Perler og kartofler

I Tyrkiet er kartofler fattigmandsmad, men det er efterhånden gået op for mig, at sådan er det ikke i Danmark. Her har kartoflerne en næsten hellig status, som hele nationen værner om. Det er nok derfor, at mange ‘perler’ kalder majoritetsdanskerne ‘kartofler’, når de ikke hører det.

Jeg har lært, at man skal være påpasselig, når man udtaler sig om Danmarks stolthed. Forleden uddelte et firma Vildmosekartofler i Snapstinget. Ligesom alle andre spurgte de også mig, om jeg ville have en af de meget fine pakker kartofler med hjem. Mens jeg tog imod kartoflerne, tog en fotograf billeder, og stemningen mindede mere om en prismodtagelse end en kartoffel-uddeling.

I  kantinen bestod menuen også af kartofler. Kartoffelsalat, kartoffelsuppe, kartoffelbrød kartoffel i skiver, kogte kartofler og så videre. Mens jeg nød min frokost med mine kolleger, kom en journalist fra det samme firma og spurgte, hvad jeg ville lave af det halvandet kilo kartofler, jeg havde fået. Hun ville nemlig skrive en artikel om det.

Meget spontant og uden yderligere strategiske overvejelser sagde jeg: ‘Nok kartoffelmos til min datter’. Så kunne jeg godt se på hendes og på min kollegas ansigt, at det absolut ikke var det rigtige svar. Jeg tænkte, så det knagede. Det drejede sig jo om nationens varemærke, og derfor skyndte jeg mig at tilføje, at jeg også ville lave pomfritter til min søn i håb om, at det nok var et bedre bud.

Men nej. Det blev lidt stille, og hende, der førte pennen, havde heller ikke flere spørgsmål og søgte hen til et andet folketingsmedlem.

Min kollega vendte øjne af mig, mens hun rystede på hovedet: ‘Pomfritter? Vil du lave pomfritter af de første nye danske kartofler?’ Så fik jeg en lang historisk integrationsrejse om kartofler og de 100 rigtige svar, jeg kunne have valgt at komme med. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det.

Samme aften havde jeg mine forældre på besøg, og de spurgte til den fine pakke på køkkenbordet. De blev begge meget overraskede over indholdet og den måde, jeg havde fået dem overrakt i Folketinget. Min fars reaktion var: ‘Er det fordi, der er nogle kartoffelbønder, der strejker?’ Mens min mor straks gik i gang med at skrælle dem, så hun kunne lave pomfritter til børnene.

Jeg nåede at stoppe hende, mens jeg indigneret sagde: ‘Nej, nej mor, det er meget fine kartofler. Dem laver man ikke bare pomfritter af.’ Hun kiggede på kartoflerne og på mig og sagde: ‘De ligner altså helt almindelig kartofler, hvad laver man så af dem?’ Og se, dét var jeg ikke kartoffel nok til at svare fornuftigt på.

Synes du om dette indlæg?