Özlem åbnede ungemessen på Nørrebro med denne tale..

”Hvordan ser jeg de unges uddannelses- og erhvervsmuligheder i 2010..?

Tak for invitationen. Det er en stor ære at få lov til at snakke til Danmarks fremtid. Det er bare for cool at se så mange unge samlet, og det er især cool fordi I alle sammen kæmper om samme projekt, nemlig for at få lov til at realisere jeres drømme.

Martin Luther King sagde i 1960ernes raceopdelte Amerika, at han havde en drøm. En drøm som handlede om at hans små børn en dag ville leve i et land, hvor de ikke vil blive bedømt ud fra deres hudfarve, men ud fra deres karakter. En drøm om at en dag ville små sorte drenge og piger gå hånd i hånd med små hvide drenge og hvide piger – som søstre og brødre…

Det kan betale sig at have en drøm. Drømme er med til at sætte de mål vi kæmper for. Jeg ønsker, at Danmark om 5 år, er et samfund, hvor alle unge får mulighed for at realisere DERES drømme. Jeg ønsker, at I unge skal få de muligheder, som mange af jeres forældre ikke havde.

Jeg var ca. i jeres alder. Dér i 90’ernes København, hvor ingen troede at vi andengenerations etnoer havde nogle drømme og heller ej, at vi var i stand til at kæmpe for vores drømme. Men til manges overraskelse blev rigtig mange af os mønsterbrydere.

Vi blev de unge som fik sig en uddannelse og fik os en job, selvom alle og enhver troede at vi ville ende i den lokale schawara bar eller den lokale Føtex. Men vi havde vores drømme, som vi stræbte efter. Vi var mange der mødte modstanden – janteloven som I alle sammen kender, diskriminationen som nogle kender, hvor smerten og bitterheden ikke er til at bære og magtesløsheden over barriererne i uddannelsessystemet, som kan give en store nedture, hvor man føler man gror fast.

Det der gjorde at vi holdt fast var at det var lidt sejt at gå mod strømmen og få den uddannelse vores forældre aldrig fik. Vi ville realisere vores drømme.
Jeg gennemførte min uddannelse som sygeplejerske. Jeg er nu 28 år og har en søn på 6 år.

Jeg laver politik både i min fagforening og i SF for at min søn får et bedre Danmark end i dag, et land, som han kan være stolt af. Og for at også han får mulighed for at realisere sine drømme, uanset hvor urealistiske eller ufornuftig jeg som forælder synes de er ?

Jeg drømmer om at vi 2010 ikke oplever et sort/hvid opdelt uddannelsessystem og at I vil blive behandlet respektfuldt uanset hvilken familiebaggrund, hudfarve eller religion I har.

Jeg drømmer om et Danmark som i 2010 kan tilbyde alle med behov er en praktikplads, så det ikke er det der blokerer vejen til fremtiden.

Jeg drømmer om at I unge har en aktiv skabende rolle i formning af jeres uddannelser og at I bliver inddraget, respekteret og har medbestemmelse over jeres uddannelse. Og at der er ikke er barrierer, der fratager jer lysten til at lære og udvide jeres horisont.

Jeg drømmer om en fremtid, hvor man – uanset hudfarve – ikke uddanner sig til arbejdsløshed og hvor vi er i stand til at se mangfoldigheden som en styrke og ikke som en svaghed.

Vi har alle sammen et ansvar for at hvordan 2010 skal se ud. Det er ikke kun de andre der skal gøre noget, men der er også dig Mohammed, dig Martin og dig Louise, som er i gang med en uddannelse.

Det er også jer, der skal slå i bordet for at få indflydelse og mulighed for at realisere jeres drømme. For det her handler om jer! Det handler om jeres hverdag, om jeres fremtid og det handler om jeres drømme.

Men I voksne skal også lytte med. For i første omgang er det også jeres ansvar, at lytte til de unges drømme og ideer. Tage dem alvorligt. Og give dem mulighederne for at prøve dem af. I skal ikke på forhånd afskrive muligheder fordi I ved det vil blive svært. I skal som jeg sige til de unge: Kast jer ud i det.

Vi tror på jer. Kæmp for jeres drømme.

Synes du om dette indlæg?