JEG BEKLAGER, at mit eksempel på fattigdomikke viste fattigdommen i Danmark.

Det er jeg ked af. Men jeg er taknemmelig for alle dem, som har taget teten op efter mig og har fastholdt, at et enkelt dårligt eksempel ikke fjerner fattigdommen i Danmark eller gør bekæmpelsen af fattigdommen irrelevant. Tak for det.

Mange har spurgt, hvorfor jeg valgte Carina. Oprindelig skulle Joachim B. Olsen og jeg have besøgt en starthjælpsmodtager med børn. Hun meldte desværre fra kort inden vores planlagte besøg, og derfor inviterede jeg i hast Joachim hjem til Carina i stedet.

Jeg havde kendt Carina i flere år. Hun kontaktede mig i 2008, fordi hun var alene med to børn og stod til at miste sin lejlighed, og jeg prøvede forgæves at hjælpe hende.

Da debatten rullede før jul, havde Carina i mit hoved lige så mange økonomiske problemer som i 2008. Derfor besøgte vi hende, da min første familie faldt fra. Carina fik 9.800 i kontanthjælp + boligsikring, børnepenge og børneydelse som enlig forsørger. Dvs. i alt 15.728 kr.

Efter at de faste ydelser var betalt, havde Carina og hendes søn derfor 166 kr. ( inkl. børnepenge) om dagen til udgifter som mad, drikke, hygiejne, fritid, tandlæge, transport, forsikring og tøj. Og selv om det ikke er en formue, kan det ikke betegnes som fattigdom .

MÅSKE VAR det, fordi jeg kendte hende fra tidligere, at jeg ikke fik tjekket hendes budget ordentligt og derfor så hende som fattig, selv om hendes budget tydeligvis havde ændret sig siden 2008. Den fejl beklager jeg. Især over for Carina.

For konsekvensen har været, at en kvinde uden arbejde og med diagnoser som bl. a. angst, nu offentligt er blevet beskyldt for krævementalitet og for at være en byrde for samfundet. Nogle steder gik debatten så meget i selvsving, at det næsten lød, som om mennesker som hende bærer den faktiske skyld for den økonomiske krise.

Det er sørgeligt, når nu det egentlige problem er, at vi politikere i alt for mange år har svigtet hende og mange andre i samme situation ved ikke at tilbyde dem den rette hjælp til at komme videre i livet.

Med de klø jeg har fået i pressen, er det fristende at lade den stå der. Men der er stærkt behov for fortsat at argumentere mod dem, som ikke mener, at der er fattigdom i Danmark. For det er der desværre.

Danmark er et rigt land. Et land, hvor de fleste børn vokser op i trygge og sunde rammer. Forældrene har en uddannelse, et arbejde og et økonomisk råderum.

Børnene bliver stimuleret med fritidsaktiviteter, forkælet med gode fødselsdage med kager og gaver og holder ferie med deres forældre i Thailand og Spanien.

Langt de fleste børn i Danmark har det rigtig godt.

Men det er ikke alle børn. Da jeg arbejdede som sygeplejerske, mødte jeg mange børn med fattige forældre. Uddannelsesmæssigt fattige, kulturelt fattige, men også økonomisk fattige. Det var børn, der ikke gik til fritidsaktiviteter, fordi der ikke var råd til fodboldstøvler.

DET VAR BØRN, der fik ondt i maven over fødselsdage og jul, fordi familien ikke havde råd – og det er svært at forklare til kammeraterne. Uanset hvilken fattigdomsgrænse man anvender, er der materiel fattigdom i Danmark. Debatten har vist behovet for en fattigdomsgrænse. En streg i sandet, som politikere, debattører og befolkningen kan forholde sig til. Der er flere muligheder for, hvordan den kan fastsættes.

OECD HAR en relativ fattigdomsgrænse, som ligger på 50 procent af medianindkomsten efter skat. I 2010 svarede det til 101.128 kr. for en enlig uden børn. Med den grænse er der ifølge AE over 200.000 fattige i Danmark ( uden studerende).

København har lavet sin egen fattigdomsgrænse, som er absolut. Den er udregnet efter, hvad kommunen betragter som et minimumsbudget. Da grænsen blev trukket i 2008, var minimumsbudgettet sat til 114.297 kr. om året i disponibel indkomst for en enlig uden børn, og 70.000 københavnere lå under den grænse.

En lignende fattigdomsundersøgelse fra 2007 dokumenterede, at blandt gruppen af fattige københavnere oplevede over 25 pct. at måtte undvære lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Og 32 pct. at måtte undvære at spise tre måltider mad om dagen.

Der eksisterer fattige – også når de har prioriteret og har bagt deres brød selv ( som Joachim B. Olsen opfordrer dem til), fået PBS-aftaler ( som Benedikte Kiær mente var svaret), og når de havde fået et »kærligt skub« med diverse økonomiske sanktioner ( som Inger Støjberg sagde).

RIGTIG MANGE har skrevet til mig og i detaljer fremvist deres budgetter og fortalt, hvor få penge de havde til at dække de mest basale udgifter. Fattige prioriterer benhårdt. Mange fravælger forsikringer og tandlæger. De heldige har familie eller venner, der hjælper dem med mad og tøj. Og andre lader være med at betale huslejen. Nok derfor slog antallet af udsættelser rekord igen i 2010.

