link til ressourcer til sindslidende Link til Hjælp til fattige børn Link til Tillid til offentliget ansatte

Politiet skal undersøge Faderhuset

Der bliver ved med at dukke forfærdelige historier op om, hvad der foregår i Ruth Evensens faderhus. Flere tidligere medlemmer af frikirken har, uafhængigt af hinanden fortalt forfærdelige historier om blandt andet træningslejre, hvor børn udsættes for fysisk og psykisk pres. Det er ganske enkelt uacceptabelt, mener SFs socialordfører Özlem Cekic, som nu vil have velfærdsministeren til at undersøge sagen.

“Den slags forfærdelige, systematiske overgreb, som i dag er beskrevet i Kristeligt Dagblad, må ganske enkelt ikke finde sted i dagens Danmark, det er fuldstændig uhørt, at børn bliver udsat for den slags. Derfor har jeg bedt ministeren om en redegørelse for sagens forløb, så vi kan finde ud af hvem der er ansvarlige for de her børns forfærdelige historier om hvad der foregår i Faderhuset”, siger Özlem Cekic.
Özlem Cekic har derfor bedt ministeren om en redegørelse for sagens forløb, for at finde ud af, om myndighederne griber ind som de skal. Hvis det viser sig, at de sociale myndigheder ikke har mulighed for at hjælpe de 44 børn kan det, ifølge Özlem Cekic, ende med en politianmeldelse af Ruth Evensens faderhus.
“Hvis de uhyggelige historier vi har hørt, fra tidligere medlemmer af denne såkaldte frikirke er rigtige, må det blive en sag for politiet. Der er jo tale om både fysiske og ikke mindst psykiske overgreb mod børn ned til 10 års alderen og det er som bekendt strafbart”, slutter Özlem Cekic.
Özlem Cekic kan kontaktes på: 33 37 44 19

Synes du om dette indlæg?

Kontakt: ozlem.cekic@ft.dk | +45 3337 4419