Smertegrænsen er overskredet. For længst!
Information 3. august 2006
Af: Lars Bertelsen, Fællestillidsrepræsentant for de psykiatriske sygeplejersker Københavns Amt og Özlem Cekic, sygeplejerske i distrikts psykiatrien på Rigshospitalet.
Vi vil gerne fortælle om en patient, vi passede på lukket afdeling. Patienten, der er en ung mand, som vi kan kalde for Martin, er i den grad alvorligt syg. Martin er skizofren. Han er plaget af stemmer og paranoide tanker. Stemmer og tanker, der fortæller ham, at onde mennesker er efter ham.
Martins mor har fortalt, hvordan han i perioder aldrig går ud af sin lejlighed. Martin isolerer sig og ødelægger alt elektronisk udstyr, han kommer i nærheden af – grundet angst for overvågning. Moderen har også fortalt, hvordan Martin i vinterkulden kan strejfe omkring på gader og stræder med bare tæer i sandalerne og uden jakke. Mens han på hede sommerdage ifører sig hue, vanter og halstørklæde.
I de perioder, hvor kontakten til Martin er allerdårligst, er det nødvendigt at indlægge ham. Altid mod hans ønske.
Vi mødte Martin under hans 4. tvangsindlæggelse.
Ingen seng til dig!
Formålet med Martins 4. tvangsindlæggelsen var – ligesom foregående tre tvangsindlæggelser – at medicinere Martin. Og som ved de tidligere indlæggelser gik der ikke mange dage, før Martin begyndte at være fri for sine stemmer og for sine paranoide tanker. Martin fik roen tilbage og kunne nu sove otte til ti timer om natten. I modsætning til tiden inden indlæggelsen, hvor søvnen højest udgjorde to til tre timer.
Det er altid fantastisk at se, hvordan psykisk syge mennesker som Martin ændrer adfærd, når de få deres medicin, deres pleje og deres behandling. Martin blev i stand til at tage vare på sig selv. Han begyndte at smile. Han kunne være sammen med andre mennesker. Men glæden varede ikke længe. Der er nemlig blevet færre og færre sengepladser på de psykiatriske afdelinger igennem de seneste årtier. Derfor var ingen ledig sengeplads til Martin. Han blev udskrevet, inden behandlingen reelt var afsluttet.
2 ud af 3 psykiatriske sengepladser nedlagt
Realiteten i Danmark er, at sengepladserne på psykiatriske afdelinger i stor stil er sparet væk. Eksempelvis var der 12.000 sengepladser i 1984, mens der kun var 4.000 i 1998. Konsekvensen er, mange patienter udskrives for hurtigt. Vel at mærke patienter, som ikke er raske, men lider af smertelige, psykiske sygdomme. Det er uholdbart, uacceptabelt og ikke mindst umenneskeligt. Dels over for den enkelte psykisk syge, dels over for de pårørende og dels over for samfundet.
Eksempelvis er der seneste to måneder sket en række voldsomme begivenheder, hvor psykisk syge har været indblandet: En borger med en psykiatrisk lidelse blev skudt og dræbt efter at være gået amok i en døgnkiosk. En borger med en psykiatrisk lidelse skar halsen over på en turist. En mor med sit barn blev overfaldet af en borger med en psykiatrisk lidelse.
Det kan meget vel være, at hændelser som de nævnte sker uanset antallet af psykiatriske sengepladser. Naturligvis. Men sådanne hændelser bør få de ansvarlige politikere til at tænke over, hvor meget de kan skære i de psykiatriske afdelingers budgetter, uden at det går ud over kvaliteten.
Ordentlig behandling af mennesker kræver kvalitet
Vi tror på kvalitet i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Vel at mærke bedre kvalitet end det er tilfældet i dag. Med flere års erfaring fra psykiatrien ved vi, at bedre livskvalitet for sindslidende ikke alene skabes ved hjælp af medicin. Der skal også pleje og anden form for behandling til.
Vi kan nemlig godt nå de psykiatriske patienter, inden tvang bliver nødløsningen. Det kræver blot, at de allerede eksisterende tilbud er tilgængelige hele døgnet. At samarbejdet mellem behandlerne og pårørende bliver styrket. At psykiatrien får de ressourcer, fagfolk har råbt på, de sidste mange år. Sidst, men ikke mindst, at så kræver en bedre psykiatri, at de ansvarlige politikere gerne vil det!
Og Martin; han er stadig alvorlig psykisk syg. Hans behandling er aldrig blevet afsluttet.
Synes du om dette indlæg?
