Tale til Ramadanfest i Folketinget 6.september 2010

DET TALTE ORD GÆLDER

Ja, så lykkedes det os alligevel at mødes i aften. Første gang avisen Zaman og jeg arrangerede ramadanmiddag, var det PET der ringede for at høre, om der skulle være ekstra sikkerhed, for det kunne jo være deltagerne kunne lave ballade.

I år er det mere dem, der ikke er på deltagerlisten, der kunne mistænkes for at ville skabe ballade.

Der har været mange mere eller mindre sjove forsøg på at forhindre I skulle spise suppe, fisk og is sammen i aften.

Vi har mødt beskyldninger om at ville islamisere Christiansborg og nogle mener endda at vores fredsommelige middag er et brud på Grundloven.

Men heldigvis har flertallet i Folketinget bakket op omkring vores ret til at samles her i aften. Nu er det altså også 3. år, at der er Ramadan-middag på Christiansborg, så kritikerne har taget sig god tid.

Men hvor er det egentlig ærgerligt at man har beskyldt dette initiativ til at samles og øge kendskabet til hinandens tro, skikke og traditioner – for at være et forsøg på – ikke bare luske arrangørernes religion ind af både fordøre og bagdøre- , men på nærmest at tvangskonvertere gæsterne undervejs.

Men bare rolig. Vi har ikke kommet noget i maden. I kommer til at gå herfra nøjagtig som dem I var og er – men måske med nye venner i mobilens telefonbog. Og jeg vil da bare sige, at når Obama kan, så kan vi også. Yes, we can.

Det er en stor ære for mig at byde velkommen til så mange virksomhedsledere, politikere, kunstnere, journalister, NGOere og enkeltpersoner.

Og det er en stor ære for os arrangører, at der er både flere præster og en tidligere overrabbiner, der sagt ja til at deltage i aften.

Ja, hvis man spurgte hver enkelt af Jer, så er der nok endnu flere forskellige trosretninger repræsenteret her i aften – og hvis det ikke er mangfoldighed, så ved jeg ikke hvad mangfoldighed er.

Og så vil jeg gerne byde særligt velkommen til nogle af de personer der er med os i aften.

En kvinde, som nok ikke vidste hvilket stormvejr hun trådte ind i ved at sige ja til vores invitation er Socialminister Benedickte Kier. Jeg er rigtig glad for at du har valgt at komme her i aften, og at du gerne vil deltage i denne Ramadanmiddag viser med tydelighed, at du som socialminister gerne vil være HELE Danmarks minister. Tak fordi du er med os i aften.

En mand er jeg særligt glad for har taget imod vores invitation. En stor mand med et stort hjerte. Han er levende bevis på hvordan vi i fællesskab uanset vores religiøse baggrund kan kæmpe for lighed og retfærdighed for alle. Det er en fornøjelse at byde særligt velkommen til Bent Melchior, som er tidligere overrabbiner for det jødiske samfund i Danmark.

Jeg vil også gerne byde særligt velkommen til Bjarne Lenau Henriksen, der er præst og tidligere leder af Kirkens Korshær. Du er en person som med et fantastisk engagement har gjort et kæmpe stykke arbejde for alle dem på samfundets bund. Det synes jeg er meget beundringsværdigt!

For os muslimer er Ramadanen også mangfoldighedernes måned, hvor vi mødes på kryds og tværs, hvor der er frihed til forskellighed og hvor der er plads til alle uanset etnisk, religiøs, økonomisk og kulturel baggrund.

Ramadan er en måned, hvor der er tid til refleksion. Tid til at stoppe op og se om man har såret noget på sin vej. Det er tid til solidaritet og en opfordring til at række hånden ud til de mennesker, der ikke har det ligeså godt som én selv.

Og det er også en tid til hvor familier og venner er sammen for at fordybe sig i deres tro, engagere i deres samfund og huske hinanden på vigtigheden af medmenneskelighed

Jeg tror vi alle, uanset hvad vi tror på, kan skrive under på, at dén refleksion altid er god at gøre sig.

 

Og vi kan med fordel reflektere over, at muslimerne i Danmark faktisk er med til at skabe et dynamisk og mangfoldigt samfund og har i levet og boet i Danmark i flere generationer. De repræsenterer utallige racer og etniciteter og har rødder fra mange forskellige dele af verden.

Mange kom i sin tid for at prøve at skabe en bedre fremtid for deres børn. Min far var en af dem. Han kom med drømmen om at spare penge sammen til at købe 40 får og et hus i landsbyen. Han knoklede ligesom alle andre for at realiserer sin drømme.

Den første generation arbejdede på fabrikker, i landbruget og alle de steder der manglede hænder og var på den måde med til at bygge vores Danmark op.

I dag er den nye generation aktive i alle områder af samfundslivet. De rykker ud som politibetjente, når der er uro på gaden, de slukker brande i vores opgange som brandmænd og de holder os raske som læger og sygeplejersker. De gør rent på vores kontorer, passer vores ældre og opdrager vores børn i institutioner. De er aktive i politik, i medier, i finanslivet. Muslimerne er en del af Danmark og de bidrager stolt til vores Danmark.

Med os her i aften, ser vi kun et lille udsnit af disse bidrag. Jeg vil gerne byde særligt velkommen til de danske muslimer fra mange samfundslag, der er mødt op her i dag.

Der er to kvinder jeg særligt vil fremhæve:

Blandt vores gæster har vi en ung kvinde på 27 år og der er mor til 3 børn. Hun læser Jura og ønsker at være dommer en dag, hvis ellers lovgivningen bliver ændret så det bliver muligt for hende med hendes tørklæde. Sabba Mirza kan jeg få dig til at rejse dig op. Det er lige før jeg fik lyst til at sige at jeg glæder mig til at blive dømt af dig en dag Tak fordi du er med os i aften.

Vi har også Nermin Abdolvski med os i aften. Nermin har modtaget flere integrationspriser for hendes daglige arbejde for at integrere 70 udsatte kvinder, mens hun samtidig har gang i utallige projekter for deres børn, så de børn får flere muligheder i livet end deres forældre har haft. En imponerende indsats og vedholdenhed, må jeg sige.

Vores Danmark er et land bestående af kristne og muslimer, jøder og hinduer, buddister, alevitter og ateister. Og formålet i aften er at fejre mangfoldigheden.

At det er afslutningen på den muslimske fastemåned, der er afsættet for, at vi alle i aften spiser sammen og ikke mindst taler sammen, skal minde os om, at muslimerne er en del af Danmark og Danmark er en del af muslimerne. Og at vi alle er del af Danmark, uanset hvor vi kommer fra.

Derfor glæder jeg mig over, at at vi i aften sidder jøder, muslimer, kristne og ateister sammen og spændt venter på at solen snart går ned så vi kan spise. Det er en stor ære for avisen Zaman og for mig at være værter for Jer her på Christiansborg.

Derfor er det i mangfoldighedens og refleksionens ånd, at jeg byder jer velkommen til denne Iftar.

Synes du om dette indlæg?