Sankt Hans aften med hjemløse

Sankt Hans aften havde jeg den fornøjelse at være sammen med en stor gruppe hjemløse og en masse andre mennesker på Enghave Plads. Det er altid sjovt at komme tilbage til mit barndomskvarter, denne gang fordi SF-Vesterbro holdt Sankt Hans aften for hjemløse.

Vi startede aftenen med at grille og spise, og heldigvis havde rigtig mange hjemløse også taget imod invitationen om at komme og fejre Sankt Hans aften. Jeg kan slet ikke mindes, at jeg før har grillet svinepølser – og i hvert fald ikke så mange, som jeg gjorde den aften! Jeg havde min søn Furkan med, og vi fik lov at være grillmestre.

Mange hjemløse syntes, det var sjovt, at Furkan og jeg skiftedes til at råbe “Varme pølser!”, når pølserne var klar til at blive spist. Med stor tålmodighed ventede de på, at Furkan kunne give dem de varme pølser, mens de med stor interesse sludrede med ham.

En anden ting, der også slog mig, var hvor beskedne de hjemløse var. Selvom SF-Vesterbro havde købt et par hundrede pølser, tog de hjemløse først en ekstra pølse, da jeg opfordrede dem til det. De var meget optagede af, om der var nok til alle. Solidaritet er en meget smuk værdi, og jeg ville ønske, at vi altid også var solidariske med de grupper, som ikke har ligeså meget som os, og som af forskellige årsager kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.

Jeg var blevet inviteret til at holde båltalen - selvom der intet bål var! Der talte jeg om, hvorfor vi holder nogen ude af samfundet, og hvorfor nogle bliver udstødte. Sankt Hans aften plejer man jo at brænde bålet og heksen af, og det minder mig, om hvordan nogle mennesker i vores samfund bliver overset og behandlet som om de er uønskede. Jeg fortalte også om nogle af mine mange gode oplevelser med hjemløse, og om hvorfor der er brug for, at vi sætter fokus på de forhold, som mange hjemløse lever under.

Efter talen kom en hjemløs over til mig og gav mig hånden, mens han sagde: ”Det er fandeme lang tid siden, at nogen har talt til som ligeværdig. Det bliver jeg sgu rørt af”. Først troede jeg, at han mente det for sjov, men da jeg kunne se alvoren i hans røde øjne, var jeg ikke et øjeblik tvivl om, at han mente det. Jeg blev bare så flov. Flov over at vi i dagens rige Danmark kan behandle en gruppe mennesker så respektløst. Flov over at min søn skulle høre, at mennesker, der ikke har haft de nemmeste kår i deres liv, bliver udsat for ligegyldighed, vold og tilråb.

Men heldigvis havde også mange andre københavnere; gamle, unge og familier med børn, valgt at fejre denne aften med de hjemløse. Alle var ligeværdige den aften, og alle ville gerne være en del af fællesskabet. Det fik mig til at huske på, at mange mennesker også vil de hjemløse det godt.

Det var en rigtig god afslutning på et meget meningsfuldt arrangement, der handlede det om at samle folk i stedet for at udstøde nogen.

Synes du om dette indlæg?