Det er ikke kun et spørgsmål om, at den enkelte skal være bedre til at prioritere. Samfundet skal også prioritere, hvilken hjælp vi vil tilbyde de udsatte borgere, og hvor dybt vi vil lade dem falde. Jeg mener ikke, at der er en modsætning mellem at behandle mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, værdigt og at sikre ordentlige lønninger og arbejdsvilkår for mennesker, der er på arbejdsmarkedet i lavtlønnede job.

Selvfølgelig løser det ikke alle sociale problemer, at vi sender f. eks. traumatiserede starthjælpsmodtagere en højere check, men det gør alt andet lige deres situation noget lettere, hvis de får en økonomi, der er til at leve for, indtil de bliver raske og finder job.

DERFOR ER jeg stolt af, at vi har afskaffet fattigdomsydelserne, så alle nu kan få en kontanthjælp, som ligger på et acceptabelt niveau.

Jeg tror grundlæggende på, at langt de fleste mennesker vil arbejde, hvis de kunne. Men hvis man ikke vil arbejde, selv om man er rask og kan, så er der lukket for kontanthjælp. Det er reglen i dag. Og sådan bør det forblive. Det er en prioritering, hvordan vi bruger af statskassen, og selvfølgelig har vi ikke penge til alt. Derfor er det en relevant og vigtig diskussion, hvilket niveau af afsavn vi vil acceptere mennesker skal leve med, når deres forsørgelse er statens ansvar. Der er brug for en fattigdomsgrænse, så debatten kan tage udgangspunkt i realiteterne.

Jeg er ikke ekspert, og derfor er det ikke mig, der skal regne ud, hvor grænsen skal ligge. Men som politiker har jeg en mening om, hvornår man er fattig. Jeg sætter grænsen, når man lever på et skrabet budget og stadig ikke har råd til at holde børnefødselsdage, at købe lægeordineret medicin, at betale for, at ens børn går til fodbold, eller at kunne købe tre måltider mad – også sidst på måneden. Jeg mangler stadig at høre, hvor de borgerlige sætter grænsen, og hvilke afsavn de mener er acceptable?.

Da jeg arbejdede som sygeplejerske, mødte jeg mange børn med fattige forældre. Uddannelsesmæssigt fattige, kulturelt fattige, men også økonomisk fattige.

Tak for jeres tillid og hjælp til at give mig 4 år mere på Borgen. Herinde har jeg fået en række nye spændende ordførerskaber. Jeg har stadig mine hjertebørn: Psykiatri- og socialordførerskaberne, og er endda blevet formand for Folketingets Socialudvalg. Det er en drømmetitel. Derudover er jeg blevet SFs bolig og ligestillingsordfører.

Der har været meget at se til de første par måneder, og mange nye ting at sætte sig ind i, foruden satsforhandlingerne i social- og sundhedsministeriet. Et ekstra kasseeftersyn viste at kassen manglede yderligere 10 mia. kr. Det vil sige at underskuddet er på 95 mia. Det er en stor gæld at overtage, samtidig med arbejdsløsheden er tårnhøj og uligheden er vokset. Jeg ville ønske, at vi kunne rette op på alt på en dag, men desværre tager det tid at bygge det op, som den tidligere borgerlige regering har brugt 10 år på at ødelægge.

Den nye regering kan ikke skabe en progressiv forandring, hvis det ikke sker i samarbejde med NGOer og eksperter. I fællesskab skal vi definere hvilke resultater, vi vil skabe på social, psykiatri, ligestillings og boligområdet. For mig er det vigtigt at lave politik nedefra og op, og jeg glæder mig til at høre masser af ideer til konkrete forslag, som Regeringen kan gå i gang med.

Det vil tage tid at genopbygge det mangfoldige, solidariske og retfærdige Danmark. Men jeg, SF og Regeringen har viljen til at tage fat. Og det er skønt at mærke hvor mange, der gerne vil give en hånd med. Alene oplevelsen af, at Pia K ikke bestemmer mere og vi ikke længere behøver at høre på hende fra morgenstund til midnat, giver mig en fantastisk energi til at arbejde i døgndrift for at vi kan skabe resultater.

Tusind tak til alle dem, som har givet en hånd med under valgkampen, sat krydset det rigtige sted, overtalt venner og bekendte til at stemme for en ny Regering. Tak fordi I har gjort det muligt, at starte arbejdet for et mere fair og solidarisk Danmark.

Ordførerskaber i SF

Regeringsgrundlaget: Et Danmark, der står sammen

Finanslovsudspil: Ansvar og handling

Farvel til fattigdomsydelserne

En af de første nye vinde som blæser over Danmark er et farvel til de nedsatte kontanthjælpsydelser. Det skal være slut med at have så få penge, at børnefødselsdagen må aflyses og tilbudsaviserne skal nærlæses for at finde det billigste toastbrød. Derfor vil den røde regering afskaffe fattigdomsydelserne allerede fra 1.januar 2012. Og arbejdet med at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse går også snart i gang.

Det er ikke alle som tror på, at der findes fattige i Danmark. Det blev tydeligt, da jeg foreslog at give julehjælp til fattige familier. Der er desværre mange i Danmark der ligesom Joachim B. Olsen ikke kender fattige danskeres virkelighed. Og som grundlæggende har et menneskesyn om, at det er de fattiges egen skyld, og at det bare er et spørgsmål om at prioritere.

