Kampdag – ikke festdag

10. marts 2008

8. marts var kvindernes internationale kampdag. Det fejrede jeg sammen med 3Fs medlemmer i København NV. Og de lavtlønnede kvindefag viser netop, at der stadig er brug for kvindekamp

Da min mormor for første gang besøgte Danmark som 86-årig undrede hun sig over, hvor vores mænd var. Hver morgen så hun kvinder på cykel med et barn foran og en bagved og om eftermiddagen så de samme kvinder nu også med to nettoposer. Hun sagde ”I tror I har ligestilling, men I kvinder laver bare det hele”

Jeg utrolig glad for at være her hos 3F, især fordi denne kampdag handler især om kvinder som jer

Mange steder bliver 8.marts omtalt som en festdag. For mig er det mere en kampdag end festdag. Jeg har meget svært ved at se hvad vi skal feste over, når ligestilling næsten er gået i stå i Danmark.

Jeg er socialordfører for SF og oprindeligt uddannet sygeplejerske. Jeg er skolet i fagbevægelsen og har i mange år arbejdet for at vi kunne bekæmpe uligheden. Jeg synes vi står overfor 3 store udfordringer når vi snakker om ligestilling:

Ligeløn er en kamp vi er nød til at tage. Selvom nogle bliver rigere og rigere, er det en del som bliver fattigere og fattigere. Alene i København er antallet af fattige fordoblet de seneste par år. Og hvem er de så – de fattige? Hvem er det, der aldrig behøver bekymre sig om rejsen i år skal gå til Thaliland eller Australien.

Ja det svar kender I bedre end jeg gør. I dag er de lavtlønnede jobs besat af kvinder.

- Dem, der lider mest af nedslidningen er også kvinder.

- Dem, der er mest ramt af sygdom er også kvinder.

- Dem, der får den laveste pension fordi de ikke har haft en høj løn og derfor ikke har haft mulighed for at lægge penge til side er også kvinder.

BT har spurgt fødevareministeren Eva Kjær hvad f.eks. havregryn koster. Sjovt nok, tror Eva Kjær, at de er langt billigere end hvad de faktisk er.  Ja, selvfølgelig tror hun det. Hvornår har hun selv stået i Netto for at købe ind til en uge med 500 kr i hånden.

I dag får en kommunal rengøringsassistent på min alder udbetalt en løn på 10.300 kr efter skat, hvis hun vel og mærke er så heldig at have et fuldtidsjob. Er hun den eneste med den lave løn? Nej også kvindejobs som social- og sundhedsassistenter, kassedamer og pædagoger er nogen af dem, der må slås med urimeligt lave lønninger.

Så længe der stadig er søstre, der bliver ved med at leve i fattigdom og i ulighed er 8. marts ikke en festdag for mig.

En anden udfordring er salg af kvinder. Jeg er uddannet sygeplejerske. For et par år siden sagde jeg til en af mine patienter, som var prostitueret ”god fest dag” da det var 8. marts. Hun var psykisk syg. Hendes alfons havde en stor interesse i at hun fulgte sin behandling. For jo færre stemmer hun hørte. jo flere kunder kunne hun tage om dagen. Hun kiggede på mig og spurgte hvilken festdag?

I dag er det lovligt at købe en kvinde. På Skelbækgade koster det 200 kr at ødelægge et andet menneskes liv. Så længe kvinder bliver købt, solgt og smidt væk som en vare er 8. marts en kampdag og ikke en festdag. Vi er nødt til at stå sammen. For kun sammen kan vi skabe ligestilling

Vold er også en problemstilling som vi er nød til at løse hvis vi skal have ligestilling. 65.000 kvinder årligt bliver udsat for vold. En mor med to børn kan gå fra dør til dør i kvindehjemmene uden sikkerhed for en ledig plads. Samtidig er der hvert år kun cirka 100 mænd, der får behandling, så de lærer ikke at slå. Tallene hænger bare ikke sammen. Men der er ikke kun danske kvinder der lider denne smertefulde skæbne. Kvinder med minoritetsbaggrund har det også hårdt. Danske mænd, der importerer kvinder fra udlandet, kan slippe godt fra at slå dem. Men hvis en kvinde vælger at sige fra og forlade den voldelige mand efter f.eks. 3 års voldeligt ægteskab, har hun ingen ret til at blive i Danmark, men kan derimod risikere at blive sendt tilbage til sit hjemmeland, mens han igen kan tage til et fattigt land og få sig en ny boksepude.

Så længe kvinde bliver udsat for vold, er der en grund til at bruge 8. marts til at kæmpe og råbe højt.

Det går langt fra godt med ligestilling i Danmark. Men hvad skal der til, og hvad var der der gjorde at vi i sin tid trods alt fik fri abort, valgret, mere barsel og arbejde. JA vi stod sammen. Som Benny Andersen smukt skriver det i en digt. Fugle kan flyve i flok hvis de er mange nok. – Lad os være mange nok!

Fortsat god kamp dag.

Synes du om dette indlæg?