Slip galskaben fri

Mandag besøgte jeg det socialpsykiatriske botilbud Slotsvænget. En grundlæggende tanke som dominerer på Slotsvænget er, at man kommer langt med at behandle de psykisk syge som ligeværdige og fokusere på deres ressourcer i stedet for deres begrænsninger

Mandag besøgte jeg det socialpsykiatriske botilbud Slotsvænget, som er et tilbud til psykisk syge, hvor man kan bo i kortere eller længere tid alt efter behov. Slotsvænget arbejder henimod at hjælpe psykisk syge til at komme sig og få en bedre og mere normal tilværelse.

På Slotsvænget mødte jeg Lone,som fortalte hvor stort et skridt det var for hende at komme ud af Slotsvængets trygge rammer og klare sig selv. Bare det at gå i banken, der kan virke som den mest simple hverdagsting for os andre, kan være ekstremt angstfremkaldende, hvis man har kæmpet med skizofreni i mange år. Hun har i mange år været vant til at praktiske gøremål bliver ordnet for hende.

På Slotsvænget forsøger man at give beboerne redskaber til at klare sig selv, hvilket er en del af Slotsvængets udvikling fra at være en endestation til at være en mellemstation for beboere på vej ud i samfundet igen. Netværket udenfor bostedet kan efter mange års indlæggelse være væk, så det er utrolig vigtigt at få dette bygget op igen, for på den måde at give dem ressourcerne til at få deres selvstændighed tilbage. Beskæftigelse er en vigtig del af netværksskabelsen og selvværdet, da f.eks. en uniform i Føtex giver en følelse af at høre til på en almindelig arbejdsplads modsat det beskyttede værksted, hvor man er afsondret fra omverdenen.

Olga, en anden kvinde jeg mødte der, havde gennemgået et succesfuldt recoveryforløb på Slotsvænget. Olga er uddannet sygeplejerske og havde et helt normalt arbejdsliv med kollegaer og venner ved siden af arbejdet. Olga bliver paranoid skizofren og  er inde og ude af diverse behandlinger i 10 år og får meget medicin og ender til sidst på Slotsvænget. Her kommer hun ind i deres recoveryprogram, der blandt andet går ud på at nedtrappe hendes medicin. Olga er nu ansat som recoverycoach på Slotsvænget og har en normal tilværelse med arbejde og venner. Hun pointerer også behovet for at patienterne har samvær med andre udenfor bostedets murer. “De eneste jeg var sammen med var folk der var betalt for at være sammen med mig”, fortalte Olga.

Ud over at møde nogle dejlige mennesker på Slotsvænget, fik jeg også andet ud af oplevelsen. Jeg fik spændende inspiration til nye måder at tænke den psykiatriske indsats på. En grundlæggende tanke som dominerer på Slotsvænget er, at man kommer langt med at behandle de psykisk syge som ligeværdige og fokusere på deres ressourcer i stedet for deres begrænsninger. Mange af dem KAN klare sig udenfor institutionens murer. Vi skal alle være bedre til at se på psykisk sygdom som en midlertidig tilstand og “vi skal ikke frygte galskaben”, som forstander Jørn Eriksen så rigtigt siger. De psykisk syge er mennesker som du og jeg.

Synes du om dette indlæg?