Desværre gik det ikke så godt, da jeg prøvede at invitere ham ud i virkeligheden. Da den første familie på starthjælp, som vi skulle besøge, meldte fra, var jeg lidt for hurtig til at finde en anden familie, vi kunne besøge. Den familie vi kom ud til viste sig ikke at være mere fattig end så mange andre kontanthjælpsmodtagere. Hun fik 9800 kr i kontanthjælp og derudover boligsikring fordi hendes indtægt var så lav og ekstra børnepenge, fordi hun var aleneforsørger. Nogle ydelser som lavtlønnede aleneforsørgere i øvrigt også vil være berettiget til. Jeg begik den fodfejl ikke at tjekke tallene efter før vi besøgte familien, og desværre var den borgerlige opposition hurtige til at gribe chancen for at bruge det som et argument for, at der slet ikke findes materiel fattigdom i Danmark.

Øv hvor har jeg ærgret mig over, at jeg var så ivrig efter at imødekomme kravet om en fattig familie, der ville lægge sit budget frem, at jeg ikke gav mig tid til at finde den rette. For der findes fattigdom i Danmark!

Der findes en gruppe af familier i Danmark, som ikke har råd til de ting, vi andre ser som helt basale. Som ikke har råd til at fejre børnefødselsdag, for hvem det gør en stor forskel at få en julekurv og som oplever at måtte sende deres børn i skole uden madpakke sidst på måneden.

Jeg synes man er fattig, når man selvom man lever på et skrabet budget ikke har råd til at holde børnefødselsdag, eller når man ligesom en fjerdel af københavns 60.000 fattige familier har oplevet ikke at have råd til at købe lægeordineret medicin, eller ligesom en tredjedel af dem har haft dage, hvor der ikke var råd til tre måltider mad.

Når fattigdomsydelserne bliver afskaffet skal der også gøres en helhedsorienterede indsats for at få mennesker som er glemt på kontanthjælp i årevis tættere på arbejdsmarked. Derfor kommer vi til at lave en kontanthjælpsreform, ligesom vi også vil sænke skatten på arbejde, så de lavtlønnede også kan mærke at der er kommet en ny regering.

Førstebehandling af lovforslaget til afskaffelse af fattigdomsydelser

Live debat mellem Özlem og Joachim.

Red Barnet om fattigdomsdebatten.

Julehjælpen reddet.

Du kan hjælpe de fattige familier her.

Udsættelser af udsatte

Antallet af mennesker som sættes ud af deres boliger bliver ved med at stige. Det er ikke i orden, at børnefamilier og andre havner på gaden. At afskaffe fattigdomsydelserne er et skridt i den rigtige retning. Og det kommer også til at gavne billedet, at vi nu fjerner en del af de økonomiske sanktioner, der tidligere gjorde at man risikerede at få halveret sin kontanthjælp halvdelen af året, hvis man missede en rudekuvert og f.eks. ikke mødte op til samtale på jobcentret til tiden. Men der er brug for mere, end bare at give folk en bedre økonomi, og som boligordfører vil jeg arbejde for en lang række andre konkrete løsninger, der kan forhindre at familier ender på gaden. Har du gode ideer, så send mig en mail!

Slut med at trække i kontanthjælpen

Frivillig registrering kan hjælpe psykisk sårbare

Lykkepiller er ikke lykken

Under åbningsdebatten hørte jeg Helle Thorning stale om hvordan Regeringen vil forbedre sindslidende børns vilkår. I det øjeblik var jeg ved at græde af glæde. Jeg havde følelsen af at være vidne til noget magisk. For ti år siden gik jeg ind i politik netop af den grund: For at forbedre sindslidende børns rettigheder og vilkår. Nu ser det ud til, at der endelig sker noget.

I 10 år har psykiatrien været underprioriteret og det vil tage tid at rette op på det. Jeg synes, at resultaterne fra satsforhandlingerne er en god start, og et fornuftigt første skridt hen imod den ligestilling mellem psykiske og fysiske lidelser, som vi har lovet i Regeringsgrundlaget. Jeg er glad for at så mange af bevillingerne på psykiatriområdet er blevet permanente, og jeg er glad for at det endelig er lykkedes at fjerne den diskriminerende aldersbegrænsning på tilskud til psykologhjælp til depressionsramte.

Der er som sagt stadig lang vej endnu, men det er en start. Første skridt bliver forhåbentlig den psykiatri-handlingsplan som vores sundhedsminister Astrid Krag har lovet skal udarbejdes. Vi vil inddrage NGOer og eksperter for at samle alle gode bud, og du er også meget velkommen til at skrive, hvis du har konkrete ideer du gerne vil have mig til at tage med.

Gravide blev snydt for oplysninger om antidepressive piller

Satspulje-aftale giver flere psykologhjælp

Satsaftale på sundhedsområdet

Helle Thornings åbningstale

Satspulje på socialområdet

For få uger siden forhandlede vi satspuljeaftalen på det sociale område færdigt. I den forbindelse vil jeg gerne fortælle jer om nogen af de SF-sejre, som jeg er særligt stolt over. Vi fik hævet loftet for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til handicappede børn til 27.500 kr. om måneden. Det kommer til at sikre langt flere familier ro om økonomien, mens de tager sig af deres syge eller handicappede barn. Og vi fik sikret etablering af Børnehuse, så hjælpen til seksuelt misbrugte børn bliver samlet et sted. Det er en stor forbedring sammenlignet med i dag, hvor et barn som er blevet udsat for seksuel misbrug skal opsøge kommune, politi, psykolog osv hver for sig.

