I julens skygge
Af mystiske grunde føles december uendelig lang, den er mindst dobbelt så lang som de andre måneder. Økonomisk har vi præcis det samme til den måned, men med de ekstra ting, vi gerne vil have, det er luksus som appelsiner og marcipan, er den måned endnu mere trang end de andre. Gang på gang må vi se julelysene slukkes i børnenes øjne, når vi er nødt til at sige nej, nej og atter nej til alt det sjove. Nu længes jeg efter januar, hvor hverdagens tryghed vender tilbage. Hverdagen klarer vi, for vi har efterhånden fået opbygget vores liv sådan, at vi ikke køber frugt og grønt og kan strække et kilo fars til 3 dage. Det er bare sværere, når december bygger forventninger om andet. (www.loftsramteeksperter.dk)
Ovenstående fortælling fra det virkelige liv beskriver nogle af de sorger og bekymringer, fattige familier gennemgår i december måned. Noget, der kan føles fjernt for danskere, som aldrig selv har oplevet den fortvivlelse, det er, når pengene ikke rækker. Her efter juleræset er de fleste nok ved at gøre status over dette års jul. Man har hygget sig, spist god mad og ikke mindst udvekslet gaver. De fleste børn har desuden nok haft en pakkekalender eller to, så de allerede fra månedens første dag kunne vågne op til en daglig gave. I stearinlysets skær har de fleste forældre og bedsteforældre juleaften haft den store fornøjelse at nyde de forventningsfulde børneansigter, der lyser op i smil og begejstring over at have fået den gave, de allermest har ønsket sig. Så kom julemanden alligevel.
Men det er langt fra hos alle børnefamilier, at julen spreder glæde, hygge og begejstring. Hvor de fleste op til jul blev stressede over, hvad de skulle købe til deres venner og familie, er der også forældre, som blev stressede over ikke at have noget at give til deres børn. På skyggesiden af samfundet lever en voksende gruppe mennesker, som oplever december som en særlig hård måned. Hjælpeorganisationer melder således om et rekordstort antal danskere, der har søgt om julehjælp. Det er mennesker, der hverken har råd til at forære deres børn pakkekalendere eller legetøj. Her er det en hård kamp blot at finde råd til at markere en højtid – hver en krone må vendes. Denne skræmmende tendens understøttes af en helt ny undersøgelse fra Rockwoolfonden, som viser, at de dårligst stillede børnefamilier gennem de sidste 10 år har fået forringet deres økonomi så meget, at de ifølge Frelsens Hær er i frit fald. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er kommet et stort økonomisk skel mellem landets børnefamilier – og det vel at mærke gennem en periode, hvor der har været økonomisk fremgang i Danmark.
På trods af eksperternes nødråb om, at fattigdom er et stigende og alvorligt problem, bliver regeringen ved med at gentage deres evige postulat, at fattigdom ikke eksisterer i Danmark. Det er både sørgeligt og en hån mod de berørte familier, at regeringen ikke vil anerkende deres problemer. De fattigste børnefamilier er ofte de mennesker, som er ramt af kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen eller lever af starthjælpen, den særligt lave ydelse, som er på ned til 45 procent af kontanthjælpen. Disse fattigdomsydelser bliver fra regeringens og Dansk Folkepartis side forklaret som et økonomisk incitament – særligt over for flygtninge og indvandrere – til at finde et arbejde. Men adskillige undersøgelser har vist, at reglerne ikke virker efter hensigten. De har ikke fået flere fra denne gruppe i arbejde, de har bare gjort dem fattigere og mere marginaliserede.
Særligt børnene bliver ramt, når deres forældre ikke har råd til at sende dem til fritidsaktiviteter, børnefødselsdage og udflugter. I Amnesty Internationals rapport om starthjælpen udtaler en far til tre, at han og hans familie prøver at være hjemme det meste af tiden, for man bruger færre penge, når man er hjemme. Hans familie bliver altså skubbet ud af samfundet.
Blandt danskerne er der stor lyst til at give til andre – selv mennesker på den anden side af kloden. Det vidner ikke mindst antallet af velgørenhedsgaver i julemåneden om. Men denne givelyst og medfølelse har åbenbart ikke bredt sig til de partier, der i sin tid vedtog reglerne om den økonomiske pisk til nogle af de svageste i vores samfund. De ignorerer rapporter og undersøgelser, som råder til at afskaffe denne institutionaliserede fattigdom, og som påpeger, at fattigdom ikke fremmer integration – tværtimod! De kan nok ikke forestille sig, hvordan en jul under kontanthjælpsloftet er. Jeg griber mig selv i at tænke, at julemanden forhåbentlig har formået at gøre disse menneskers jul til en god oplevelse. Det er i hvert fald ikke regeringen og dens støtteparti, man skal sætte sin lid til.
Synes du om dette indlæg?
