SFs nødplan for at hjælpe fattige børn
Indtil de nedsatte kontanthjælpsydelser: Starthjælp, loft over kontanthjælp og 300-timers reglen er afskaffet foreslår SF en nødplan med en række løsninger, der skal skærme børnene mod de værste materielle afsavn på grund af forældrenes fattigdom.
| 11.04.08 |
SFs nødplan for at hjælpe børn i familier på nedsatte kontanthjælpsydelser
Indtil de nedsatte kontanthjælpsydelser: Starthjælp, loft over kontanthjælp og 300-timers reglen er afskaffet foreslår SF en nødplan med en række løsninger, der skal skærme børnene mod de værste materielle afsavn på grund af forældrenes fattigdom. Det handler bl.a. om at alle børn skal have ret til frisk frugt og grønt, transport, lægeordineret medicin, fritidsaktiviteter og ordentligt tøj.
Fattigdommen rammer børn hårdt og giver næring til den negative sociale arv. En stram økonomi kan faktisk betyde fravalg af så basale goder som: 3 daglige sunde måltider mad, lægeordineret medicin, køb af frisk frugt og grønt eller at børnene kan dyrke en fritidsinteresse[1].
En af årsagerne til at børn rammes af er, at mange børnefamilier er tvunget til at leve på de nedsatte kontanthjælpsydelser: Starthjælp, kontanthjælpsloftet og 300 timers reglen. Regeringen fastholder de lave ydelser i håb om at den straf det er at fratage familierne deres forsørgelsesgrundlag vil ”motivere og hjælpe” forældrene til at komme i arbejde. Men ofte er det børnene der betaler prisen.
SF vil have afskaffet de nedsatte ydelser. Men mens vi venter på at skabe det rette flertal vil vi ikke bare se magtesløst til mens børnenes får en barndom fyldt med skuffelser, afsavn og social isolation.
Derfor præsenterer SF her en kreativ nødplan for en akut indsats for de børn, der må leve i fattigdom, fordi deres forældre er på ydelser under kontanthjælpsniveau. Ingen børn skal være tvunget til at leve i de fattigdom de nedsatte ydelser skaber! Nødplanen er en protest mod et system, der spiller hasard med udsatte børns liv.
Det er uanstændigt, at vi skal acceptere den form for fattigdom med så rigt samfund i dagens Danmark. Men det er også samfundsmæssigt urentabelt, fordi det i sidste ende vil give langt flere og langt større problemer, hvis vi lader så mange børn vokse op i fattigdom og på den måde forstærker den negative sociale arv.
Ved at foreslå en række helt akutte lappeløsninger for at hjælpe børnene vil vi også illustrere hvilke basale afsavn de nedsatte ydelser betyder for dem. Men vores forslag til lappeløsninger er vel og mærke en nødplan der er lavet i afmagt og kun er midlertidig, indtil der bliver flertal for helt at afskaffe de nedsatte kontanthjælpsydelser.
Nødplan for børnene i de fattige børnefamilier.
1) Rettigheder og ikke almisser – skrot trangsberegningen
I dag har sagsbehandlere en vis mulighed for at bevillige enkeltydelser til at hjælpe visse særligt udsatte børnefamilier med konkrete udgifter. Men det er en langsom og bureaukratisk proces, som også forvaltes meget forskelligt fra kommune til kommune. Samtidig er det nedværdigende for børnefamilierne at skulle igennem en minutiøs granskning af alle familiens udgifter, hver eneste gang de har brug for hjælp til f.eks. at købe vintertøj til børnene.
Konkret foreslår vi, at der i servicelovens afsnit om særlig støtte til børn og unge åbnes en mulighed for, at alle børn af forældre, der lever af særligt lave kontanthjælpsydelser (starthjælp, 300-timers reglen, og kontanthjælpsloftet) tilbydes automatisk hjælp til en række udgifter, der er forbundet med at være barn. Der skal således ikke foretages en større § 50-undersøgelse og de meget tidsrøvende trangsberegninger, som det er tilfældet i dag hver gang en familie har brug for engangsydelser. Der skal skabes en ny og ukompliceret mulighed for at hjælpe de børn, hvis opvækst er truet af, at forældrene kun får de nedsatte ydelser.
SF holder fast ved, at alle i samfundet har ret til en anstændig indkomst, som de kan leve af, og ikke skal være nødt til at gå tiggergang til kommunen for at få råd til alle mulige forskellige enkeltydelser. Derfor skal det være en ret og trangsberegningen skal skrottes for børnefamilierne på de nedsatte ydelser!
Nogle af de ting som disse børnefamilier automatisk skal tilbydes er:
a) Tøjcheck
Det betyder meget for børnenes sociale integration, at de har tøj på der passer til årstiderne og at de ikke skiller sig ud fra deres kammerater ved at gå i tøj der er alt for stort, småt eller laset, fordi de har arvet det af deres søskende. Og at de har mulighed f.eks. at købe fodboldstøvler eller andet påkrævet sportstøj. Derfor skal børn, der lever i fattigdom to gange årligt have en tøjcheck beregnet til tøj. Det betyder der kan købes vinter/sommertøj til børnene, ligesom der skal være mulighed for hjælp til køb af sportstøj eller spejderuniform, når børnene starter til en sports- eller spejderaktivitet.
b) Økonomisk hjælp til frisk frugt og grønt
Fattigdoms undersøgelsen fra København viser at over 40 pct. af familier på nedsatte kontanthjælpsydelser, der lever i fattigdom fravælger nogle gange frisk frugt og grønt af økonomiske hensyn. Det går ud over børnenes sundhed, og det er med til at forstærke den negative sociale arv, når børn vokser op på dårlig ernæring. Som det er nu, må deres forældre ofte prioritere at købe den billigste og ofte usunde mad. Derfor skal familier på nedsatte kontanthjælpsydelser til gratis skolemad og/eller frisk frugt og grønt for et vist beløb hver uge.
