Hjælpe de udsatte børn

Når forældre udøver vold mod deres børn, misbruger dem eller selv er misbruger, eller når en psykisk lidelse rammer forældrene og de ikke er i stand til at yde omsorg for deres børn. Så har vi som et samfund et ansvar for at gribe ind og give disse børn nogle gode opvækstmuligheder.

For SF er det barnets tarv, der skal arbejdes ud fra når vi har med disse børn at gøre. Indsatsen skal indrettes, så det er børnenes interesser og ikke nogle biologiske, økonomiske eller andre interesser vi varetager. SF kræver at der bliver afsat de fornødne ressourcer, både menneskelige og økonomiske, til at lave den sammenhængende indsats, som er nødvendig for at sikre disse børn en værdig opvækst.

Forebygge børnefattigdom. Fattigdom er et stigende problem i Danmark og derfor rammer fattigdommen også flere børn. Hvis vi vil hjælpe børnene til at bryde den onde cirkel, må vi sørge for at de vokser op i nogle acceptable økonomiske rammer. Derfor arbejder SF for at få afskaffet fattigdomsydelserne (starthjælp, loft over kontanthjælp og 450 timers-reglen) Se B-forslag her. Indtil vi har flertallet for at afskaffe de 3 fattigdomsydelser foreslår SF en nødplan med en række løsninger, der skal skærme børnene mod de værste materielle afsavn på grund af forældrenes fattigdom. Det handler bl.a. om at alle børn skal have ret til sund mad, transport, lægeordineret medicin, fritidsaktiviteter og ordentligt tøj. Det er en nødplan, men det er nødvendigt for at sikre børnenes barndom her og nu.

Afbureaukratisering – Vi vil have tillid frem for kontrol. Socialrådgiverne i kommunerne har i dag i gennemsnit 8 minutter i timen til reel kontakt med borgerne. Et af midlerne til at skaffe flere hænder, er en afbureaukratisering af det sociale arbejde i kommunerne. Der bør sættes et maksimum for hvor mange børnesager hver socialrådgiver kan pålægges at sidde med. SF vil arbejde for, at der skæres ned på unødvendige bureaukratiske krav. Eksempelvis ved at undtage de fattigste grupper for den omfattende trangsberegning, og ved i højere grad at stole på borgernes tro og love erklæringer, frem for at sætte uendelig mange krav om dokumentation ned til mindste netto-kvittering. SF præsenterede i september et afbureaukratiseringsudspil, med en række konkrete forslag til afbureaukratisering af den sociale sektor.

Bedre økonomi, når børn skal anbringes. Finansieringen af anbringelser er i dag indrettet således, at kommunerne risikerer at blive økonomisk straffet for, at foretage de anbringelser, de finder nødvendige. Kommunebudgetterne skal overholdes, og det betyder at der ofte mangler penge til anbringelser sidst på året. SF vil arbejde for, at det er hensynet til barnet der har afgørende vægt og ikke kommunernes økonomiske incitamenter når beslutningen om et barns skæbne overvejes i kommunalbestyrelsen. Det må og skal, udelukkende, være den socialfaglige vurdering, der bestemmer, hvad der skal ske med et udsat barn. SF arbejder derfor for en anden finansieringsmodel i forbindelse forhandlingerne om barnets reform i foråret 2008. Det kunne eventuelt være, at undtage børne/unge-området fra serviceloftet og dermed placere det udenfor udgiftsrammen, udvidet refusion eller en kommunal budgetgaranti på børne/unge-området.

Bedre tilsyn og uddannelse af plejefamilier. Der skal stilles høje krav til plejefamilierne. Dette vil SF gøre både gennem bedre tilsyn med, og også bedre uddannelse til plejefamilierne. Udannelsens nuværende form rækker ikke tilnærmelsesvis til at give indsigt i de nødvendige områder. Det er vigtigt at der løbende følges op med efteruddannelse og etablering af netværk mellem de forskellige plejefamilier. Samtidig vil vi arbejde for at reglerne for tilsyn strammes op, både i.ft. den godkendende og den anbringende kommune, så der blandt andet vedtages regler for hvor ofte tilsyn skal foregå, og at barnet skal spørges hvordan det går.

