Forebyg ungdomskriminaliteten!
27.10.09
Med Satspuljeaftalen er der blevet afsat 150 mio. til forebyggelse af ungdomskriminalitet. SF har sat sit aftryk på forhandlingerne. Vi har stået fast på, at der blev afsat penge til at forhindre at lillebror-gruppen ender i kriminalitet. Det er vigtigt, at vi allerede tidligt griber ind og viser de unge, at der er andre muligheder her i livet end at blive bandemedlem.
Regeringens udspil gik kun på tiltag for dem, der allerede var blevet kriminelle. For os var det vigtigt at der ikke kun lappes, men også forbygges. Derfor har vi sammen med S og RV presset hårdt for at der blev afsat penge til forebyggelse. Pengene skal bruges til at lave en helhedsorienteret gadeplansindsats, som tilrettelægges ud fra lokale forhold og behov, i de udsatte boligkvarterer vi har over hele landet.
Der er her tale om indsatser overfor risiko- og ”lillebror”-grupper, der endnu ikke er havnet i kriminalitet. Mange af dem ser op til de kriminelle bandemedlemmer, og har samtidig en en lang række problemer, med deres skolegang og i fritidslivet, problemer som de og deres familier har brug for hjælp til at håndtere. Indsatsen kan bl.a. bestå af bedre fritidsmuligheder, hjælp til unge der er røget ud af uddannelsessystemet, og familierådgivning.
Regeringen har alt for længe fokuseret på straf, straf og atter straf når de er komme med bud på hvordan man nedbringer ungdomskriminaliteten. Men straf virker ikke alene. Man skulle nu tro de endelig havde erkendt det. Men vi er konstant nød til at minde dem om at straf ikke er kuren, men ren symptombehandling. Deres forslag om at nedsætte den kriminelle lavalder, og indføre fodlænker til børn, er et klart eksempel på at de stadig ikke har forstået hvad der skal til.
Det er vigtigt, at vi allerede tidligt griber ind og viser de unge, at der er andre muligheder her i livet end at blive bandemedlem. Den helhedsorienterede gadeindsats er en af vejene frem, hvis vi ikke bare skal behandle symptomet, men også vil forebygge at problemerne opstår.
Vi vil nu sikre at de penge der er afsat til det forebyggende arbejde, kommer ud og arbejde der hvor der er brug for dem og hvor de gør en reel forskel, nemlig i de belastede boligområder. De skal ikke bare gå til bureaukrati og regelsæt og mere papir. De skal bruges på virkelige mennesker – på forebyggelse.
Man kan læse om Satspuljeaftalen
SF har sammen med Socialdemokraterne fremlagt en plan for, hvordan vi i fremtiden kan få brudt fødekæden til banderne og rockerklubberne.
Synes du om dette indlæg?
Besøg Özlems side på Facebook
Modtag nye indlæg via RSS