Krumspring på grund af en accent

Politiken den 26 juli af Sune Sølund

Når Özlem Sara Cekic skal mødes med en dansker, klæder hun sig dansk. Ingen etniske symboler skal vidne om de kurdiske rødder, som hun elsker og som pryder hendes hjem, hvis hun ikke vil sættes i bås. Men nej, hun er dansk og vil accepteres som dansker. Og derfor er der ikke plads til skævheder, har hun erfaret. Det mørke hår og de brune øjne kan hun ikke gøre noget ved. Men sproget skal være i orden, og det er det også. En smule accent holder ved. Det ved hun. Og derfor forbereder hun sig time efter time, når hun holder politiske taler. På at understrege ordene i taletesten med hendes danske venner, så hun er sikker på, at alt udtales helt efter bogen. For ellers kan hun risikere at blive til grin, og ingen tager hende alvorligt.

»Omgivelserne er der hver gang, jeg laver bare en lillebitte fejl. Det bliver slået fast hver gang. Det skal man lære, ikke at tage personligt. Eller bliver man indelukket, og så tør man ikke sige de ting, man har på hjertet«, siger Özlem Sara Cekic.

Og Özlem Sara Cekic har meget på hjerte. Hun er folketingskandidat for SF og formand for ‘Mangfoldighedsnetværket’ som består af al sundhedspersonale med anden etnisk baggrund i sundhedssektoren

»Jeg er usikker på en og et. Og det betyder åbenbart rigtig meget for rigtig mange danskere. Jeg oplever tit selv i rigtig vigtige diskussioner, at jeg bliver irettesat. Det er ufatteligt uværdigt, hvor den anden pludselig tager over og bestemmer, hvordan jeg skal udtrykke mig. Man kommer til at føle sig usikker, mindreværdig og som et lille barn. Det er total afmagt«.

Hvordan bliver du irettesat?
»Det er forskelligt. Nogen gange begynder folk bare at grine, og jeg aner ikke hvorfor. Det er først, når man spørge ind til det, at de forklarer, at man har sagt noget, som lød sjovt. Spørger man ikke, så digter man bare videre på nogen forestillinger af, hvorfor der bliver grinet af en«.

Når du bliver irettesat, hvordan oplever du det?
»Det forstyrrer mig rigtig meget og jeg kan risikere at miste pointen. Det virker meget småligt, at nogle irettesætter en bagatel i en alvorlig diskussion. Men senere i livet er jeg blevet klar over, at det handler om magtbalance«.

Magtbalance?
»Ja, at den anden kan vise, at man har mere styr på det. Det er for det meste i en situation, hvor du rent argumentationsmæssigt er bedre stillet end den anden. Og så bruger man lige sproget til at hamre en i hovedet med. Jeg oplever nogen gange, at folk bruger det meget bevidst. Uanset hvor mange bøger jeg læser, hvor god jeg er til det, jeg gør, så er det altid danskeren, som i sidste ende får ret«.

Hvad gør det ved dig, at folk griner af noget, som du selv betragter som små ligegyldigheder?
»Jeg føler at de synes at jeg er mindreværdig og ikke en som dem. Som et lille barn, der bliver Irettesat og talt ned til. At det nu er dem, som bestemmer og fortæller mig, hvordan jeg skal udtrykke mig. Folk siger også rigtig tit, at det er så svært med det danske sprog. Men så føler jeg mig først rigtig meget som en fremmedarbejder. Og det gør mig Ked af det. Uanset hvor mange bøger jeg læser, hvor god jeg er til det, jeg gør, så er det altid danskeren, som får ret i sidste ende«.

Hvis du inderst inde godt ved, at det ikke nødvendigvis er rigtigt, hvorfor bliver du så påvirket alligevel?
»Jamen, det gør man jo. Klart, sproget er min mest sårbare side. Det er der, hvor folk bare kan sige, “der kan du se, nu har du været her i så mange år, og du kan stadig ikke sproget”. Jeg vil ikke være i den gruppe, og derfor gør jeg alt for at udtale mig rigtigt, sige det rigtigt«.

Hvis du laver en talefejl, må jeg så gerne irettesætte dig?
»Det kommer an på situationen. Måden du gør det på. Vores relation. Hvis måden er rigtig, kan du vel gøre det når som helst. Hvis ikke, så kan man komme til at føle sig rigtig dum. Grammatisk vil jeg gerne rettes, men ikke på udtalen«.

Hvad er så måden at gøre det på, hvis du ikke skal føle dig dum?
»Du skal have pokerfjæs og bare sige det helt nøgternt og seriøst. Sådan og sådan hedder det – og så bare komme videre. Jeg vil rigtig gerne rettes, for så bliver jeg bedre. Sprogligt er jeg blevet rettet i hele mit liv. Men du må ikke grine, hvis du retter. Og under ingen omstændigheder involvere alle mulige andre i det. Jeg har oplevet, at hele min afdeling på sygehuset er blevet involveret, hvis jeg har sagt noget forkert. Da følte jeg mig meget dum«.

Er det ikke mobning?
»Jo, og det kan det være. Når nogen igen og igen bliver ved med at køre ting, jeg sagde for 14 dage siden. Det er virkelig hårdt. Du ved, hvor man kan mærke en klump i halsen og bare ikke synes, det er sjovt at blive hængt ud – alene på grund af en sprogting. Man føler total afmagt«.

Hvis du nu vender den om, og hører en anden udlænding tale dansk med fejl og sjov udtale, reagerer du så ikke ligesom danskerne?
»Nej, slet ikke. Jeg er ikke mere hellig end alle andre og kan godt grine af det. Men jeg har ikke noget imod at koncentrere mig for at lytte, forstå og tilsidesætte mine
fordomme. Jeg har jo selv prøvet det i så mange år«.

Føler du dig ikke accepteret?
»Altså, det kan være rigtig svært at komme ind i en gruppe. Men man kan bruge sin etnicitet til at lave sjov for at blive accepteret. Spille klovn og sige dumme ting er en meget nem måde. For så er det sjovt, og pludselig har man noget til fælles«. »Derfor tænker jeg meget over, hvordan jeg kan navigere uden om sprogbarrierer. Grine med, når folk siger noget. Jeg prøver at matche dem så meget som muligt, så jeg ikke kommer til at føle mig anderledes, når jeg taler med accent. Det er uretfærdigt, men virkeligt«.

Betyder det, at du gør alle mulige krumspring for at blive taget alvorligt?
»Ja, hvis jeg vil føre en alvorlig samtale, så gør jeg meget ud af at ligne dem så meget som muligt. Klæder mig ikke etnisk og matcher dem med mit kropssprog. Og så forsøger jeg at skabe en kontakt, så den anden person synes, at jeg er rar at være sammen med«.

For at gøre sprogbarrieren mindre?
»Ja, alt det her sker inden, så vedkommende ikke sætter mig i bås og jeg ikke bliver ramt af deres fordomme. De skal fokusere så lidt som muligt på ting, som sætter fokus på sproget«.

Synes du om dette indlæg?