Børneombudsmand. Retssikkerheden for børn i Danmark er ikke god nok. Børns ret til indflydelse på eget liv skal håndhæves, således børn reelt høres i sager der vedrører dem selv. SF mener at børns retssikkerhed i Danmark bør styrkes. Derfor bør der udnævnes en børneombudsmand på landsplan. Børneombudsmanden skal varetage børns klager/sager hvor loven eller FNs børnekonventionen ikke overholdes. Derudover bør børnekonventionen inkorporeres i dansk lovgivning. SF har tidligere foreslået, og mener stadig, at børn skal høres i alle sager der vedrører dem, kun begrænset af et modenhedskriterium.

På kommunalt plan vil SF arbejde for:

Forebygge negativ social arv. I kommunerne vil vi arbejde for gode muligheder for alkoholbehandling og afvænning af stofmisbrugere. Der skal være fokus på forældreuddannelse til ressourcesvage forældre, og generelt skal man gøre en større indsats for at hjælpe familier ud af fattigdom, samt støtte børn fra ressourcesvage familier med f.eks. lektiehjælp og mulighed for rådgivning og støtte, når der er behov.

Hurtig hjælp til udsatte børn. Når udsatte børn udviser adfærd, der kan tyde på mistrivsel, har de ansatte i daginstitutionerne pligt til at reagere. Ofte er virkeligheden dog sådan at der ikke er redskaber og arbejdsrutiner der sikrer at der bliver reageret til rette sted på rette tid. SF vil have bedre opsøgende arbejde i kommunernes institutioner omkring barnet. De voksne: pædagoger, dagplejere og skolelærere, klub og ungdomsskolemedarbejdere, der omgiver barnet i dagligdagen skal være uddannet til at få øje på udsatte børn, der har brug for hjælp, og kende kommunens politik og handlemuligheder. Fra forvaltningens side skal der reageres hurtigst muligt, når der opstår konkret mistanke om et barn der mistrives i hjemmet. Det er absolut vigtigt at man vælger den løsning der er bedst for barnet, og ikke den billigste og mindst indgribende løsning.

Mere tid til borgerkontakt. Socialrådgiverne kan i dag risikere at sidde med op til 70 familiesager på én gang. Det er typisk meget komplicerede og tidskrævende sager, og derfor ikke fagligt forsvarligt at socialrådgiveren sidder med for mange sager. For en god sagsbehandling fra start er det nødvendigt at der er tid nok til at tage sig af den enkelte sag. SF vil arbejde for, at alle kommuner arbejder med normeringer der tager udgangspunkt i sagernes karakter, frem for i kommunens økonomi. Det kan være med til at sikre, at de rigtige beslutninger tages i rette tid omkring det enkelte barn, hvad enten det er anbringelse eller en anden foranstaltning. SF vil derfor lokalt arbejde for, at der vedtages et maksimalt sagstal for socialrådgivere som arbejder med udsatte børn.

Koordinerende sagsbehandler. En børnefamilie kan i dag risikere at have kontakt til 5-6 forskellige sagsbehandlere i samme kommune på én gang. SF vil i kommunerne sikre et helhedsorienteret samarbejde og vidensudveksling mellem de forskellige forvaltninger således, at alle udsatte børn får én koordinerende sagsbehandler, som kan hjælpe dem og deres familier med at navigere i det sociale system. Derudover vil SF arbejde for, at der lokalt bliver gode og børne-tilgængelige muligheder for at børn kan klage, når de oplever at loven ikke overholdes eller de ikke føler sig ordentligt behandlet.

Bedre anbringelser. Der skal sikres en grundig uddannelse af alle plejefamilier og andre der arbejder med udsatte børn, da det er et kæmpe ansvar at skulle tage sig af et anbragt barn. Derudover bør der kommunalt sættes initiativer i gang, der sikrer vidensdeling og netværksarbejde, ligesom man ved tilsyn hos plejefamilier og på institutioner skal sikre sig, at børnene også bliver hørt.

Synes du om dette indlæg?