Nydanske kvinder

Beskæftigelsesministeriets nyhedsbrev i juni 2007 ”I Job Nu” http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/2C74C967-92A5-4B15-9694-E10699DC475F/0/ijobnu_2_2007.pdf

Stop diskrimination af nydanske kvinder på arbejdsmarkedet

Özlem Sara Cekic
31 år, sygeplejerske med rødder fra Tyrkiet. Hun blev gift som 20-årig i et
arrangeret ægteskab, er mor til en dreng på otte, skilt og netop gift for
anden gang. Özlem arbejder som børnesyge plejerske, er politisk aktiv og
en fl ittig foredragsholder. Desuden er hun formand for Mangfoldighedsnetværket
for al sundhedspersonale med etnisk baggrund.

Özlem Sara Cekic er en kvinde med mange jern i ilden. Når hun ikke springer frem på skærmen som tv-vært på Mission Inte gration eller skridter gangene på Rigshospitalet tynde som børnesyge plejerske, er hun formand for et netværk for al sundheds personale med etnisk baggrund. Her når historier om diskrimination på arbejdspladsen ikke sjældent hendes ører:

“Jeg hører ofte om nydanske sosu-hjælpere eller sygeplejersker, der i hverdagen oplever forskelsbehandling fra patienter eller kolleger. De oplever f.eks. at blive valgt fra til konkrete opgaver pga. deres hudfarve eller kulturelle baggrund. Efter min mening er det fuldstændigt uacceptabelt, når borgere, der ringer ind til kommunen for at bestille en ‘hvid hjemme hjælp’, bare bliver henvist til en privat leverandør, som en undersøgelse, vi for nylig har foretaget i Mangfoldighedsnetværket, har vist. De ansvarlige myndigheder er nødt til at slå hårdt ned på den slags diskrimination
- ellers risikerer vi, at stærke kvinder, der har taget sig en uddannelse og fået et job, alligevel ikke føler sig accepteret som ligeværdige borgere i samfundet”.

I stedet for den megen fokus på nydanske kvinder uden job skulle aviserne hellere bruge noget mere spalteplads på de kvinder, der er i job, hvis det stod til Özlem Sara Cekic:
“Minoritetskvinder bliver alt for ofte fremstillet i en offerrolle: ‘Vi skal hjælpe dem i gang …’ I stedet for hele tiden at snakke om dem, der står uden for arbejdsmarkedet, skulle vi hellere tale om dem, der allerede er i arbejde – og som bliver diskrimineret.

Det er jo grotesk, at man f.eks. laver dyre kampagner for at rekruttere nydanske kvinder til social- og sundhedssektoren, fordi der er mangel på arbejdskraft, hvis man ikke bagefter sørger for at fastholde dem. Vi taber stort som samfund, hvis ikke
vi gør noget ved disse ting”.

Selv om hun også selv har oplevet følelsen af at blive kigget på med fordomsfulde øjne, nægter Özlem Sara Cekic at blive pessimist. For i mødet mellem mennesker sker der overraskende ting:

“Jeg kender en kvinde, som engang blev sendt ud som hjemmehjælper til en mand, hun havde hørt ikke brød sig om nydanskere. Og ganske rigtigt; da hun møder op, smækker han døren i hovedet på hende. Men hun blev bare ved med at komme og ringe på hver dag, og efter to måneder åbnede han en dag døren og sagde: ‘Nåh, kom ind med dig – jeg har alligevel noget tøj, der skal syes’. De to endte med at få et utroligt nært forhold, og da han døde, efterlod han det eneste, han ejede af værdi, nemlig sy maskinen, til hende. For mig er den historie meget smuk, for
den viser, at fordomme skyldes, at vi ikke kender hinanden. Når vi først tager et skridt og lærer hinanden at kende, skifter vi holdning. Det er i mødet, at fantastiske ting sker”.

Synes du om dette indlæg?