Valgkampspenge til fattige børn
pressemeddelelse, 7.november 2007
Under valgkampen konkurrerer partierne om at uddele diverse merchandise til potentielle vælgere. Bolcher, kuglepenne, rosiner, roser, rundstykker, balloner. Men SFs Özlem Sara Cekic har valgt at bruge pengene på en helt anden måde. Hun vil give kulturoplevelser til fattige børn.
Torsdag 8. november kl. 14.20 uddeler hun biograf og busbilletter til 120 børn på
Indre Nørrebro:
“Da jeg stod og fik 12.000 ekstra til min valgkamp tænkte jeg også først på hvilke
ekstra annoncer eller gimmicks jeg kunne købe. Men et eller andet sted er jeg træt
af, at alt i denne valgkamp kommer til at handle om hvad man kan give til
middelklassevælgerne. Derfor har jeg besluttet i stedet at bruge pengene på at give
noget til en af de udsatte grupper, som jeg er optaget af: De fattige børn. Jeg vil
give børnene noget af det, som de og deres familier sjældent har råd til. Derfor
sender jeg 120 børn fra et udsat boligområde ind til city og i biografen.”,
fortæller Özlem Sara Cekic.
“Fra mit arbejde som sygeplejerske på Nørrebro har jeg mødt familier, hvor budgettet
var så trængt, at der ikke engang var råd til et klassebillede til 30 kr: For de
børn er det en rigtig stor ting at få en tur ind til city og i biografen!”
Özlem Sara Cekic håber på at sætte et nyt tema på dagsordenen i valgkampen:
“Jeg har valgt at bruge pengene til valgkamp på denne måde, fordi jeg gerne vil
sætte de fattige børn på valgets dagsorden. SF vil bl.a. afskaffe starthjælpen og
fjerne loft over kontanthjælp for at hjælpe de trængte børnefamilier. Jeg mangler at
høre konstruktive bud fra de andre partier”
Özlem Sara Cekic er 3. spidskandidat for SF i København. Som initiativtager til
foreningen 1001 har hun tidligere samlet over 3000 kopper kaffe ind til hjemløse og
over 2000 kulturbilletter til fattige etniske børn. Se www.tusindogen.dk
Fakta:
I Danmark lever 90.000 børn under EU’s fattigdomsgrænse. Det vil sige, at børnene
lever i familier, hvor der er så få penge, at børnene ikke har mulighed for at
deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med deres kammerater. Nogle børn oplever
oven i købet at blive mobbet fordi de er udenfor fællesskabet. (Kilde Red Barnet og
SFI)
Læs Rune Engelbrechts blog om emnet
Synes du om dette indlæg?
Besøg Özlems side på Facebook
Modtag nye indlæg via RSS