c) Fødselsdagspakker
Det betyder meget for børn at kunne holde fødselsdag ligesom deres klassekammerater. Ofte kan det være økonomiske hensyn der gør, at børnene ikke kan invitere skolekammeraterne til fødselsdag, for der er ikke penge til det i familiens budget. Det betyder at børn i fattigdom let bliver dømt udenfor i klassens fællesskab. Derfor skal familier i fattigdom kunne få økonomisk tilskud til mad og til gaver til børnenes fødselsdage.
d) Julepakker
For mange forbindes december med hygge, gaver og lækker mad. Men for familierne på nedsatte kontanthjælpsydelser er december en måned med ekstra udgifter, skuffede børn og afbud til mange sociale arrangementer. Og kun hvis familien har sparet op i løbet af året, er der mulighed for at købe gaver til børnene. Derfor skal familier på nedsatte kontanthjælpsydelser, have ekstra hjælp til at overleve julen med penge til mad, gaver og juletræ.
e) Børnecykler
De fleste børn vil rigtig gerne lære at cykle. Det er en måde at være sammen med kammeraterne på, og det er samtidig et nødvendigt transportmiddel til skole, til udflugter og senere i voksenlivet. Men hos familier på nedsatte kontanthjælpsydelser kan det være en stor udgift, som let bliver nedprioriteret. Derfor skal alle børn over 6 år i de ramte familier have en cykel at cykle på.
f) Fritidspas til sports og fritidsaktiviteter
Færre børn i fattigdom sammenlignet med børn uden fattigdom deltager i organiserede fritidsaktiviteter, såsom fodbold eller håndbold[2]. Det er med til at udelukke børn og unge fra aktiviteter og venskaber, når de af økonomiske hensyn ikke kan deltage i de samme aktiviteter som deres kammerater. Derfor skal børn fra familier på nedsatte kontanthjælpsydelser have mulighed for et fritidspas, der kan betale kontingent til f.eks. fodboldklub, musikskole eller lignende. Dette er en ordning, der lige nu er forsøg med i Århus[3]. Et forsøg SF har været med til at støtte over satspuljen.
2) Transportkort
20 kroner, som en busbillet f.eks. koster, er mange penge, hvis en familie skal transporteres frem og tilbage på udflugt eller på besøg. Derfor ender mange børn i fattigdom med at blive socialt isolerede, fordi det simpelthen er for dyrt at tage af sted med de offentlige transportmidler. Derfor skal forældre på de nedsatte kontanthjælpsydelser have mulighed for et billigt ”familiekort” til bus og tog, svarende til den ordning pensionister og førtidspensionister har mange steder i dag.
3) Gratis lægeordineret medicin.
Københavnsundersøgelsen viser at 25 pct. af de fattige familier til tider fravælger at købe lægeordineret medicin af økonomiske hensyn. Det betyder, at små skavanker let kan udvikle sig til større problemer. I dag er det primært muligt at få refunderet udgifter til børnenes medicin, hvis det er kroniske sygdomme eller hvis familierne kan dokumentere de ikke selv har råd. Men selv der er det er en lang og bureaukratisk proces, og der er ikke muligheder for hjælp til at købe medicin her og nu. Vi foreslår, at familier på nedsatte kontanthjælpsydelser kan få lægeordineret medicin til deres børn helt gratis ved fremvisning af et børnemedicinkort på apoteket.
SF vil gå offensiv til værks
Regeringen skaber med de lave kontanthjælpsydelser en fattigdom, som også rammer børnene hårdt. Regeringen vil hverken stå ved, at vi har et fattigdomsproblem, definere en fattigdomsgrænse så fattigdommen bliver målbar eller gøre noget aktivt for at fjerne de ydelser, der er med til at skabe fattigdommen.
Men vi i SF, kan og vil ikke længere vente på at vi med et andet flertal, kan redde disse børn fra fattigdom og bryde den negative sociale arv. Vi vil i ventetiden, sørge for at børnene lider mindst mulig skade af den fattigdom der rammer dem. Derfor er det nødvendigt med lappeløsninger i venteperioden. Men vores forslag om lappeløsninger er også med til at synliggøre konsekvenserne af regeringens ligegyldighed over for disse børn der rammes af fattigdommen.
Forslaget har ikke til formål at stille modtagerne af nedsat kontanthjælp bedre end modtagerne af “normal” kontanthjælp. Dette sikres ved at beløbene for de enkelte familier efter dette forslag ikke overstiger forskellen mellem satserne opgjort efter skat. Modtagerne af nedsat kontanthjælp vil herudover havde mulighed for at få ekstra hjælp efter de regler, der gælder for alle kontanthjælpsmodtagerne. Derved sikres, at udgiften til forslaget er mindre end udgiften til at afskaffe starthjælp, 300-timers regel og kontanthjælpsloft – et forslag som indgår i SF’s finanslovsudspil for 2008. SF’s finanslovsudspil er fuldt finansieret, blandt andet ved at annullere regeringens skattelettelser på 4,2 mia. kr. i 2008 og 9,5 mia. kr. årligt fra 2009 og frem.
Özlem Sara Cekic, socialordfører for SF
[1]Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune, Socialforvaltningen, januar 2008.
[2]Færre penge end andre børn. Interviewundersøgelse med børn fra familier med lav indkomst, Dorthe Agerlund Sloth, Socialforskningsinstituttet
Synes du om dette indlæg?