Gennem børnehusene vil der blive taget bedre hånd om det misbrugte barn og vi kan gøre mere for at mindske de ar, som et overgreb giver. Et seksuelt misbrug kan sætte spor langt op i voksenlivet. Derfor er det også enormt positivt, at vi via satsforhandlingerne også har afsat penge til at forbedre behandlingsmulighederne for senfølger efter seksuelle overgreb. Andre resultater som jeg er særligt glad for er, at der er blevet afsat flere penge til efterværn samt etablering af startboliger til socialt udsatte unge. Og så giver vi voldsramte kvinder ret til psykologhjælp. I dag er det nemlig sådan, at den der slår, kan få psykolog hjælp, mens den der bliver slået, intet får. Det retter vi også op på nu. Endelig blev det besluttet, at der skal der laves en national strategi ift. udsatte grønlændere i Danmark.

Læs hele satsaftalen her og se de mange andre resultater

Politikerne vil bygge børnehuse.

Grønlandske børn i Danmark

Forældre til handicappede børn kompenseres

Gratis psykologhjælp til voldsramte kvinder

Diskriminationen mod grønlændere i Danmark skal undersøges

Hvorfor svigtes de udsatte børn stadig?

Med barnets reform blev der igangsat en række tiltag for at hjælpe socialt udsatte børn. Nu har den snart været gældende et år, men desværre ser den ikke ud til at have fået så gode resultater, som man kunne have håbet på. Plejefamilierne siger de ikke får den uddannelse de har krav på og tilsynet til de anbragte børn fungerer mange steder ikke optimalt. Samtidig har Ankestyrelsens afsløret, at der er fejl i langt de fleste sager omkring hjemtagelser af børn, hvor man blandt andet ikke laver en børnesamtale med de børn som det hele handler om, før man fjerner dem fra deres plejefamilier. Der er ikke nogle lette løsninger på udfordringerne, men det er sikkert, at der er nødt til at ske noget nu! Dels er der brug for en holdningsændring i kommunerne. Det er simpelthen ikke acceptabelt, man ender med at sjuske og sylte de udsatte børns sager. Dels tror jeg også, at en del af problemerne på området skyldes, at mange kommuner er ekstremt økonomisk pressede. Derfor haster det også med at få sat gang i den finansieringsreform, som er annonceret i regeringsgrundlaget. En anden reform, som er annonceret er socialreformen, der med udgangspunkt i en grundig evaluering af kommunalreformen skal se på kommende organisering af hele det sociale område. Vi glæder os til en dialog med NGOer og andre relevante parter om hvad der er brug for.

Ligestilling og ligeværd skal på dagsordenen

Ligestilling og ligeværd er områder, som jeg glæder mig til at arbejde videre med i kraft af min nye position som ligestillingsordfører. Der er desværre mange grupper, som ikke behandles ligeværdigt, på grund af deres køn, etnicitet, handicap eller seksualitet. Jeg glæder mig til at komme mere i gangg med arbejdet

Taxi-diskrimination

Somalierne som blev lukket ude af et legeland

Handicap-diskrimination

Et helt andet menneskesyn

Endelig fixerum

Alt for mange stofmisbrugere dør på grund af deres misbrug. Der er brug for en langt større skadesreducerende indsats. Derfor er jeg rigtig glad for at SF har været med til at sikre muligheden for oprettelse af fixerum, så stofmisbrugere kan få ordentlige og værdige forhold – og dermed overskuddet til at arbejde sig hen i mod et andet liv. Jeg ved, at bl.a. politikerne i Københavns kommune har efterspurgt den mulighed længe. Det har været en mærkesag for SF i rigtig mange år, og det er fantastisk, at det nu bliver vores sundhedsminister Astrid Kragh, der kommer til at gennemføre det.

Regeringen opretter fixerum

Ny boligaftale giver bedre almene boliger

Jeg blev kastet hovedkulds ud i mit nye arbejde som boligordfører, da vi som en del af finanslovsforhandlingerne skulle forhandle om renoveringer af almene boliger. Det lykkedes os, at skabe enighed om at fremrykke investeringer for 5.5 mia kr. Det betyder hurtigere renovering af mange af de nedslidte almene boliger, som længe er blevet svigtet. Det vil desuden skabe flere arbejdspladser og sætte gang i økonomien. Jeg glæder mig til at komme videre ind i arbejdet som boligordfører, blandt andet i debatten om, hvordan vi bedst hjælper de udsatte boligområder. Jeg tror ikke man hjælper dem ret meget ved at stemple dem som ”ghettoer”.

Etnicitet skal ikke længere definere en ghetto

Anbefalinger

Støt Røde Kors’ klinik for udokumenterede flygtninge, som yder forbyggende og akut lægehjælp til papirløse flygtninge. En støtte til dem er en støtte til et menneskesyn, hvor behovet for hjælp vejer tungere end hvor du kommer fra.Støt her

Elsk din næste – også selvom han er hjemløs. Foreningen Elsk din næste (EDN) er en non-profit frivillig-forening, som arbejder for bedre forhold for hjemløse. Det gør de ved at skaffe midler gennem events, støttearrangementer, auktioner og loppemarkeder. Du kan læse mere om dem på Facebook

Se filmen ”Fortællingen om Rosa” som er en dokumentarfilm om plejebørn lavet af plejebørn. Instruktør René Bo Hansen har givet 5 anbragte børn og unge et talerør til at fortælle om svigt fra sine egne forældre og livet hos en plejefamilie. De skaber sammen animationsfilmen om Rosa, en pige der lige som dem selv må forlade sin familie og begive sig ud på en ukendt, ensom rejse. Se mere her

Læs bogen Historien der ikke blev fortalt – om krigen i Afghanistan af den dansk-afghanske Nagieb Khaja. Bogen viser skjulte sider af en krig som efter ni år stadig ikke er blevet vundet. Hør mere om bogen her

Bliv frivillig juleaften. Hvorfor altid holde juleaften med de mennesker man kender? Handler traditionen ikke om at dele glæden? Inviterer din ensomme nabo, den fattige familie fra gården, eller en hjemløs inden for.

