at en kvinde uden arbejde og med diagnoser som bl. a. angst, nu offentligt er blevet beskyldt for krævementalitet og for at være en byrde for samfundet. Nogle steder gik debatten så meget i selvsving, at det næsten lød, som om mennesker som hende bærer den faktiske skyld for den økonomiske krise.

Det er sørgeligt, når nu det egentlige problem er, at vi politikere i alt for mange år har svigtet hende og mange andre i samme situation ved ikke at tilbyde dem den rette hjælp til at komme videre i livet.

Med de klø jeg har fået i pressen, er det fristende at lade den stå der. Men der er stærkt behov for fortsat at argumentere mod dem, som ikke mener, at der er fattigdom i Danmark. For det er der desværre.

Danmark er et rigt land. Et land, hvor de fleste børn vokser op i trygge og sunde rammer. Forældrene har en uddannelse, et arbejde og et økonomisk råderum.

Børnene bliver stimuleret med fritidsaktiviteter, forkælet med gode fødselsdage med kager og gaver og holder ferie med deres forældre i Thailand og Spanien.

Langt de fleste børn i Danmark har det rigtig godt.

Men det er ikke alle børn. Da jeg arbejdede som sygeplejerske, mødte jeg mange børn med fattige forældre. Uddannelsesmæssigt fattige, kulturelt fattige, men også økonomisk fattige. Det var børn, der ikke gik til fritidsaktiviteter, fordi der ikke var råd til fodboldstøvler.

DET VAR BØRN, der fik ondt i maven over fødselsdage og jul, fordi familien ikke havde råd – og det er svært at forklare til kammeraterne. Uanset hvilken fattigdomsgrænse man anvender, er der materiel fattigdom i Danmark. Debatten har vist behovet for en fattigdomsgrænse. En streg i sandet, som politikere, debattører og befolkningen kan forholde sig til. Der er flere muligheder for, hvordan den kan fastsættes.

OECD HAR en relativ fattigdomsgrænse, som ligger på 50 procent af medianindkomsten efter skat. I 2010 svarede det til 101.128 kr. for en enlig uden børn. Med den grænse er der ifølge AE over 200.000 fattige i Danmark ( uden studerende).

København har lavet sin egen fattigdomsgrænse, som er absolut. Den er udregnet efter, hvad kommunen betragter som et minimumsbudget. Da grænsen blev trukket i 2008, var minimumsbudgettet sat til 114.297 kr. om året i disponibel indkomst for en enlig uden børn, og 70.000 københavnere lå under den grænse.

En lignende fattigdomsundersøgelse fra 2007 dokumenterede, at blandt gruppen af fattige københavnere oplevede over 25 pct. at måtte undvære lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Og 32 pct. at måtte undvære at spise tre måltider mad om dagen.

Der eksisterer fattige – også når de har prioriteret og har bagt deres brød selv ( som Joachim B. Olsen opfordrer dem til), fået PBS-aftaler ( som Benedikte Kiær mente var svaret), og når de havde fået et »kærligt skub« med diverse økonomiske sanktioner ( som Inger Støjberg sagde).

RIGTIG MANGE har skrevet til mig og i detaljer fremvist deres budgetter og fortalt, hvor få penge de havde til at dække de mest basale udgifter. Fattige prioriterer benhårdt. Mange fravælger forsikringer og tandlæger. De heldige har familie eller venner, der hjælper dem med mad og tøj. Og andre lader være med at betale huslejen. Nok derfor slog antallet af udsættelser rekord igen i 2010.

Det er ikke kun et spørgsmål om, at den enkelte skal være bedre til at prioritere. Samfundet skal også prioritere, hvilken hjælp vi vil tilbyde de udsatte borgere, og hvor dybt vi vil lade dem falde. Jeg mener ikke, at der er en modsætning mellem at behandle mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, værdigt og at sikre ordentlige lønninger og arbejdsvilkår for mennesker, der er på arbejdsmarkedet i lavtlønnede job.

Selvfølgelig løser det ikke alle sociale problemer, at vi sender f. eks. traumatiserede starthjælpsmodtagere en højere check, men det gør alt andet lige deres situation noget lettere, hvis de får en økonomi, der er til at leve for, indtil de bliver raske og finder job.

