“Du må få min sygdom hvis jeg må få dit arbejde”
HVER DAG tilkendes fire unge under 30 år førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Det er unge, der ikke kan arbejde, fordi de lider af f. eks. depression, angst eller tvangstanker.
Noget, der dog meget ofte kan behandles, så man kan fungere på arbejdsmarkedet igen.
Hvorfor er det så ikke en god ide at give disse unge mulighed for at få en midlertidig førtidspension, som konservative Helle Sjelle foreslog i sidste uge? Fordi truslen om hurtigt at miste sin førtidspension eller at skulle deltage i diverse arbejdsprøvninger faktisk kan være med til at gøre dem endnu sygere.
‘ NÅR FOLK siger til mig: ‘ Du er heldig, at du har masser af tid, det vil vi også gerne have’, svarer jeg: ‘ Du må gerne få min sygdom, og så får jeg dit arbejde’. Så bliver der helt stille fra dem, som har sagt det, for de ved ikke, hvor ondt det gør ikke at være en del af fællesskabet.’ Sådan skrev Jesper til mig i foråret. Han er delvist lammet i venstre side, og oveni har han en psykisk lidelse. Han blev førtidspensionist som 35-årig.
‘ Det var først efter, at jeg fik førtidspension, at jeg har fået et nogenlunde liv, for så skulle jeg ikke tænke over at blive ‘ jagtet’ af min sagsbehandler.
Enten ved at blive prøvet i fleksjob eller en anden form for arbejdsprøvning. For det er altså ikke sjovt, at man hele tiden skal stilles til ansvar for, om man nu kan arbejde eller ej!’ SAMME MELDING kommer fra lægerne: De sindslidende har brug for ro til at komme sig uden at blive presset for tidligt ud på arbejdsmarkedet. Og endnu vigtigere: De har brug for tilbud om behandling – noget, der alt for ofte mangler i det nuværende system.
Ifølge Helle Sjelle bør det hvert tredje år vurderes, om man fortsat skal have førtidspension. Men hun siger intet om, hvordan man kan sikre den rette behandling, så de sindslidende faktisk kommer sig. Regeringen vil gerne spare på pensionerne, men man vil ikke investere i forbedringer af psykiatrien, som kunne forhindre, at mange overhovedet endte på førtidspension.
Til gengæld lugter forslaget i den grad af unødvendigt papirarbejde til socialrådgiverne og mistillid til førtidspensionisterne. Som om langt de fleste ikke ville være langt gladere for at have job end at skulle leve med deres sygdom.
JEG SYNES, det er en god ide at gøre alt, hvad vi kan for at forebygge, at unge mennesker ender på førtidspension, hvis man ved, at de kan komme sig inden for en årrække – men lad os hellere give mulighed for reel behandling frem for at tro, at flere stressende arbejdsprøvninger gavner noget.
Og så skal alle på førtidspension selvfølgelig opfordres til at arbejde, så meget de kan. Derfor foreslår vi i SF, at man udsteder et førtidspensionsbevis, som sikrer førtidspensionisterne retten til førtidspension, også selv om de i en periode har været tilbage på arbejdsmarkedet.
Det vil få flere ud på arbejdsmarkedet, så straks de har ressourcerne til det, uden frygt for bureaukratisk bøvl med sagsbehandlerne, hvis de sidenhen får tilbagefald
Synes du om dette indlæg?
