Foredrag

Özlem har bl.a. holdt foredrag/undervisning for: Fagforeninger, NGOér på det sociale område, arbejdspladser, hospitaler, beboerforeninger, kvinde organisationer, nødhjælpsorganisationer, politiske partier, folkeskoler, foreninger for minoriteter, kommuner og biblioteker

Fra Føtex til Folketinget
Özlem Cekic er forfatter til bogen ”Fra Føtex til Folketinget”. I bogen fortæller Özlem om sin tidlige barndom i Tyrkiet, om hvor svært det har været at vokse op i Danmark og hvordan modstanden har vakt hendes fighterånd. Hun fortæller om hvordan det er, som helt ung, at blive gift i et arrangeret ægteskab og hvor meget mod det kræver, at bryde ud af ægteskabet og starte en tilværelse som enlig mor. Det er en historie om hvordan hun som socialt og politisk engageret går ind i fagbevægelsen med et ønske om at hjælpe andre, et projekt som er starten på hendes vej til at blive Folketingsmedlem. Og samtidig er det historien om et underklasses Danmark, der er skjult for de fleste, og som det kan gøre ondt at lære at kende.

Hvad vil det sige at være mønsterbryder?
Jeg er opvokset på Enghave i 90’erne. Dengang var Enghave hvad Blågårdsplads er nu. Jeg kommer fra en ufaglært familie, som aldrig havde kundskaberne til at læse lektier med mig. Ingen troede på at min generation blev til noget. Men alligevel formåede jeg at gennemføre folkeskolen, gymnasiet, og sygeplejeuddannelsen, og sidder nu i Folketinget. Jeg vil fortælle om både smerten og glæden ved at være mønsterbryder, samt de forventninger begge kultur stiller til én.
Målgruppe: Alle

Pårørende til en sindslidende
Jeg er selv pårørende til en sindslidende. Min bror prøvede at tage livet af sig, men først 10 år efter selvmordsforsøget fik han hjælp. Det var 10 år med smerte, sorg, svigt og tabu og 10 år hvor ingen spurgte hverken mig eller min familie, hvordan vi havde det som pårørende. Jeg kan ud fra mine egne erfaringer fortælle om, hvordan det er at være pårørende, både i forhold til det psykiatriske system, og i forhold til den smerte og de udfordringer man skal håndtere i mødet med omverden. Det er en smertefuld historie der er fyldt med tabuer, og det er en Sisyfos-kamp, som jeg desværre tror alt for mange pårørende oplever. Jeg har en række konkrete bud på, hvordan man kan forbedre psykiatriens tilgang til pårørende, så de ses som en ressource og ikke som en belastning.
Målgruppe: Fagfolk og brugere inden for psykiatrien, samt andre interesserede

Kan en alenemor være aktiv
Jeg var været alene med min søn i 3 1/2 år. Det var en tid, hvor jeg tit blev stemplet som ravnemor frem for mønsterbryder. Som enlig mor møder man gang på gang fordomme fra omgivelserne, når man fastholder at have ambitiøse mål i livet. Hvordan kan vi skabe de samme muligheder for enlige mødre? Hvordan kan vi se disse kvinder som ressourcer frem for ofre?
Målgruppe: Alle

Plejehjem for indvandrere?
Hvad gør man når arbejdslivet står i vejen for at passe sine forældre? Mange unge med etniske rødder står i dette dilemma. Forældres forventning om at blive passet kulminerer med unges forventninger om et fuldtidsarbejde. Det er et utroligt svært dilemma at stå i, især når ens forældre ofte siger, at de hellere vil dø end at komme på plejehjem. Som pårørende er det et meget svært valg at træffe, særligt når de danske plejehjem ikke er gearet til at håndterer mangfoldigheden.
Målgruppe: Sundheds- og omsorgspersonale, plejehjemspersonale, politikere, pårørende foreninger, indvandrerforeninger.

Tørklæde, frigørelse eller undertrykkelse?
Jeg kender mange muslimske kvinder, der går med tørklæde, og som har lige så mange forskellige begrundelser for at gøre det. Nogle, så som min mor, gør det fordi det er en del af deres kultur, nogle gør det fordi det er et direkte krav fra Gud eller deres mand, at kvinden skal dække sit hår og sine former for ikke at friste mænd, andre gør det fordi det er et frihedssymbol for dem. Jeg gjorde det selv i 2 år fordi det var et ungdomsoprør. Begrundelserne for at dække sit hår er ligeså forskellig som begrundelserne for at bruge BH. Men hvorfor tager nogen kvinder overhoved det valg at dække håret? og kan den måde en kvinde binder sit tørklæde på sige noget om begrundelsen for at gå med det? Skal vi forsvare kvindernes ret til at vælge det tøj de vil gå med, eller skal vi hellere prøve at støtte dem i en frigørelseskamp hvor der måske ikke er plads til tørklædet? – Eller kan frigørelse og tørklædet måske gå hånd i hånd? Hvorfor provokerer tørklædet nogle og hvad symboliserer det?
Målgruppe: Alle