Sig fra. Du kan aktivt være med til at sige fra overfor diskrimination i vores samfund. Det kan du gøre ved at gå ind på hjemmesiden sigfranu.dk som Institut for Menneskerettigheder har lanceret. Her kan du registrere hvis du er blevet udsat for diskrimination eller hadsforbrydelser. Ved at registrere diskriminationen bliver den synlig. Og det er gennem synlighed, at vi kan komme diskriminationen til livs.

Tag i teatret og spørg dig selv hvad er et ønskebarn? Og om man må få en ommer, hvis der går ged i opskriften? Teatret Får 302 præsenterer en rød, tragisk julekomedie, hvor jesu fødsel tages op til kærlig genovervejelse.

Lej en livmoder. I Indien er det for nogen kvinder en levevej at blive gravide og så sælge deres barn til rige familier fra bl.a. Japan. Gå ind på bloggen og tænk nærmere over de etiske dilemmaer i det. Læs om indiske surrogatmødre her

I alt er der fordelt 1,8 mia kroner på det sociale område over 4 år.

Forældre til handicappede børn får økonomisk hjælp

Der er afsat 470 mio kroner til handicapområdet, heraf 395 mio. kr., der skal anvendes til at hæve loftet over tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer et handicappet eller sygt barn hjemme.

- Familier, der får et handicappet barn eller hvis barn rammes af f.eks. leukæmi står i en meget svær og sårbar situation. De kan være bange for hvor længe deres barn skal leve, de kan have store udfordringer med f.eks. at tage sig af familiens andre børn, og de kan ofte være på døgnarbejde i hjemmet for at hjælpe deres handicappede eller syge barn. Jeg synes ikke vi kan være bekendt at tvinge dem til at skulle forlade hus og hjem oveni. Vi er nu blevet enige om, at hæve loftet for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som den borgerlige regering indførte, fra 19.613 kr til 27.500 kr. om måneden. Det kommer til at sikre langt flere familier ro omkring økonomien, mens de tager sig af deres syge eller handicappede barn”, forklarer Formand for folketingets Socialudvalg Özlem Cekic (SF).

Bedre indsats til seksuelt misbrugte børn og voksne

Der er afsat 35 mio kroner til børnehuse for børn, der har været udsat for seksuelt misbrug.

- I dag skal børn der har været udsat for seksuelt misbrug selv opsøge politi, kommune, egen læge og psykolog. Vi mener ikke, at børn i en så sårbar situation, selv skal ud og opsøge diverse fagpersoner. Vi vil oprette børnehuse hvor børnene kan være i trygge rammer og hvor det er fagpersonerne, der kommer til børnene. Det har man gode erfaringer med fra bl.a Sverige. Vi skylder de børn hurtig hjælp og højt kvalificeret ekspertise. Alt andet kan vi ikke være bekendt, understreger Özlem Cekic.

Derudover er der afsat 67 mio kroner til indsats til senfølgerne af seksuelt misbrug.

- De børn vi prøver at hjælpe bliver også en dag voksne og har stadig brug for at samfundet tager hånd om deres sociale og sundhedsmæssige problemer. Derfor har det været vigtigt for os, at der var landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsatser til de mennesker med senfølger af seksuelle overgreb så vi kan reducere de fysiske og psykiske skader af overgrebene, forklarer SFs socialordfører

Bedre start på voksenlivet for udsatte unge: Startboliger og bedre efterværn

131 mio kroner skal bruges på at etablere Startboliger, hvor de udsatte unge kan få støtte fra en social vicevært, som kan hjælpe dem med de sociale problemer der opstår og samtidig støtte dem i, at komme i gang med uddannelse og arbejde.

- Det er unge, som ofte er blevet svigtet af de voksne der har været omkring dem, og som ofte er meget ensomme og uden netværk. Vi skylder dem en håndsrækning, så de får en god start på voksenlivet.

Der afsættes desuden 35 mio kr. ekstra til at give en gruppe af de unge, der har været anbragt, ret til en kontaktperson til de er 19 år.

- Det er ekstremt vigtigt, at vi giver anbragte unge en særlig støtte. Så vi kan forbygge unge ikke ender i kriminalitet, misbrug eller får andre alvorlige sociale problemer, siger Özlem Cekic

Se ministeriets pressemeddelelse og den samlede aftale her:

 http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=709

Jeg fortsætter med at være partiets socialordfører og er nu også blevet formand for Folketingets Socialudvalg. Jeg fortsætter også som psykiatriordfører, og har desuden fået ansvaret for boligområdet og er kommet med i udvalget vedrørende Etisk Råd.

