SF’s første etnisk kvinde på vej ind i Folketinget
Pressemeddelelse den 17. november 2006
Özlem Sara Cekic, er blevet valgt som den 3. af SF´s spidskandidater til Folketinget i den nye Københavnske Storkreds. Hun blev i dag opstillet som folketingskandidat i Brønshøj, Sundby Vester og Slots kreds, noget der giver en stor sandsynlighed for hun bliver den første etniske kvinde i Folketinget for SF.
Pressemeddelelse den 17. november 2006
Özlem Sara Cekic, er blevet valgt som den 3. af SF´s spidskandidater til Folketinget i den nye Københavnske Storkreds. Hun blev i dag opstillet som folketingskandidat i Brønshøj, Sundby Vester og Slots kreds, noget der giver en stor sandsynlighed for hun bliver den første etniske kvinde i Folketinget for SF.
Özlem Sara Cekic er 30 år og arbejder som sygeplejerske med psykisk syge narkomaner. Hun er formand for Mangfoldighedsnetværket af etnisk sundhedspersonale, og derudover har hun siddet i SF´s hovedbestyrelse siden 2004.
Özlem Sara bliver den første etniske kvinde i Folketinget. Og med hende vil SF få en engageret græsrod, som brænder for etnisk ligestilling og for de social udsatte grupper.
Som formand for Mangfoldighedsnetværket har hun været med til at sætte fokus på den diskrimination etniske sygeplejersker møder. Hun var i 2005 med til at afsløre, at det var muligt at bestille en ”hvid hjemmehjælper” i mange kommuner. Og i 2006 lavede hun en ny undersøgelse, der viste, at ingen af de 15 største sygehuse i Danmark havde procedurer for hvordan de håndterede, når personale blev diskrimineret.
Som formand for foreningen 1001 har hun via to kampagner været med til at synliggøre den fattigdom, der rammer de marginaliserede grupper i Danmark. Først indsamlede foreningen 3000 kulturbilletter til fattige etniske børn og i dette forår indsamlede de ca. 3000 kopper kaffe til hjemløse.
Özlem Sara er desuden amtsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygepleje Råd. Hun har været en aktiv og kritisk røst i organisationen, både når det gjaldt organisationens manglende indsats for etnisk ligestilling, og da der var debat om fagforeningens ledelsens høje lønninger dette efterår.
Med SF arbejder hun for et andet Danmark, der påskønner mangfoldigheden og tager vare på de sociale udsatte grupper. Özlem Sara har blandet andet været formand for partiets centrale etnisk ligestillings udvalg, hvor hun søsatte en undersøgelse af, hvordan det stod til med etnisk ligestilling blandt SFs egne medlemmer med anden etnisk baggrund.
Özlem Sara Cekic bor på Nørrebro sammen med sin mand og sin 8-årige søn.
For yderligere oplysninger kontakt:
Folketingskandidat Özlem Sara Cekic: 23 33 61 67 eller ozlem@ozlem.dk
Formand for Bispebjerg partiforening: Trine Stougaard Tlf.: 6118 304
Synes du om dette indlæg?