Er indvandrerkvinder undertrykte?
Hvorfor er det altid manden der taler for dem? Og hvorfor arbejder de ikke i stedet for at blive forsørget af deres mænd? Hvorfor kan de ikke snakke dansk? Er alle indvandrerkvinder undertrykte og voldsramte? Hvordan rammer fattigdommen denne gruppe? Kan vi hjælpe dem til frigørelse eller skal de selv kæmpe kampen?
Som sygeplejerske i psykiatrien har jeg arbejdet med de mest udsatte kvinder med minoritetsbaggrund, og har set deres udfordringer på meget tæt hold. Men som ressource stærk kvinde med minoritetsbaggrund har jeg også selv oplevet udfordringerne i ”systemet” og gjort mig nogle erfaringer i forhold til hvad der skal til for at komme ud af offerrollen.
Målgruppe: Alle

Min mormor og mig
”På et tidspunkt spurgte jeg hende, hvorfor hun lod mændene kysse sin hånd – hun var jo troende. ’Det har jeg gjort mig fortjent til – lad dem,’ svarede hun”. Min mormor var en kvinde der havde født 13 børn hvoraf halvdelen af dem ikke havde overlevet. Hun havde, ud over sine egne børn, 6 plejebørn, da hun en dag pludselig blev alene med dem i en total mandsdomineret landsby i Tyrkiet. Hendes mand var endte i fængsel fordi han havde kautioneret for nogle bønder som efterfølgende ikke betalte deres gæld. Mormor var en fantastisk kurdisk kvinde der var stærk, smuk og analfabet. Hun var feminist helt uden at vide hvad ordet betød. I hele sit liv havde hun kæmpet for at være selvstændig. Da hun besøgte mig i Danmark midt i min skilsmisse var hendes råd også; at det vigtigste for en kvinde er at være økonomisk uafhængig- især af mænd.
Målgruppe: Alle

Børn i voldsramte familier
Børn i voldsramte familier glemmes ofte af omgivelserne. Børns gentagne overværelse af vold i hjemmet er traumatiserende og skaber stor angst. Det er vigtigt at være opmærksom på faresignaler hos børn, der kan være voldsramte. Og det er vigtigt at give barnet og den pågældende familie støtte og hjælp til at standse volden. Jeg har stor erfaring med voldsramte børn som sygeplejerske og fra mit arbejde som ambassadør for voldsramte børn i Foreningen for børn i voldsramte familier.
Målgruppe: Fagpersoner i uddannelses-, sundheds- eller sociale institutioner

Indvandrere i job
”Jeg har søgt hundredvis af jobs, men har ikke fået noget” Hvad skal der til, for at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet? Er det diskrimination eller manglende kundskaber, der resulterer i at indvandrer ikke kan komme i arbejde? Er det begge dele? Hvad kan man gøre for at ”klæde” dem på til jobsamtalen? Jeg har gode erfaringer med at få etniske minoriteter i job ved at træne basale grundfærdigheder, som kropssprog, påklædning og salgsteknik. Jeg har medvirket i DR2´s programmer ”Job jagt”, hvor jeg var mentor for nydanskere i deres jobjagt.
Målgruppe: arbejdspladser, fagforeninger, foreninger, jobcentre, politikere og arbejdsløse.

Etnisk ligestilling i fagbevægelsen
Hvordan kan fagbevægelsen kæmpe for etnisk ligestilling på arbejdspladsen. Er det overhovedet fagbevægelsens opgave? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem etnisk- og kønsligestilling. Kan erfaringerne fra kampen for kønsligestilling bruges i arbejdet for etnisk ligestilling. Og hvilke udfordringer står den enkelte fagforening overfor, når etnisk ligestilling bliver sat på dagsordenen.
Målgruppe: Fagforeninger

Etniske minoriteter i fagbevægelsen
Hvis fagbevægelsen skal være en mangfoldigt bevægelse er det nødvendigt at engagere de etniske minoriteter. Hvordan rekruttere og fastholder man etniske minoriteter i tillidsposter i fagbevægelsen?? Hvordan oplærer man etniske minoriteter i fagligt arbejde?
Målgruppe: Fagforeninger

Brune kolleger i sundhedsvæsenet
Hvordan er det at have kolleger med anden etnisk baggrund? Hvilke hensyn skal man tage som kollega? Og hvilke skal man ikke tage? Hvordan oplever de brune livet i hvide kitler? Er det godt med et mangfoldigt sundhedsvæsen? Og hvordan skabes sådan ét? En introduktion samt mulighed for at få svar på alle slags spørgsmål.
Målgruppe: Sundhedsfaglige arbejdspladser

Brune patienter i sundhedsvæsenet
”De får så mange besøg”, ”De overholder ikke aftaler”, ”Indvandrermænd respekterer ikke sygeplejersker”, ”Er det ikke bare fordi de er muslimer?”… Der dukker mange spørgsmål op, når man ikke er vant til at arbejde med brune patienter og ofte kan det være svært at gennemskue, hvad der er kulturelt betinget, og hvad der er sygdom eller individuelle særheder. Jeg kan tage fat på de spørgsmål, der særligt optager jer i forhold til, hvordan man håndterer patienter fra fremmede kulturer.
Målgruppe: Sundhedsfaglige arbejdspladser.