Der er nok at tage fat på og jeg glæder mig til at fortsætte med at kæmpe for samfundets svageste og sætte et mere lige Danmark på dagsordenen endnu flere steder.

Jeg kender en mand, som hedder Niels Erik. Han er kun 30. Har kone og tre børn. Livet løber lige netop rundt for familien. Uroen ligger og lurer, mens hans sygdom ligger i dvale det meste af året. Men så går det galt, sådan for alvor. Når manien vælter ind over ham, vælter økonomien både ham og familiens liv omkuld.

Angsten slår ud hos dem alle, når Niels Erik på en weekend sætter flere tusinde kroner over styr, mens han konstant taler i telefon med mennesker, han kender og ikke kender, både herhjemme og i udlandet. Taletrangen er konstant uimodståelig, telefonregningen hurtigt uoverskuelig.

Mens han taler manisk i telefonen, håndterer han samtidigt trangen til at købe, købe, købe. Niels Erik køber vildt ind. Familien har ikke brug for skibukser og pels midt om sommeren. De har for den sags skyld heller ikke brug for det om vinteren. Men han køber dem alligevel, for der er ikke noget, der stopper ham.

De få uger, det står på, bliver dyre for ham. Telefonregningen svæver for det meste mellem 20 og 40.000 kr. Indkøbene koster 50-70.000 kr.

Muligt i Norge

Det lykkes altid for os at få Niels Erik i psykiatrisk behandling, så manien kommer under kontrol. Men bagefter kommer den værste nedtur: Det depressive mareridt af selvbebrejdelser, skyld og ikke mindst skam. Tilbagebetalingsaftalerne er ydmygende. Konen og børnene skal på banen for at redde stumperne. De skal spare alt, hvad de kan og mere til, så gælden kan betales tilbage. Men den er for stor. Det lykkes ikke.

I sine raske perioder ønsker Niels Erik, at der var noget, der kunne stoppe ham. Hvis han levede i Norge, kunne han lade sig registrere frivilligt i et kreditoplysningsbureau, til hvem han på helt frivillig basis og eget initiativ meddeler, at han ved, at han ikke vil være i stand til at tilbagebetale den gæld, han kommer til stifte, mens livet går i spåner for ham. Dette kan långivere få at vide, når de kontakter bureauet. Så låner han sig ikke ud i et økonomisk vanvid, hvor han og familien går i stykker og ender i økonomisk ruin. Men det er ikke muligt i Danmark.

I Norge er kreditoplysningsbureauerne forpligtet til at tilbyde frivillig registrering, som er tilgængelig for kreditgiverne efter sikre og anerkendte systemer. Via sådan en ordning kunne Niels Erik komme den ødelæggende gældsstiftelse i forkøbet og undgå den sociale, økonomiske og menneskelige nedtur og ydmygelse. Han ville ikke blive registreret som ‘dårlig betaler’, men som en person, der ikke ønskede at indgå i et debitor-kreditor forhold.

Stort problem

Niels Erik er langt fra alene om problemet. Der er utallige maniodepressive mennesker, som gennemlever de samme lidelser. Derudover er der knap 100.000 voksne danskere, som lider under forskellige former for ludomani med ulykkelige økonomiske konsekvenser til følge. Psykiatrifonden anslår yderligere, at ca. 300.000 danskere er shopaholics, dvs. de lider af et ukontrolleret indkøbsbehov.

Alle berørte interesseorganisationer håber på en lovgivning, der gør det muligt at forebygge disse menneskers økonomiske og menneskelige ruin. Vi ved, at flere og flere familier sættes på gaden på grund af håbløs gæld. De ender blandt det stigende antal fattige, som lever af offentlig forsørgelse uden mulighed for at vende tilbage til et selvforsørgende liv.

Hjælp til selvhjælp

Justitsministeriet siger nej til den frivillige registrering med tekniske argumenter. Selv om det kun kræver en mindre lovændring. Den er næsten omkostningsfri, men ville til gengæld forebygge mange omkostningstunge udgifter til udsatte og hjælpeløse mennesker og deres familier. Jeg synes, vi hurtigst muligt skal lave en lovændring, så vi ligesom i Norge kan give mulighed for frivillig registrering i kreditbureauerne.

Frivillig registrering er hjælp til selvhjælp. Den handler om værdighed og ansvarlighed. Den handler om forebyggelse frem for lappeløsninger. Jeg tror på, at hvor der er vilje er der vej.

Det bliver svært i den kommende tid. Et regeringssamarbejde med S og RV bliver en stor udfordring samtidig med kassen er tom. Jeg håber udsatte grupper og psykiatrien ikke bliver glemt. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at insisterer på retfærdighed. Samtidig ved jeg også, at det bliver op ad bakke. Men jeg vil gøre hvad jeg kan for at få synliggjort hvilken gevinst det er at investere i mennesker. Det vigtigste for mig bliver dels at få afskaffet de nedsatte kontanthjælpsydelser, dels at få sat psykiatrien på finansloven. Jeg håber det vil lykkes at skaffe flertal for det.

Enhver siddende Regering vil have behov for at styre økonomien på velfærdsområdet. De sidste 10 år har behovet for at styre resulteret i mere bureakrati og mistillid til velfærdsaebejderne. Derfor bliver det afgørende med den nye regering at frigøre ressoucer fra skemaer, registerering og bureaukratiske regler til borgerkontakt, omsorg og dialog.

