Ung nydansk kvinde topscorer på SF’s Landsmøde
Søndag 9. maj blev Özlem Cekic med usædvanlig stor opbakning valgt på en tredjeplads til SFs magtfulde hovedbestyrelse.
Özlem Cekic er 28 år, enlig mor og bor på Nørrebro sammen med sin søn Furkan på 5 år. Hun arbejder til daglig som Sygeplejerske på Bispebjerg Hospital
Hun har lang politisk erfaring fra sin kamp som tillidskvinde for 70 sygeplejersker og er desuden det første amtsbestyrelsesmedlem med etnisk baggrund i Dansk Sygeplejerske Råd. Tidligere i år blev hun udnævnt som ambassadør for foreningen for børn i voldsramte familier, og desuden er hun folketingskandidat for SF i Østre Storkreds.
Özlem vil arbejde for at synliggøre velfærdssamfundets svigt, og for at forbedre levevilkårene for de allerdårligst stillede borgere. Blandt hendes mærkesager kan nævnes etnisk ligestilling, bedre vilkår for ressource svage børn og kvinder.
“Jeg er meget glad for den tillid SFerne har vist mig, og jeg håber jeg i Hovedbestyrelsen kan være med til at holde SF fast på en større indsats for de allersvageste grupper, som blandt andet er de børn hvis familie er på starthjælp og derfor lever i den største fattigdom.”
Som både enlig mor og kvinde med anden etnisk baggrund har Özlem på sin egen krop oplevet hvordan det er at skille sig ud og være anderledes. Men hun har formået at vende det til en styrke, og vil i sit politiske arbejde gøre sin indsats for, at fjerne de barrierer, hun selv er stødt på under sin
opvækst og i sin hverdag.
Yderligere information fås ved:
Özlem Cekic på tlf.: 23 33 61 67
eller mail: ozlem@ozlem.dk
Besøg Özlems side på Facebook
Modtag nye indlæg via RSS