Nyt fra Özlem

Jeg haft rygende travlt i den sidste måneds tid, for der er så meget jeg gerne vil nå, inden jeg går på barsel. Min bog “fra Føtex til Folketinget” er udkommet, men det sender jeg et særskilt nyhedsbrev ud om senere. I første omgang er her et overblik over de politiske sager, jeg været hen over.

Travlhed før barsel

Jeg haft rygende travlt i den sidste måneds tid, for der er så meget jeg gerne vil nå, inden jeg går på barsel. Min bog “fra Føtex til Folketinget” er udkommet, men det sender jeg et særskilt nyhedsbrev ud om senere. I første omgang er her et overblik over de politiske sager, jeg været hen over.
 
 

Fixerum og anonym stofbehandling

Noget af det, der har optaget mig meget i den sidste tid, er hvordan man bedst hjælper misbrugere af narko og hash? Den nuværende forbudspolitik har tydeligt vist sig ikke at hjælpe. Med omkring 250 dødsfald om året har Danmark den tredjehøjeste dødelighed i Europa, kun overgået af Luxembourg og Estland.

For at hjælpe de udsatte narko-misbrugere foreslår vi i SF, at der etableres fixerum, hvor stofmisbrugere kan tage deres stoffer under ordnede forhold og med sundhedspersonale til stede. En ide, som både Socialdemokrater, Radikale, Enhedslisten og en række eksperter har støttet i medierne. DF er også positive, men vil ikke stemme for forslaget.

Der er desuden et stigende antal “weekend-narkomaner”, som samtidig har gode jobs, og derfor er nervøse for at folk skal opdage deres misbrug, hvis de søger behandling. Derfor fremsatte jeg et forslag i Folketinget om mulighed for anonym behandling af stofmisbrugere. Forslaget medførte, at Karen Jespersen lovede, at der nu vil blive udformet forsøg med anonym behandling i København og på Fyn!

Når det kommer til at forebygge misbrug af hash, og til at bekæmpe den kriminalitet, der er knyttet til er det straks mere kompliceret. Jeg har mødtes med en lang række eksperter og meningsdannere inden for feltet for at vurdere hvad de bedste løsninger vil være. To ting står ihvertfald klart: Den nuværende forbudspolitik styrker det kriminelle marked og svækker mulighederne for oplysning, afvænning og forebyggelse af misbrug. Mit umiddelbare bud, på hvordan vi skal gribe problematikken an er at nedsættes en kommission, der skal undersøge mulighederne for en eller anden form for afkriminalisering af hash, f.eks. en model som de hollandske coffee-shops. En ny undersøgelse fra Synovate Vilstrup viser, at hele 59 procent af danskerne gerne vil afkriminalisere brugen af hash.

Se SFs forslag om fixerum
Se Debatten om B-forslag om Anonym stofbehandling
Kræver plan mod narkodødsfald
Mere plads til stofmisbrugere
Fri hash, nu
Danskerne siger JA til fri hash

 
 

Udsatte unge har brug for støtte, ikke sanktioner

Når flere unge ender i bander og kriminalitet på Nørrebro, er det blandt andet fordi socialforvaltningen og budgettet til foranstaltninger er skåret ned til et minimum. Formanden for socialrådgiverne i København har beskrevet, hvordan besparelser f.eks. betyder, at familier på Nørrebro sidste år skulle have det 20 pct. værre, end året før. før myndighederne greb ind. Når udsatte børn og unge ikke får den hjælp de har brug for, overrasker det mig ikke, at det ender galt.

Og det er ikke kun i København, der mangler ressourcer. En ny undersøgelse fra Socialrådgiverforeningen viser, at nogle steder har enkelte medarbejdere op til 110 børnesager, mens det anbefalede maksimum er 55 sager. Undersøgelsen konkluderede, at kommunerne gennemsnitligt overskred de anbefalede sagstal med 17 procent på børnefamilieområdet og 60 procent på børnehandicapområdet. Med den viden i baghånden er det deprimerende, at høre regeringens snak om sanktioner og ungepålæg. Vi kan ikke prioritere ressourcer til at hjælpe de udsatte unge – så vi stiller dem overfor trusler om sanktioner i stedet for, synes ræsonnementet at lyde.