Som I kan læse har jeg, ligesom jer, mange ønsker og forventninger. Men jeg er også realistisk. Med 3 partier om bordet bliver det svært at opfylde alle ønskerne:-) 

Jeg vil slutte af med at takke for jeres hjælp, støtte og stemme:-) Og takke alle dem der knoklede dag ud og dag ind under valgkampen for at få mig genvalgt. Uden jer var havde jeg ikke fået lov at fortsætte i Folketinget. Fugle kan flyve i flok når de er mange nok. Jeg er rigtig glad for at være i en flok af så mange skønne mennesker, som også kæmper for social retfærdighed.

 De bedste hilsner

 Øzlem

For mig personligt bliver dagen også meget spændende, for valget kommer til at afgøre, hvor jeg skal arbejde de næste mange år. Jeg kommer fra et arbejderhjem, og jeg har på egen krop oplevet, hvordan man render rundt i bureaukratijunglen, når man f.eks. er pårørende til en sindslidende, og jeg har selv har arbejdet mange år i det offentlige og kender fuldt ud kender til de hårde arbejdsforhold.

Hvis I virkelig ønsker en ændret psykiatripolitik, der rykker ved skævvridningen mellem somatikken og psykiatrien. Hvis I virkelig ønsker, at der skal gøres op med fattigdommen i Danmark, og hvis I virkelig ønsker, at vi skal have stoppet bureaukratiet i det offentlige og skabt tillid til de offentlige ansatte, så håber jeg I vil stemme personligt på mig, så jeg er sikker på at komme ind i Folketinget, og så jeg er sikker på et stærkt mandat. Lige nu står SF til at miste mandater i København, så hver eneste personlig stemme er afgørende!

Det var så mit eget lille personlige opråb herindefra. Det har jeg også forsøgt at komme ud med på Østerbro i dag, hvor jeg var ude og dele postkort ud med bl.a. det afgående Folketingsmedlem Anne Grethe Holmsgaard og SFs miljøborgmester Ayfer Baykal. Inden da startede jeg dagen hos 3F, hvor jeg fortalte, hvorfor det var så vigtigt at alle giver et ekstra nap med i valgkampens slutspurt.

Senere var jeg på VUC Vestegnen i Albertslund til en paneldebat med bl.a. Søren Espersen og Mogens Lykketoft, og her var en fantastisk stemning. Arrangørerne havde for sjov lavet en miniafstemning, der viste at 75 % af publikum ville stemme rødt –  det ville være skønt, hvis resten af danskerne har det på samme måde. Senere tog jeg ud til UCC i Skovlunde, hvor jeg debatterede med socialminister Benedikte Kiær. Her blev jeg endnu engang overbevist om, hvor vigtigt det er, vi får en ny regering, for hun kunne slet ikke sætte sig ind i, at der faktisk er fattige i Danmark, og man ikke har råd til en ordentlig levevis, hvis man eksempelvis lever på starthjælp.

Lige nu er en kæmpe gruppe vælgere, der ikke er sikre på, hvor de vil sætte deres kryds i morgen. Det er derfor vigtigt, at I alle sammen fortæller dem omkring jer der bor i København, at de skal stemme på mig personligt. Tusind tak for hjælpen !

Uddelingen i den friske morgenluft var en god optakt til debatten inde på skolen. Salen var stuvende fuld af elever fra skolen. Jeg synes det er imponerende, hvor stor interessen for valget og hvilken vej vi skal med Danmark, har været alle de steder jeg har besøgt under valgkampen. Og debatten på Social- og sundhedsuddannelsescentret var ingen undtagelse. Eleverne var selvfølgelig meget interesserede i, hvad vi vil gøre for deres uddannelse og hvordan vi kan sikre, at der er job til dem. Men de var virkelig også meget optaget af den stigende fattigdom og de mange der bliver sat ud af deres bolig.

Jeg debatterede med Socialminister Benedikte Kiær og den tidligere Socialminister Karen Ellemann, der begge mener, at regeringens skattelettelser er kommet alle i samfundet til gode. Men jeg synes ikke det hjælper ret meget for dem, der er ramt af fattigdomsydelserne – kontanthjælpsloftet, 450- timers reglen og starthjælpen. Mit budskab til de to ministre var, at tallene taler sit tydelige sprog: antallet af fattige stiger og jeg synes det er tid til at komme ud fra ministerkontorerne og se virkeligheden for de fattigste i øjnene.

På vej fra sundhedsskolen nåede jeg lige at udtale mig til DR Update om en problematik som jeg har arbejdet med længe. Mange socialt udsatte borgere bliver nægtet at få en Nem-Konto i bankerne, fordi bankerne ikke er interesseret i at have dem som kunder. Det er en helt vild diskrimination, når bankerne ikke viser de udsatte større respekt og tager deres sociale ansvar. Det rammer de udsatte mennesker på deres eksistens, når de ikke har en konto, hvor deres kontanthjælp eller andre ydelser kan blive indbetalt. Og så er det i øvrigt i mod loven, når de afviser en person, der gerne vil have en NemKonto. Jeg har derfor foreslået, at bankerne skal straffes med en stor bøde, 3. gang de nægter at nogen en konto hos dem.

