Lad andre om de muslimske kommentar
Klumme i 24timer, den 25 april 2008
”Vi ringer til alle muslimske politikere, og derfor vil jeg gerne høre, hvad du som muslimsk politiker mener om….” spørger en journalist fra en af landets store aviser. Jeg siger, at han nok har ringet forkert, da jeg er en SF-politiker. Men han hører slet ikke, hvad jeg siger. For han er fast besluttet på, at få en muslimsk kommentar.
Han er ikke den eneste, der har stillet mig sådan et spørgsmål. Hver uge ringer journalister og tilbyder mig at være på i nyhedsudsendelser eller kommentere i aviserne. Forleden var det endda et tilbud om, at jeg kunne få lov til at sidde over for selveste Pia Kjærsgaard i en af mest sete programmer. Eneste forudsætning var, at jeg skulle udtale mig som muslimsk politiker eller agere som indvandrerekspert.
Selvom det kan være fristende med en så let mulighed for at komme til orde – når jeg selv har brugt ualmindelig lang tid på gøre journalister interesserede i f.eks. en sag om udsatte børns problemer – bliver jeg alligevel nødt til at takke nej. Hvorfor? Jo, fordi jeg ikke er en muslimsk politiker, men en SF-politiker. Fordi jeg ikke er islamekspert, men højest kan betegne mig selv som sygepleje-ekspert. Fordi jeg ikke er integrationsordfører, men socialordfører, og fordi jeg er folketingsmedlem for et socialistisk parti og ikke et islamisk parti.
Det er ikke kun danske journalister, der har en forestilling om at jeg med min minoritetsbaggrund helst skal beskæftige mig med integration, flag-afbrændinger, Hiz-But-Tahir eller indvandrernes kultur. Forleden ringer en tyrkisk kvinde til mig og siger, at jeg som ”tyrkisk politiker” burde havde taget hjem til familien til det dræbte avisbud Deniz for at kondolere. Jeg fortæller hende, at jeg som socialordfører har udtalt mig i pressen om sagen og samtidig arbejder med at få vedtaget konkrete tiltag, der kan forebygge flere af den slags tragedier. Men for hende er det altafgørende, at jeg som tyrkisk politiker gør, som man plejer at gøre i Tyrkiet. Nu går sladderen om, at jeg nok er for snobbet. Og jeg skal ikke glemme at varetage de tyrkiske interesser, formaner hun.
Jeg prøver at forklare hende – som jeg prøver at forklare alle dem der gerne vil have en ”muslimsk” eller en ”tyrkisk” udtalelse – at jeg er valgt i Danmark af danske borgere. At jeg går ind for adskillelse af religion og politik. At jeg først og fremmest føler mig som socialistisk dansker. Og at det, jeg allerhelst vil snakke om, faktisk er noget så traditionelt som problematikken om, hvordan vi bedst hjælper de socialt udsatte!
Synes du om dette indlæg?
