link til ressourcer til sindslidende Link til Hjælp til fattige børn Link til Tillid til offentliget ansatte

Jeg stiller op til folketinget igen

Derfor er jeg en af de kandidater SFs medlemmer i København kan stemme på til uafstemningen.

Jeg håber du vil give mig mulighed for at jeg kan fortsætte mit arbejde for at sætte socialt udsatte på dagsordenen, det synes jeg er en af hovedopgaverne for SF som et socialistisk parti. Så husk at stemme. :-)

Her kan du læse min opstillings tekst:
Jeg er 34 år og uddannet sygeplejerske. Jeg er mor til 3 skønne børn og bor med min mand i Kastrup. Jeg er fra Vesterbro med kurdiske rødder fra Tyrkiet.

Jeg blev valgt til Folketinget i november 2007 og har siden været social- og psykiatriordfører for SF. Før jeg blev valgt til folketinget, havde jeg arbejdet 7 år med de mest udsatte borgere i psykiatrien. Før det var jeg aktiv i fagbevægelsen og i diverse frivillige foreninger.

Jeg vil gerne være med til at give SF et godt valg, så vi endelig kan få væltet den regering. Og vise, at når det bliver vores tur, kan vi faktisk gøre en reel forskel for udsatte borgere

Vi kan bekæmpe fattigdommen
- Mens de rigeste har fået en BMW i skattelettelser, er der familier i Danmark, der ikke har råd til at købe lægeordineret medicin til deres børn. Jeg vil arbejde for at synliggøre fattigdommen og bekæmpe den, så alle børn får de samme opvækst muligheder. Der skal indføres en fattigdomsgrænse vi skal afskaffe de nedsatte kontanthjælpsydelser.

 Vi kan sikre rettigheder til folk på overførselsindkomster
- Mens mange ser frem til lønforhøjelser halter folk på overførselsindkomster stadig bagud. Jeg vil arbejde for fuld regulering af overførselsindkomster og bedre rettigheder til førtidspensionister. Ægtefælleafhængigheden skal nedtrappes samtidig med at varighedsbegrænsningen af sygedagperioden skal ophæves

 Vi kan hjælpe de sindslidende meget bedre
- I Danmark er de psykiatriske afdelinger overbelastede, og alt for ofte må patienter udskrives for tidligt. Børn må vente op til et år på psykiatrisk behandling. Og ikke-psykotiske patienter, mangler billige tilbud om hjælp. Jeg vil kæmpe for at tilføre de midler psykiatrien har brug for, og skabe en kraftig reduktion i brugen af tvang i psykiatrien.

 Jeg håber du vil give mig mulighed for at jeg kan fortsætte mit arbejde for at sætte socialt udsatte på dagsordenen, det synes jeg er en af hovedopgaverne for SF som et socialistisk parti.

 Læs mere www.ozlem.dk / facebook / ozlem.cekic@ft.dk / 3337 4419


Synes du om dette indlæg?

Kontakt: ozlem.cekic@ft.dk | +45 3337 4419