DERFOR ER jeg stolt af, at vi har afskaffet fattigdomsydelserne, så alle nu kan få en kontanthjælp, som ligger på et acceptabelt niveau.

Jeg tror grundlæggende på, at langt de fleste mennesker vil arbejde, hvis de kunne. Men hvis man ikke vil arbejde, selv om man er rask og kan, så er der lukket for kontanthjælp. Det er reglen i dag. Og sådan bør det forblive. Det er en prioritering, hvordan vi bruger af statskassen, og selvfølgelig har vi ikke penge til alt. Derfor er det en relevant og vigtig diskussion, hvilket niveau af afsavn vi vil acceptere mennesker skal leve med, når deres forsørgelse er statens ansvar. Der er brug for en fattigdomsgrænse, så debatten kan tage udgangspunkt i realiteterne.

Jeg er ikke ekspert, og derfor er det ikke mig, der skal regne ud, hvor grænsen skal ligge. Men som politiker har jeg en mening om, hvornår man er fattig. Jeg sætter grænsen, når man lever på et skrabet budget og stadig ikke har råd til at holde børnefødselsdage, at købe lægeordineret medicin, at betale for, at ens børn går til fodbold, eller at kunne købe tre måltider mad – også sidst på måneden. Jeg mangler stadig at høre, hvor de borgerlige sætter grænsen, og hvilke afsavn de mener er acceptable?.

Da jeg arbejdede som sygeplejerske, mødte jeg mange børn med fattige forældre. Uddannelsesmæssigt fattige, kulturelt fattige, men også økonomisk fattige.

Tak for jeres tillid og hjælp til at give mig 4 år mere på Borgen. Herinde har jeg fået en række nye spændende ordførerskaber. Jeg har stadig mine hjertebørn: Psykiatri- og socialordførerskaberne, og er endda blevet formand for Folketingets Socialudvalg. Det er en drømmetitel. Derudover er jeg blevet SFs bolig og ligestillingsordfører.

Der har været meget at se til de første par måneder, og mange nye ting at sætte sig ind i, foruden satsforhandlingerne i social- og sundhedsministeriet. Et ekstra kasseeftersyn viste at kassen manglede yderligere 10 mia. kr. Det vil sige at underskuddet er på 95 mia. Det er en stor gæld at overtage, samtidig med arbejdsløsheden er tårnhøj og uligheden er vokset. Jeg ville ønske, at vi kunne rette op på alt på en dag, men desværre tager det tid at bygge det op, som den tidligere borgerlige regering har brugt 10 år på at ødelægge.

Den nye regering kan ikke skabe en progressiv forandring, hvis det ikke sker i samarbejde med NGOer og eksperter. I fællesskab skal vi definere hvilke resultater, vi vil skabe på social, psykiatri, ligestillings og boligområdet. For mig er det vigtigt at lave politik nedefra og op, og jeg glæder mig til at høre masser af ideer til konkrete forslag, som Regeringen kan gå i gang med.

Det vil tage tid at genopbygge det mangfoldige, solidariske og retfærdige Danmark. Men jeg, SF og Regeringen har viljen til at tage fat. Og det er skønt at mærke hvor mange, der gerne vil give en hånd med. Alene oplevelsen af, at Pia K ikke bestemmer mere og vi ikke længere behøver at høre på hende fra morgenstund til midnat, giver mig en fantastisk energi til at arbejde i døgndrift for at vi kan skabe resultater.

Tusind tak til alle dem, som har givet en hånd med under valgkampen, sat krydset det rigtige sted, overtalt venner og bekendte til at stemme for en ny Regering. Tak fordi I har gjort det muligt, at starte arbejdet for et mere fair og solidarisk Danmark.

Ordførerskaber i SF

Regeringsgrundlaget: Et Danmark, der står sammen

Finanslovsudspil: Ansvar og handling

Farvel til fattigdomsydelserne

En af de første nye vinde som blæser over Danmark er et farvel til de nedsatte kontanthjælpsydelser. Det skal være slut med at have så få penge, at børnefødselsdagen må aflyses og tilbudsaviserne skal nærlæses for at finde det billigste toastbrød. Derfor vil den røde regering afskaffe fattigdomsydelserne allerede fra 1.januar 2012. Og arbejdet med at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse går også snart i gang.