Du kan se indslaget på DR Update her

Herefter gik turen videre til vælgermøde om inklusion af personer med handicap i beskæftigelse og handicap på Institut for Blinde og Svagtseende. Langt fleste var at tilhørerne var blinde, så hver gang man skulle sige noget, sagde man sit navn og hvilket parti man kom fra. Jeg synes, det var rigtig godt arrangement. Det er vigtigt, at vi husker at inkludere svagtseende i en valgkamp, som i høj grad bliver fortalt i billeder. De fremmødte var meget interesseret i, hvad vi kan gøre for at de i højere grad bliver en del af arbejdsmarkedet. Selv i opgangperioder er de en af de grupper, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg fortalte, at jeg mener, det er meget vigtigt, at vi motiverer virksomhederne til at inkludere svagtseende, og at virksomhederne opstiller måltal for hvor mange fleksjob, de vil oprette, da vi faktisk ved, at det er noget der virker.

Så gik turen videre til debat i Sydhavns Compagniet, hvor der var fattigdom på dagsorden. Hele panelet var rødt eller i hvert fald rødligt, og vi kunne alle sammen blive enige om, at der er brug for en officiel fattigdomsgrænse som pejlemærke for en afskaffelse af fattigdommen. Det er ikke alt, vi er enige om på det sociale område i oppositionen, men jeg er virkelig glad for, at vi kan blive enige om at afskaffe fattigdommen!

Dagen sluttede med et meget sent debatmøde på Regensen i indre København, hvor det primære tema var uddannelse. Diskussionen om hvordan vi styrker vores uddannelser hele vejen fra folkeskole til videregående uddannelser og sørger for at flere får en uddannelse er selvfølgelig rigtig vigtig. Men det er de færreste, der har nogle egentlige bud på, hvordan vi kan sikre at færre falder igennem i uddannelsessystemet, og diskussion bliver tit lidt akademisk. Jeg synes, ikke man kan skille socialpolitikken fra uddannelsespolitik, hvis vi også skal have de sidste med – det havde vi en spændende debat om.

Da vi sluttede ved 22-tiden var jeg godt træt efter en lang dag med mange debatter, og er faktisk lidt glad for at der kun er 2 dage tilbage nu.

Hver dag lægger jeg valgkampsdagbog på ozlem.dk, og 1-2 gange om dagen laver jeg opdateringer på min politikerside på facebook –  Jeg skriver altid selv mine opdateringer og jeg elsker den direkte debat og dialog.

Mine frivillige har været superaktive. De har både lavet en app til android-telefoner, et sjov quiz  og så er der mega mange gode og sjove fotos i vores fotogalleri på flikr.

Og reklamefilm er det også blevet til. Se og kommenter dem på youtube. Den for de gamle med hang til kurdisk musik. Og den for de unge.

Jeg startede den tredjesidste dag i valgkampen med at skyde vores psykiatrikampagne i gang på Christianshavn. Det var både fedt, men gav også stof til eftertanke, at møde så mange forskellige mennesker, både i jakkesæt og andre med deres ejendele i plastikposer, der alle sammen havde haft psykiatrien tæt på livet – enten selvoplevet eller gennem pårørende, der havde været i kontakt med psykiatrien. Rigtig mange mennesker havde idéer til hvad vi kan forbedre ved psykiatrien og der er virkelig også mange ting vi skal gøre bedre. En bedre pårørendepolitik er en start. Jeg mener, at vi skal have et psykiatriministerium, der kan samle trådene i psykiatrien og sikre en sammenhængende og ordentlig behandling til tiden.

Senere på Formiddagen var jeg på Center for Kompetence og Beskæftigelse til vælgermøde i Nordvest. Alle politikere der vil kalde sig socialt ansvarlige bør møde den enlige mor jeg mødte, hvis største ønske var at have råd til at tage sine børn med i zoologisk havde og købe en is til dem. Det er mennesker som hende, der tit bliver glemt i debatter om boligskatter og andre middelklasseproblemer. Hende skal vi snakke mere om!

Eftermiddagen startede jeg på Suhrs Madakademi, hvor vi snakkede om madspild. Vi smider i Danmark mad væk til en værdi af 16 mia. kroner om året! Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, når vi har fattige mennesker her i Danmark, der ikke har råd til at købe sund mad til deres børn. For slet ikke at tale om det amoralske i at smide så enorme mængder mad væk mens Afrikas Horn sulter! Vi skal finde en bedre måde at fordele den overskydende mad.

Jeg tog videre til debat på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor vi diskuterede uddannelseskvalitet. Mens jeg sad der og debatterede slog det mig, hvor mange tusinde kilometer, der er imellem de studerendes virkelighed på DPU og den enlige mor jeg mødte tidligere, der bare gerne ville i zoologisk have med sine børn. Ikke at de uddannelsesmæssige problemer som de studerende oplevede var ubetydelige, slet ikke! Men hvor ville det da være dejligt, at bringe disse mennesker tættere på hinandens virkeligheder, så sammen vi kan genskabe solidariteten og medfølelsen i Danmark.

Jeg sluttede dagen af sammen med repræsentanter for en række somaliske foreninger. Det var en fantastisk oplevelse, at snakke med de mange engagerede deltagere. Og vi havde rigtig gode snakke om fattigdom, psykiatri og især om den massive diskrimination mange mennesker med somalisk baggrund oplever. Mødet endte med, at de alle sammen ville anbefale deres omgangskreds at stemme på mig, det synes jeg virkelig er en ære!

Det er NU jeg har brug DIN hjælp til at bringe humanismen tilbage på Christiansborg. Tal med din nabo, din kollega, din familie og fortæl dem hvorfor de lige netop skal stemme på mig!