Regeringens svar på vores kritiske spørgsmål til ungepålægget
110 tunge familiesager til én sagsbehandler
Udsatte: SF: København svigter udsatte børn

 
 

Mere tilgængelig psykiatri kan forebygge skudepisoder

For et par uger siden blev en sindslidende dræbt af politiet, da to betjente blev sendt ud for at tvangsindlægge ham. Han var en traumatiseret tidligere soldat, der blev skræmt af uniformer, ogg de to politibetjente kom desværre alene uden psykiatrisk bistand. Det var en tragisk hændelse for alle parter.

En rapport fra 2007 om politiets brug af skydevåben viser, at af de 23 tilfælde, hvor der blev afgivet skud, var sindslidende involveret i de 16 sager. Derfor var min reaktion på hændelsen, at indkalde justitsministeren i samråd for at høre, hvordan ministeren vil forebygge at politiet skyder på sindslidende. Jeg synes man burde stille krav om, at der altid er en psykiater til stede, når politiet rykker ud til sindslidende. Derudover viser denne sag også, at der er brug for bedre koordinering mellem forvaltningerne, så sindslidende ikke falder mellem to stole fordi ingen tager ansvar. Og der er behov for en mere tilgængelig psykiatri, så der 24 timer i døgnet er mulighed for at snakke med nogen, når man som sindslidende får det dårligt.

Pistolskud mod sindslidende kan undgås
Samrådsspørgsmål

SF: Det her må bare ikke ske

 
 

Uambitiøse Regioner, men indrømmelse fra Jakob Axel

Psykiatrien var også i fokus, da Danske Regioner fremlagde deres bud på visioner på psykiatrien. Jeg blev positivt overrasket over viljen til at give ressourcer til området, og sundhedsministerens melding om at de ikke nødvendigvis skal komme fra satspuljerne. Ligesom jeg synes det er positivt, at man nu i højere grad vi opkvalificere psykologer til at varetage opgaver i psykiatrien (dog uden at give dem mulighed for behandlingsansvar).

Men samtidig syntes jeg dog at oplægget var skuffende uambitiøst. Der var ingen nye visioner om bedre inddragelse af pårørende til sindslidende, selvom forskning viser, at inddragelse af patientens netværk hjælper patienten til at komme sig. Der var forslag om mere overvågning af kriminelle sindslidende, fremfor reelle tiltag for at forebygge, at de sindslidende falder mellem to stole, hvor ingen forvaltninger tager ansvaret for deres behandling. Det er netop, når de ikke får behandling, at de begår kriminalitet. Og der var ingen håndfaste mål om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, til trods for at Danmark internationalt kritiseres for at bruge for meget tvang.

Medio marts havde jeg kaldt sundhedsministeren i samråd for at høre, hvad han vil gøre for at nedsætte brugen af tvang. Han afviste at sætte konkrete tal på, hvor mange sager med brug af tvangsfiksering på de psykiatriske afdelinger, der er acceptable. Men på SFs opfordring lovede han derimod at han til september vil sætte et såkaldt gennembrudsprojekt i gang, der skal mindske tvangen over for patienter på landets psykiatriske afdelinger. Det synes jeg var et rigtig positivt skridt fremad!

Minister vil ikke sætte konkrete mål for tvang
SF efterlyser mindre tvang i plan

Link til Danske Regioners visionsoplæg
Politikere tager afstand fra hånd- og fodremme

 
 

Hurtigere hjælp til selvmordstruede

Mange af de anslået 7000 Personer, der årligt prøver at begå selvmord får i dag ikke den hjælp de har brug for. Og det øger risikoen for at de gentager deres selvmordsforsøg. Samtidig har pårørende til personer, der har prøvet at begå selvmord, ikke automatisk ret til hjælp eller støtte, selvom et selvmordsforsøg kan være en traumatiserende oplevelse for hele familien.

