Hvorfor skal jeg forbi kirken?

Dato: 09/06-2009 bragt i 24 timer

Jeg er mor til 2 og sidste måned fik jeg mit barn nr. 3.

Da jeg fødte min lille dreng, var der samtidig også en kongelig fødsel. Det kunne både ses og mærkes på stueetagen på Rigshospitalet. Pressen var massiv til stede og på gulvet var der med sort tape markeret hvor diverse journalister skulle stå når den lille prins skulle vises frem.

Og jeg kan love jer for at jeg overhoved ikke lignede en prinsesse, da jeg skulle hjem. Min stadig store mave, lag på lag tøj og små skridt for at forbygge bækkensmerter, fik mig mere til at ligne en gammel kone end en glad ung nybagt mor. Jeg håbede bare, at ingen ville genkende mig, og kiggede ned i gulvet, da jeg humpede forbi det store presseopbud. Men da jeg fik øje på mit spejlbillede, var jeg mere rolig – det var lige før jeg også var ugenkendelig for mig selv.

Glæden ved at få et nyt familiemedlem er fantastisk men med familieforøgelsen følger også en del bureaukratisk arbejde. Det nye familiemedlem skal skrives op til vuggestue, have et pas, hans navn skal registreres osv.  Sådan er det bare. Men forleden kunne jeg ikke lade være med at stoppe op og tænke over, hvorfor nu jeg var på vej til kirken for at få min søns navn registreret. Det er ikke fordi det var første gang, det har jeg prøvet 2 gange før. Ligesom dengang er der også i dag et krav om, at man skal tage forbi kirkekontoret, for at få sit barn navneregistreret. Også selvom hverken barnet eller forældrene er medlemmer af folkekirken.

Egentlig kan jeg rigtig godt lide kirkerne, med deres ro og stilhed midt i storbyens jag. Jeg husker med glæde præsten på Nørrebro, da jeg skulle registrere min dreng for 10 år siden. Han var en skøn ældre mand, som gav sig god til at sludre.

Det er ikke fordi det er en stor katastrofe for mig som muslim at tage forbi min lokale kirke og tage en hyggelig snak med præsten. Men jeg ville foretrække, at mine kirkebesøg kunne være frivillige.

Hvis der er noget mine venner kan blive enige om, uanset om de har muslimsk, jødisk eller ateistisk baggrund er det, at det virker lidt absurd, at vi som ingen relation har til folkekirken, ikke bare kan tage forbi folkeregistreret eller kommunekontoret for at få vores børn registreret.

Danmark og Finland, er så vidt jeg ved de eneste lande i EU, hvor man lader et bestemt trossamfund varetage den civile registrering. Og ærlig talt – så synes jeg det virker ret gammeldags, at jeg skal via kirkekontoret for at få min søn skrevet op i kirkebogen. Men på den anden side, hvis han var en ægte prins med blåt blod i årene var der sikkert endnu mere bureaukratisk bøvl.

Özlem Sara Cekic
Sygeplejerske og folketingsmedlem, SF

Synes du om dette indlæg?