Det er ikke alle som tror på, at der findes fattige i Danmark. Det blev tydeligt, da jeg foreslog at give julehjælp til fattige familier. Der er desværre mange i Danmark der ligesom Joachim B. Olsen ikke kender fattige danskeres virkelighed. Og som grundlæggende har et menneskesyn om, at det er de fattiges egen skyld, og at det bare er et spørgsmål om at prioritere.

Desværre gik det ikke så godt, da jeg prøvede at invitere ham ud i virkeligheden. Da den første familie på starthjælp, som vi skulle besøge, meldte fra, var jeg lidt for hurtig til at finde en anden familie, vi kunne besøge. Den familie vi kom ud til viste sig ikke at være mere fattig end så mange andre kontanthjælpsmodtagere. Hun fik 9800 kr i kontanthjælp og derudover boligsikring fordi hendes indtægt var så lav og ekstra børnepenge, fordi hun var aleneforsørger. Nogle ydelser som lavtlønnede aleneforsørgere i øvrigt også vil være berettiget til. Jeg begik den fodfejl ikke at tjekke tallene efter før vi besøgte familien, og desværre var den borgerlige opposition hurtige til at gribe chancen for at bruge det som et argument for, at der slet ikke findes materiel fattigdom i Danmark.

Øv hvor har jeg ærgret mig over, at jeg var så ivrig efter at imødekomme kravet om en fattig familie, der ville lægge sit budget frem, at jeg ikke gav mig tid til at finde den rette. For der findes fattigdom i Danmark!

Der findes en gruppe af familier i Danmark, som ikke har råd til de ting, vi andre ser som helt basale. Som ikke har råd til at fejre børnefødselsdag, for hvem det gør en stor forskel at få en julekurv og som oplever at måtte sende deres børn i skole uden madpakke sidst på måneden.

Jeg synes man er fattig, når man selvom man lever på et skrabet budget ikke har råd til at holde børnefødselsdag, eller når man ligesom en fjerdel af københavns 60.000 fattige familier har oplevet ikke at have råd til at købe lægeordineret medicin, eller ligesom en tredjedel af dem har haft dage, hvor der ikke var råd til tre måltider mad.

Når fattigdomsydelserne bliver afskaffet skal der også gøres en helhedsorienterede indsats for at få mennesker som er glemt på kontanthjælp i årevis tættere på arbejdsmarked. Derfor kommer vi til at lave en kontanthjælpsreform, ligesom vi også vil sænke skatten på arbejde, så de lavtlønnede også kan mærke at der er kommet en ny regering.

Førstebehandling af lovforslaget til afskaffelse af fattigdomsydelser

Live debat mellem Özlem og Joachim.

Red Barnet om fattigdomsdebatten.

Julehjælpen reddet.

Du kan hjælpe de fattige familier her.

Udsættelser af udsatte

Antallet af mennesker som sættes ud af deres boliger bliver ved med at stige. Det er ikke i orden, at børnefamilier og andre havner på gaden. At afskaffe fattigdomsydelserne er et skridt i den rigtige retning. Og det kommer også til at gavne billedet, at vi nu fjerner en del af de økonomiske sanktioner, der tidligere gjorde at man risikerede at få halveret sin kontanthjælp halvdelen af året, hvis man missede en rudekuvert og f.eks. ikke mødte op til samtale på jobcentret til tiden. Men der er brug for mere, end bare at give folk en bedre økonomi, og som boligordfører vil jeg arbejde for en lang række andre konkrete løsninger, der kan forhindre at familier ender på gaden. Har du gode ideer, så send mig en mail!

Slut med at trække i kontanthjælpen

Frivillig registrering kan hjælpe psykisk sårbare

Lykkepiller er ikke lykken

Under åbningsdebatten hørte jeg Helle Thorning stale om hvordan Regeringen vil forbedre sindslidende børns vilkår. I det øjeblik var jeg ved at græde af glæde. Jeg havde følelsen af at være vidne til noget magisk. For ti år siden gik jeg ind i politik netop af den grund: For at forbedre sindslidende børns rettigheder og vilkår. Nu ser det ud til, at der endelig sker noget.