I TV2 stod Freja på 24 år frem og fortalte, hvordan hun havde prøvet at tage livet af sig med piller. Efter udpumpning på hospitalet, blev hun sendt hjem uden hjælp og støtte hverken til hende eller hendes forældre. SF stiller nu sammen med Enhedslisten et forslag, der vil give personer der har prøvet at begå selvmord, og deres pårørende, ret til hurtig hjælp og støtte.

Behandlingsgarant i til selvmordstruede
Se beslutningsforslag om ret til behandling til selvmordstruede

 
 

Regeringen producerer fattigdom

En kvart million danskere lever i fattigdom, viste en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mange af dem er personer, som er på nedsatte kontanthjælpsydelser, men Regeringen bliver ved med ikke at ville afskaffe starthjælp, 450 timers regel og kontanthjælpsloftet. Derfor har jeg igen været ude og foreslå en nødpakke til de fattige børn, for at illustrere hvilke konsekvenser fattigdommen har for de udsatte familier. Og jeg har besluttet at genfremsætte SFs beslutningsforslag om at indføre en officiel fattigdomsgrænse, så vi får en enighed om hvilke levestandarder vi mener er acceptable i dagens Danmark.

Mange af dem, der for alvor rammes af fattigdommen, er dem der ender med at være fast at skule leve af midlertidige ydelser, såsom kontanthjælp, ledighedsydelse mv. Der er i dag næsten 50.000 mennesker, der har været på midlertidige ydelser i over 5 år. Det synes jeg ikke er acceptabelt. Hvis mennesker ikke har kunnet finde et job i så lang tid er det enten fordi de burde have førtidspension eller rehabiliteringsydelse, eller fordi de har brug for særlig hjælp for at finde en indgang til arbejdsmarkedet.

Den 14.april skal beslutningsforslaget om afskaffelse af fattigdomsydelserne, som en samlet opposition har stillet debatteres. I den forbindelse vil jeg gerne inviterer alle dem der er ramt af disse regler, eller dem der arbejder med disse mennesker, til at komme med ind i folketingssalen for at overvære debatten.
Læs min klumme i 24 timer: Hvordan har du det?

R vil af med lave sociale ydelser
47.800 på ‘ midlertidig ydelse’ i over 5 år
Se debat om fattigdomsydelserne i FT
Se SFs nødplan for de fattige børn

 
 

Karen J tænker mere på muslimer end på fleksjobbere

Personer, der visiteres til fleksjob, har ofte rigtig svært ved at finde et egnet fleksjob, og får sjældent den hjælp de har brug for til jobsøgningen. Ligesom det er et problem, at der ikke er fleksjobs nok. Nye tal viser, at næsten hver fjerde fleksjob-visiterede er uden job. Og mens de venter, har de kun ledighedsydelse at leve for, ligesom de ikke har ret til ferie, som andre arbejdsledige.

Jeg foreslår derfor, at der skal være krav om at alle større arbejdspladser opretter et vist antal fleksjobs. Det er også den eneste måde vi kan sikre, at det ikke bliver de svageste på arbejdsmarkedet der kommer til at betale den dyreste pris for finanskrisen. Netop fleksjobbernes problemer er en af de ting vi skal tage op under de kommende førtidspensionsforhandlinger.

Problemet er bare, at Karen Jespersen, der er ansvarlig minister på det her område, bliver ved med at udskyde og trække forhandlingerne i langdrag. Det virker som om hun stadig har for travlt med at snakke om muslimer, og derfor misser at tage sig af nogle af de alvorligste problemer på socialområdet. I en ny meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 erklærer 40 procent af alle vælgere sig enige i, at statsministeren burde give velfærdsministeren besked på at koncentrere sig om velfærd frem for integrationspolitik. Jeg har skrevet til ham med samme opfordring, men han har måske også for travlt med andre ting til at varetage sit ansvar som regeringsleder?

