link til ressourcer til sindslidende Link til Hjælp til fattige børn Link til Tillid til offentliget ansatte

Tvangspræget sundhedsminister

Jeg synes det er fuldstændig grotesk at vi har en sundhedsminister som i den grad er fikseret på at anvende mere tvang over for sindslidende frem for at have en vision om at anvendelsen af tvang skal minimeres.
I Danmark stiger brugen af tvang over for de psykiatriske patienter år for år, noget vi blandt andet er blevet kritiseret for af formanden for Europarådets torturkomité.
Fra 2004 til 2007 er flere blevet tvangsindlagt, flere bæltefikseret, flere har fået tvunget elektrochok, og flere er blevet tvangsmedicineret, og der er i de sidste 25 år sket en femdobling af antallet af retspsykiatriske patienter (Sundhedsstyrelsen).
Og siden Jacob Axel er blevet minister har vi ikke hørt et eneste forslag fra ham om hvordan vi kan minimerer tvang i Danmark. Det ser vi også med dette udspil hvor ministeren vælger at bruge erfaringer fra de lande som anvender tvang frem for at bruge erfaringer fra udlandet hvor man bruger mindst mulig tvang.
  
Erfaringer fra bl.a. Trieste i Italien, Lille i Frankrig, Vestlapland i Finland og Monaham i England viser, at det er muligt at opbygge effektive og helhedsorienterede psykiatriske tilbud, hvor behovet for sengepladser er markant mindre, hvor tvangsbehandlinger er minimale, hvor familie og netværk er en del af løsningen, hvor sindslidende i højere grad bidrager positivt til lokalsamfundet, hvor brugen af medicin er mindre, og hvor symptomer reduceres i takt med, at livet leves.
 

Ofte skyldes brugen af tvang manglende overskud til at lytte til de sindslidende.
Jeg mener, det er muligt at halvere brugen af tvang inden for tre år, hvis man gør en målrettet indsats for det.
Dels ved en massiv satsning på efteruddannelse af personale, så man skaber en større viden og bevidsthed om alternativerne til tvang blandt personalet, som man bl.a. har gjort i Gennembrudsprojektet, hvor det lykkedes at nedsætte brugen af tvang med 50 pct. på nogle af de deltagende psykiatriske afdelinger.
 
Det er utrolig ærgerligt for de sindslidende og deres pårørende at vi har en sundhedsminister som ikke er i stand til at skabe en psykiatri i verdensklasse hvor ligeværdighed og dialog er i centrum.De sindslidende skal opleve, at psykiatrien arbejder for dem og ikke mod dem.


Synes du om dette indlæg?

Kontakt: ozlem.cekic@ft.dk | +45 3337 4419