I 10 år har psykiatrien været underprioriteret og det vil tage tid at rette op på det. Jeg synes, at resultaterne fra satsforhandlingerne er en god start, og et fornuftigt første skridt hen imod den ligestilling mellem psykiske og fysiske lidelser, som vi har lovet i Regeringsgrundlaget. Jeg er glad for at så mange af bevillingerne på psykiatriområdet er blevet permanente, og jeg er glad for at det endelig er lykkedes at fjerne den diskriminerende aldersbegrænsning på tilskud til psykologhjælp til depressionsramte.

Der er som sagt stadig lang vej endnu, men det er en start. Første skridt bliver forhåbentlig den psykiatri-handlingsplan som vores sundhedsminister Astrid Krag har lovet skal udarbejdes. Vi vil inddrage NGOer og eksperter for at samle alle gode bud, og du er også meget velkommen til at skrive, hvis du har konkrete ideer du gerne vil have mig til at tage med.

Gravide blev snydt for oplysninger om antidepressive piller

Satspulje-aftale giver flere psykologhjælp

Satsaftale på sundhedsområdet

Helle Thornings åbningstale

Satspulje på socialområdet

For få uger siden forhandlede vi satspuljeaftalen på det sociale område færdigt. I den forbindelse vil jeg gerne fortælle jer om nogen af de SF-sejre, som jeg er særligt stolt over. Vi fik hævet loftet for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til handicappede børn til 27.500 kr. om måneden. Det kommer til at sikre langt flere familier ro om økonomien, mens de tager sig af deres syge eller handicappede barn. Og vi fik sikret etablering af Børnehuse, så hjælpen til seksuelt misbrugte børn bliver samlet et sted. Det er en stor forbedring sammenlignet med i dag, hvor et barn som er blevet udsat for seksuel misbrug skal opsøge kommune, politi, psykolog osv hver for sig.

Gennem børnehusene vil der blive taget bedre hånd om det misbrugte barn og vi kan gøre mere for at mindske de ar, som et overgreb giver. Et seksuelt misbrug kan sætte spor langt op i voksenlivet. Derfor er det også enormt positivt, at vi via satsforhandlingerne også har afsat penge til at forbedre behandlingsmulighederne for senfølger efter seksuelle overgreb. Andre resultater som jeg er særligt glad for er, at der er blevet afsat flere penge til efterværn samt etablering af startboliger til socialt udsatte unge. Og så giver vi voldsramte kvinder ret til psykologhjælp. I dag er det nemlig sådan, at den der slår, kan få psykolog hjælp, mens den der bliver slået, intet får. Det retter vi også op på nu. Endelig blev det besluttet, at der skal der laves en national strategi ift. udsatte grønlændere i Danmark.

Læs hele satsaftalen her og se de mange andre resultater

Politikerne vil bygge børnehuse.

Grønlandske børn i Danmark

Forældre til handicappede børn kompenseres

Gratis psykologhjælp til voldsramte kvinder

Diskriminationen mod grønlændere i Danmark skal undersøges

Hvorfor svigtes de udsatte børn stadig?

Med barnets reform blev der igangsat en række tiltag for at hjælpe socialt udsatte børn. Nu har den snart været gældende et år, men desværre ser den ikke ud til at have fået så gode resultater, som man kunne have håbet på. Plejefamilierne siger de ikke får den uddannelse de har krav på og tilsynet til de anbragte børn fungerer mange steder ikke optimalt. Samtidig har Ankestyrelsens afsløret, at der er fejl i langt de fleste sager omkring hjemtagelser af børn, hvor man blandt andet ikke laver en børnesamtale med de børn som det hele handler om, før man fjerner dem fra deres plejefamilier. Der er ikke nogle lette løsninger på udfordringerne, men det er sikkert, at der er nødt til at ske noget nu! Dels er der brug for en holdningsændring i kommunerne. Det er simpelthen ikke acceptabelt, man ender med at sjuske og sylte de udsatte børns sager. Dels tror jeg også, at en del af problemerne på området skyldes, at mange kommuner er ekstremt økonomisk pressede. Derfor haster det også med at få sat gang i den finansieringsreform, som er annonceret i regeringsgrundlaget. En anden reform, som er annonceret er socialreformen, der med udgangspunkt i en grundig evaluering af kommunalreformen skal se på kommende organisering af hele det sociale område. Vi glæder os til en dialog med NGOer og andre relevante parter om hvad der er brug for.

