“Skal vi tage bilen til Tyrkiet?”

Klumme i 24 timer, den 20 maj 2008

En af min fars venner spurgte mig forleden, om vi skulle holde ferie i Tyrkiet i år. Jeg vidste med det samme, hvorfor han spurgte. Han ville høre, om vi havde lyst til at køre med. Han havde allerede fundet en anden familie, men synes det ville være sjovere, hvis vi var 3 biler, der kørte sammen ned gennem Europa.

Da jeg var lille tog vi tit bilen til Tyrkiet. Det var den eneste måde mine forældre kunne have råd til at komme afsted på ferie med 4 børn.

For dem der ikke ved det, vil jeg lige minde om, at turen til Tyrkiet er 3.100 km lang. Det tog os cirka 3 dage at køre fra København til Ankara. 6 personer i en lille Ford stoppet til bristepunktet. Min far standsede, når han skulle tanke benzin og når han skulle sove. Hvis vi insisterede længe nok, så standsede han faktisk også, når vi skulle tisse. Selvom han prøvede at overtale drengene til at bruge en tom flaske til det formål i stedet for.

For at spare penge havde min mor lavet al maden hjemmefra og mast det ned i vores lille fryseboks. Vi spiste for det meste måltiderne i bilen for at spare tid. Og så sov vi rigtig meget.

Ellers gik tiden mest med at skændes om, hvem der skulle have mest plads. Men selv skænderierne blev der færre af dag nr. 2, da det rent taktisk ikke nyttede at være for meget uvenner med sine søskende. Man havde brug for deres skuldre at lægge hovedet på, når man skulle sove.

Det mest pinlige jeg kan huske var, når vi stoppede for at tanke benzin og så mødte alle de andre, som også havde fået den fantastiske ide at tage bilen til Tyrkiet. Så stod vi der på en tysk benzinstation og lignede en flok vagabonder, med hele flokken af hyperaktive børn, der udnyttede den længe ventede pause til manisk at løbe rundt og rundt på rastepladsen.

Når vi endelig ankom til min barndomsby en sen sommeraften, hvor folk promenerede  i deres fine tøj og nød den svale aftenluft  havde man ikke rigtig lyst til at hilse på nogen, før man havde fået et grundigt bad og noget rent tøj på.

Det var med stor ro og uden tvivl i stemmen jeg svarede min fars ven: Det lyder sjovt, men jeg tror vi tager fly denne gang.

Synes du om dette indlæg?