Karen Jespersen tror hun er integrationsminister
SF til Fogh: Fyr Karen Jespersen
Ledige venter for lang tid på fleksjob

 
 

Opsyn med religiøse sekter

Der bliver ved med at dukke sager op om overgreb mod børn i de kristne trosbevægelser Evangelist og Faderhuset. Jeg har snakket med Børns Vilkår, der har kontakt til flere børn som kan fortælle om overgreb og om hvordan de levede i evig frygt for, hvorvidt de voksne ville tro de blev besat af en djævel. Det er en gruppe børn, det er rigtig svært at holde øje med. Mange går ikke i almindelige skoler og daginstitutioner, forældrene virker udadtil ekstremt ressourcestærke, og der er ikke nogen eksterne folk der har føling med hvordan børnene reelt trives. Det er derfor jeg har været ude og foreslå, at der oprettes et nationalt sekt-center, som skal hjælpe myndighederne med at overvåge hvad der foregår i sekt-agtige religiøse samfund – og sikre at børn ikke udsættes for psykisk eller fysisk vold.

Debat: Skal de religiøse samfund overvåges
SF: Center skal overvåge Faderhuset
Religiøse samfund skal overvåges
SF: Danmark skal have sektcenter

 
 

Anbefalinger


Mød op.
Til Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania 5.juni kl 14. Der vil være stande fra alle slags grupper, der har det til fælles, at deres grundlovssikrede rettigheder er i truet. Det er grupper som: Flygtninge, Hjemløse, Arbejdsløse, Flexjobbere, Aktiverede, Passiverede, Førtidspensionister, Originaler, Dusinmennesker, Christianitter, Grønlændere, Ordblinde, Loftsramte, Ophængte, Nedtrampede, Frelste og Fortabte. Læs mere.

Læs. Johanne Myginds nye bog Opdrift – Elleve mønstrebrydere fortæller. Johanne Mygind er gået ud i virkeligheden og har mødt dens mønsterbrydere og hørt deres farverige, chokerende, imponerende, sørgmodige og ikke mindst meget forskellige historier. Det er en bog jeg glæder mig til at læse! Se mere her

Se Fotos
. Med “Heroines” viser Ivar Tønsberg gennem politikerportrættets genre et billede, hvor kun kvinder, men ingen mænd er tilstede. Gennem en række portrætter af kvindelige mf’ere giver han med udstillingen sit bud på kunstens væsen. Tønsberg ser på udseendet og spørger til dets betydning for succes. Sendte det faste blik, det tykke hår, den stærke hage eller den smilende mund hende i Folketinget? Og er det bare schein, eller kommer vort indre til udtryk i vort ydre? Sidder viljen i kødet? Det foregår på Møstingshus frem til 19. april.

Hjælp. En nygift familie leder efter et sted at bo. De venter barn om et halvt år og har brug for et sted, hvor der også er plads til den lille baby. En 3-værelses lejlighed på Nørrebro, Nordvest, Østerbro eller Frederiksberg. Og gerne en husleje på ca. 5000 kr. Skriv til hans.winther@stofanet.dk,  hvis du kan hjælpe.

Lyt med
. Tirsdag dag den 21 april klokken 19. 30 på Christiansborg, hvor jeg fortæller om min nye bog “Fra Føtex til Folketinget”. Det er min personlige fortælling om en lang rejse, der starter i Tyrkiet går via modtageklasse, praktik i Føtex, arrangeret ægteskab og engageret græsrodsarbejde, og – foreløbig – ender i det danske Folketing. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til sfinha@ft.dk senest mandag den 20. april. Du kan læse mere om bogen i det kommende nyhedsbrev.

Oplev. Tyrkisk kvindeaften den 4. april kl. 19.30 på Akdeniz restaurant, hvor den tyrkiske musiker Zeki Sadik spiller med sin gruppe. Der er både modeshow fra den tyrkiske designer Serpil, mavedans, og en clairvoyant, som læser din fremtid. Tilmelding er nødvendig. Læs mere.

De bedste hilsner

Özlem


Synes du om dette indlæg?

Kontakt: ozlem.cekic@ft.dk | +45 3337 4419