Ligestilling og ligeværd skal på dagsordenen

Ligestilling og ligeværd er områder, som jeg glæder mig til at arbejde videre med i kraft af min nye position som ligestillingsordfører. Der er desværre mange grupper, som ikke behandles ligeværdigt, på grund af deres køn, etnicitet, handicap eller seksualitet. Jeg glæder mig til at komme mere i gangg med arbejdet

Taxi-diskrimination

Somalierne som blev lukket ude af et legeland

Handicap-diskrimination

Et helt andet menneskesyn

Endelig fixerum

Alt for mange stofmisbrugere dør på grund af deres misbrug. Der er brug for en langt større skadesreducerende indsats. Derfor er jeg rigtig glad for at SF har været med til at sikre muligheden for oprettelse af fixerum, så stofmisbrugere kan få ordentlige og værdige forhold – og dermed overskuddet til at arbejde sig hen i mod et andet liv. Jeg ved, at bl.a. politikerne i Københavns kommune har efterspurgt den mulighed længe. Det har været en mærkesag for SF i rigtig mange år, og det er fantastisk, at det nu bliver vores sundhedsminister Astrid Kragh, der kommer til at gennemføre det.

Regeringen opretter fixerum

Ny boligaftale giver bedre almene boliger

Jeg blev kastet hovedkulds ud i mit nye arbejde som boligordfører, da vi som en del af finanslovsforhandlingerne skulle forhandle om renoveringer af almene boliger. Det lykkedes os, at skabe enighed om at fremrykke investeringer for 5.5 mia kr. Det betyder hurtigere renovering af mange af de nedslidte almene boliger, som længe er blevet svigtet. Det vil desuden skabe flere arbejdspladser og sætte gang i økonomien. Jeg glæder mig til at komme videre ind i arbejdet som boligordfører, blandt andet i debatten om, hvordan vi bedst hjælper de udsatte boligområder. Jeg tror ikke man hjælper dem ret meget ved at stemple dem som ”ghettoer”.

Etnicitet skal ikke længere definere en ghetto

Anbefalinger

Støt Røde Kors’ klinik for udokumenterede flygtninge, som yder forbyggende og akut lægehjælp til papirløse flygtninge. En støtte til dem er en støtte til et menneskesyn, hvor behovet for hjælp vejer tungere end hvor du kommer fra.Støt her

Elsk din næste – også selvom han er hjemløs. Foreningen Elsk din næste (EDN) er en non-profit frivillig-forening, som arbejder for bedre forhold for hjemløse. Det gør de ved at skaffe midler gennem events, støttearrangementer, auktioner og loppemarkeder. Du kan læse mere om dem på Facebook

Se filmen ”Fortællingen om Rosa” som er en dokumentarfilm om plejebørn lavet af plejebørn. Instruktør René Bo Hansen har givet 5 anbragte børn og unge et talerør til at fortælle om svigt fra sine egne forældre og livet hos en plejefamilie. De skaber sammen animationsfilmen om Rosa, en pige der lige som dem selv må forlade sin familie og begive sig ud på en ukendt, ensom rejse. Se mere her

Læs bogen Historien der ikke blev fortalt – om krigen i Afghanistan af den dansk-afghanske Nagieb Khaja. Bogen viser skjulte sider af en krig som efter ni år stadig ikke er blevet vundet. Hør mere om bogen her

Bliv frivillig juleaften. Hvorfor altid holde juleaften med de mennesker man kender? Handler traditionen ikke om at dele glæden? Inviterer din ensomme nabo, den fattige familie fra gården, eller en hjemløs inden for.

