Afskaf ægtefælleafhænighed
SF har en række forslag til en reform af førtidspensionen. En af dem er, at gøre førtidspensionen ægtefælleuafhængig.
Gifte førtidspensionister er ofte økonomisk dårligere stillet end andre, da deres ægtefæller ikke har noget incitament til at tage ekstra arbejde, da ekstraindtægter i familien modregnes i førtidspensionen. SF mener der er behov for at ændre reglerne. For en førtidspension er en kompensation for en lønindkomst. En lønindkomst, man ikke kan opnå pga. en reduceret arbejdsevne.
Førtidspensionsreformen blev vedtaget under Nyrup-regerningen og trådte i kraft den 1. januar2003. Reformenfinansieres over satspuljen. SF er en del af forliget. Sidste år startede regeringen forhandlingerne om en revision af reglerne. SF har en række forslag til ændringer af reformen. En af dem er, at gøre førtidspensionen ægtefælleuafhængig.
Den indkomstbaserede ægtefælleafhængighed skal derfor nedtrappes, så der gives mulighed for at ægtefæller kan tjene op til 400.000 kr. årligt uden at det modregnes i partnerens førtidspension. Det vil give flere hænder på arbejdsmarkedet.
Fakta
Der er lige nu over 240.000 mennesker på førtidspension i Danmark. Godt 40.000 førtidspensionister, er påvirket af reglerne om ægtefælleafhængighed.
Reglerne er i dag er at hvis partneren ikke er førtidspensionist, skal kommunen se bort fra de første 160.176 kr., partneren tjener. Sammenlagt kan ægteparret supplere deres indtægter på op til 101.700 kr. om året, før det påvirker førtidspensionen. Førtidspensionen bliver sat ned med 30 kr., for hver 100 kr. ægteparrets samlede indtægt er højere end 101.700 kr. (2009)
Fra Borger.dk
Synes du om dette indlæg?




