Hjælp Mødrene

Det er typisk kvinder der kommer fra den laveste del af samfundet, der henvender sig hos Dannerhuset og Mødrehjælpen, da det oftest er dem der udsættes for vold og har svært ved at overskue og håndtere deres situation. Kvinder i den situation er oftest tilknyttet kommunen og har svært ved at overskue de op til 6-7 sagbehandlere de er tilknyttet i forvaltningen. Som Vibe Klarup, direktør for Dannerhuset udtrykte det; “hvis en kvinde kun har 4 forskellige sagsbehandlere er hun topheldig”.

I de seneste uger har jeg været ude og besøge to centre der hjælper mødre og børn i nød. Dannerhuset og Mødrehjælpen. Det er skønt, at møde ildsjælene, men også hårdt at høre om den virkelighed af vold og svigt, som de også oplever.

Dannerhuset er et krisecenter for voldsramte kvinder og børn, som gør et fantastisk stykke arbejde for at hjælpe kvinder og børn, der har været udsat for vold i hjemmet. Årligt opholder 100 kvinder og 100 børn sig på krisehjemmet. Udover rådgivning og bistand til kvinderne hjælper de blandt andet børn til at få snakket om volden i hjemmet, da det kan være vanskeligt for et barn at forstå hvad det er der foregår og de kan end da få den opfattelse at de er skyld i at far slår mor. Personalet fortalte bl.a. om et barn der havde bedt sin far om mad og da der ikke var mad i køleskabet, bankede faderen moderen. Barnet troede derfor at det var dets skyld at mor blev slået. Når at barnet får et sted til at snakke om disse ting, kan disse naturlige, men uhensigtsmæssige reaktioner afhjælpes.

Det er typisk kvinder der kommer fra den laveste del af samfundet, der henvender sig hos Dannerhuset og Mødrehjælpen, da det oftest er dem der udsættes for vold og har svært ved at overskue og håndtere deres situation. Kvinder i den situation er oftest tilknyttet kommunen og har svært ved at overskue de op til 6-7 sagbehandlere de er tilknyttet i forvaltningen. Som Vibe Klarup, direktør for Dannerhuset udtrykte det; “hvis en kvinde kun har 4 forskellige sagsbehandlere er hun topheldig”. Krisecentret oplever samtidig at der i nogle tilfælde kan gå meget lang tid fra de indberetter børn fra voldsramte familier til kommunen, og denne så reaggerer og tager kontakt til barnet. Det er ikke godt nok, og det er noget jeg vil tage med til forhandlingerne omkring barnets reform her til efteråret, sammen med Dannerhusets forslag om at der altid skal være en fast koordinerende sagsbehandler tilknyttet barnet.

Mødrehjælpen står for indsatsen, når der ikke er så akutte problemer, at ett krisehjem er løsningen. De har dels en omfattende rådgivning, dels tilbud til forløb for voldsramte børn og kvinder, samt til unge mødre. Mødrehjælpen har kronprinsesse Mary som protektor og direktør Mads Roke Clausen fortalte en meget sigende historie om engang Mary var på besøg hos Mødrehjælpen. Kronprinsessen står og snakker med en af de unge mødre som bruger Mødrehjælpen, og kronprinsessen fortæller om hvor svært hun kunne huske det var at håndtere det at være nybagt mor. Hun fortalte at hun hele tiden ringede til hendes mor og søskende for at få råd. Hertil kunne kvinden som kom hos Mødrehjælpen fortælle Mary, at hendes to brødre sad i fængsel og både hendes mor og far var alkoholikere. Hendes historie fortæller at der bestemt er behov for disse tilbud til mødre uden det fornødne sociale netværk, og til kvinder og børn der lever med vold i hverdagen uden et sted at gå hen.

Mødrehjælpen understregede, hvor vigtig det var med en mulighed for anonym rådgivning, hvor brugerne ikke er bange for at det som de fortæller, kan få økonomiske konsekvenser, eller betyde at deres barn tvangsfjernes. De foreslog også en børneombudsmand som skulle sørge for at der blev taget ordentlig hånd om disse sager der involverede børn. Det er gode pointer.

Et af de vigtigste budskaber jeg fik med hjem fra de to besøg var dog, at de helt grundlæggende handler om at fortsætte vores kamp mod uligheden i samfundet, for som de fortalte hos Dannerhuset; “jo større ulighed, jo mere vold mod kvinder”.

Synes du om dette indlæg?