Sig fra. Du kan aktivt være med til at sige fra overfor diskrimination i vores samfund. Det kan du gøre ved at gå ind på hjemmesiden sigfranu.dk som Institut for Menneskerettigheder har lanceret. Her kan du registrere hvis du er blevet udsat for diskrimination eller hadsforbrydelser. Ved at registrere diskriminationen bliver den synlig. Og det er gennem synlighed, at vi kan komme diskriminationen til livs.

Tag i teatret og spørg dig selv hvad er et ønskebarn? Og om man må få en ommer, hvis der går ged i opskriften? Teatret Får 302 præsenterer en rød, tragisk julekomedie, hvor jesu fødsel tages op til kærlig genovervejelse.

Lej en livmoder. I Indien er det for nogen kvinder en levevej at blive gravide og så sælge deres barn til rige familier fra bl.a. Japan. Gå ind på bloggen og tænk nærmere over de etiske dilemmaer i det. Læs om indiske surrogatmødre her

I alt er der fordelt 1,8 mia kroner på det sociale område over 4 år.

Forældre til handicappede børn får økonomisk hjælp

Der er afsat 470 mio kroner til handicapområdet, heraf 395 mio. kr., der skal anvendes til at hæve loftet over tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et handicappet eller sygt barn hjemme.

- Familier, der får et handicappet barn eller hvis barn rammes af f.eks. leukæmi står i en meget svær og sårbar situation. De kan være bange for hvor længe deres barn skal leve, de kan have store udfordringer med f.eks. at tage sig af familiens andre børn, og de kan ofte være på døgnarbejde i hjemmet for at hjælpe deres handicappede eller syge barn. Jeg synes ikke vi kan være bekendt at tvinge dem til at skulle forlade hus og hjem oveni. Vi er nu blevet enige om, at hæve loftet for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som den borgerlige regering indførte, fra 19.613 kr til 27.500 kr. om måneden. Det kommer til at sikre langt flere familier ro omkring økonomien, mens de tager sig af deres syge eller handicappede barn”, forklarer Formand for folketingets Socialudvalg Özlem Cekic (SF).

Bedre indsats til seksuelt misbrugte børn og voksne

Der er afsat 35 mio kroner til børnehuse for børn, der har været udsat for seksuelt misbrug.

- I dag skal børn der har været udsat for seksuelt misbrug selv opsøge politi, kommune, egen læge og psykolog. Vi mener ikke, at børn i en så sårbar situation, selv skal ud og opsøge diverse fagpersoner. Vi vil oprette børnehuse hvor børnene kan være i trygge rammer og hvor det er fagpersonerne, der kommer til børnene. Det har man gode erfaringer med fra bl.a Sverige. Vi skylder de børn hurtig hjælp og højt kvalificeret ekspertise. Alt andet kan vi ikke være bekendt, understreger Özlem Cekic.

Derudover er der afsat 67 mio kroner til indsats til senfølgerne af seksuelt misbrug.

- De børn vi prøver at hjælpe bliver også en dag voksne og har stadig brug for at samfundet tager hånd om deres sociale og sundhedsmæssige problemer. Derfor har det været vigtigt for os, at der var landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsatser til de mennesker med senfølger af seksuelle overgreb så vi kan reducere de fysiske og psykiske skader af overgrebene, forklarer SFs socialordfører

Bedre start på voksenlivet for udsatte unge: Startboliger og bedre efterværn

131 mio kroner skal bruges på at etablere Startboliger, hvor de udsatte unge kan få støtte fra en social vicevært, som kan hjælpe dem med de sociale problemer der opstår og samtidig støtte dem i, at komme i gang med uddannelse og arbejde.

- Det er unge, som ofte er blevet svigtet af de voksne der har været omkring dem, og som ofte er meget ensomme og uden netværk. Vi skylder dem en håndsrækning, så de får en god start på voksenlivet.

Der afsættes desuden 35 mio kr. ekstra til at give en gruppe af de unge, der har været anbragt, ret til en kontaktperson til de er 19 år.

- Det er ekstremt vigtigt, at vi giver anbragte unge en særlig støtte. Så vi kan forbygge unge ikke ender i kriminalitet, misbrug eller får andre alvorlige sociale problemer, siger Özlem Cekic

Se ministeriets pressemeddelelse og den samlede aftale her:

 http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=709