Når terrorister vinder

Klumme i 24 timer 27 september 2007

Når terrortruslen sætter dagsordenen oplever unge etniske mænd, at ingen vil sidde ved siden af dem i bussen, og der bliver kigget mistænkeligt på folk med fyldte rygsække. Ja selv jeg har mærket terrorfrygten ramme.

Under Muhammedkrisen var jeg til møde på mit arbejde. Mens vi ventede på alle kom, gik jeg i gang med at rydde op i min taske for at udnytte tiden. En børnesok, en gammel serviet og et sjippetorv var nogle de fund jeg gjorde. Så blev jeg pludselig glad, da jeg fandt et stearinlys med ståltråd om, som min søn havde lavet i børnehaven. Jeg trak det op for at vise det til en af de andre, hun fik store øjne og sagde ”Åh Gud, en bombe”. Jeg synes det var morsomt, at hun syntes det mørke stearinlys lignede dynamit og grinte med.

Så sagde hun – dybt alvorligt – noget der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. ”Undskyld, jeg kom til at tænke højt”. Så kom der en lang stilhed. Jeg blev helt mundlam over at hun faktisk, bare ét splitsekund, kunne tro, at jeg havde en bombe.

Situationen er et grotesk eksempel på, hvordan et af terrorismens første ofre er de muslimer som med ét bliver set på med andre øjne. Men nogen rammes endnu mere af terror-truslen. Nemlig alle dem, der rammes af frygten. Som pludselig får en hverdag fyldt med farer, risici og potentielle bombemænd.

Forleden kunne man f.eks. læse, om en mand, der var så overbevist om, at der kommer en terrorhandling på Nørreport station, at han på vej til arbejde skifter tog på Østerport i stedet.

Jeg tror faktisk min kollega havde det sværere med sin angst, end jeg havde det med hendes mistro. For terroristeres farligste bombe er frygt. Det er netop, når vi lader frygten styre vores adfærd og hvordan vi dømmer hinanden – at terroristerne virkelig har vundet!

Man kan spørge sig selv om ikke medierne går terroristernes ærinde, når man den ene dag kan læse en grundig beskrivelse af, hvor lidt brintoverilte og acetone der skal til for at fremstille en bombe. Den anden dag PETs detaljerede beskrivelse af ”den typiske terrorist”.

Det er netop sådan frygten spredes. Og det er jo netop det terroristerne allermest ønsker.

Synes du om dette indlæg?