SF holdt landsmøde i weekenden
Derfor vil min opfordring være til de radikale, lad os nu skabe håb i stedet for svigt, lad os skabe forandring i stedet for forstening og lad os skabe resultater frem for passivt at se til mens regeringen gør de fattige fattigere. For kun sammen kan vi vælte tante Karen!
Tale til SF´s landsmøde (De talte ord gælder)
Danmark har aldrig været rigere en den er nu. Vi ser en statsminister som agerer som den nærige Onkel Joakim, der sover med sine penge og foragter de fattige.
Vi har en velfærdsminister som ikke kan se et problem i at de rige får 15 gange mere ud af skattelettelserne end de fattige..
De fattige som er blevet fattigere i dagens rige danmark med den nuværende regering.
De fattige som drukner i bureaukrati og bliver væk i vores sociale system.
Vi har et fattigdomsproblem når mange forældre der er ramt af starthjælpen, 300 timers reglen og kontanthjælploftet, ikke kan skrabe penge sammen til at købe lægeordineret medicin når deres børn bliver akut syge eller et par støvler når sneen falder. Vi har et fattigdomsproblem, når forældre af økonomiske grunde fravælger at lade deres børn deltage i fodbold eller har svært ved at skaffe 3 måltider mad på bordet.
En af Konsekvenserne af fattigdommen er at mennesker bliver sat på gaden fordi de ikke er i stand til at betale husleje. Siden regeringen er kommet til er der sat 73 % flere lejere på gaden. Blandt dem der bliver sat på gaden er der en tydelig social, økonomisk og etnisk slagside. De udsatte lejere har ingen uddannelse og er ofte kontanthjælpsmodtagere eller har en etnisk minoritetsbaggrund.
Og tilværelsen er heller ikke nemmere når man ikke kan finde rundt i vores meget bureaukratiske sociale system. Når man skal have akut hjælp fordi der ikke er flere penge skal man nøjsomt stå til regnskab med alle sine kvitteringer og regninger. Og hvis man ikke forstår kommunernes kringlede breve risikerer man hårde sanktioner og fratagelse af kontanthjælpen eller sygedagpengene. Ja det er så kompliceret at man næsten skal have en vejviser for at ikke blive væk mellem instanserne.
SF ønsker at alle har retten til velfærd. Derfor arbejder vi aktivt for at samle et andet flertal. Det skylder vi alle dem, som Regeringen i dag tramper på.
Derfor vil min opfordring være til de radikale, lad os nu skabe håb i stedet for svigt, lad os skabe forandring i stedet for forstening og lad os skabe resultater frem for passivt at se til mens regeringen gør de fattige fattigere.
For kun sammen kan vi vælte tante Karen!
Synes du om dette indlæg?
Besøg Özlems side på Facebook
Modtag nye indlæg via RSS